torsdag den 5. september 2013

HELBREDENDE HAVER TIL ASYLANSØGERE

Ok. Tanken om, at HAVER HELBREDER føles bare SÅ god. Og hvis vi kan hjælpe folk, der har det værre end os selv, føles det lidt som om at fokus skifter. Vores lilv er "bare eksempler på liv", de bliver til at holde ud at leve, hvis vi ved, at vi kan gøre noget godt for andre også. Vores egne skærmydsler og smerter bliver til at bære igen.

Den helbredende have - sådan hedder min have, og sådan hedder mange tusinde menneskers haver, det har jeg lært af facebook, hvor der jo findes en gruppe af samme navn. Jeg oprettede den for ca. 2 år tilbage og vi er ca. 8-900 nu. Alle med behov for at "dele og snakke" om livet i deres egne helbredende haver.




For kort tid siden blev mine medadministratorere i Facebookgruppen "Den helbredende have" opmærksomme på, at der findes et projekt, der vil hjælpe de danske asylansøgere, der henslæber en dyrebar del af deres levende timer på at få hjælp fra Danmark i Asylcentrene med at "få noget at rive i". Altså at få haver, de kan dyrke i, nyde, være i. Hele i. Lyder det ikke næsten for godt til at være sandt!??? Godt vi har mennesker med dette initiativ og overskud.

Med andre ord - en frivillig organisation, der vil skabe nogle helende haver til Asylansøgere. De har brug for både talerør og bidrag. Så hvis du vil hjælpe, så er det bare om at rykke på det.

På Facebook kan du kontakte en person ved navn HEKLA HEKLA og du kan også gå ind på deres FB-side.


Du kan læse mere om Asylhaver her. Selvom der står "sponsorere" og man så tænker på at den halve million, den har man måske ikke lige, så kan du sagtens give noget andet. Og 100 kr. er også en skærv i kassen!

Du kan læse om deres "Crowdfounding" her

Mens jeg skriver dette her er solen stået op og en vidunderlig torsdag venter. Jeg kan mærke at jeg har fået energi til den, og smutter lige i gummistøvlerne inden jeg tager fat på dagens diverse opgaver.

NYD DIN DAG. "Håber du selv har noget at rive i" <3 :-)



5 kommentarer:

  1. Skøn skøn læsning og vil give dig helt ret kæreste Marianne, lad os hjælpe med at udbrede kendskabet til det flotte projekt!!

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  3. Tusind tak Marianne,
    Ja mange bække små, løber sammen til en stor Å.
    Hvis vi er mange nok, der giver en skilling, så vil det lykkes os at REALISERE projektet.

    Man kan støtte på flere måder:
    1. Du kan linke fra favebook eller din blog til http://www.booomerang.dk/projects/asylhaver/ OG skrive hvorfor du synes det er en god sag
    2. Du kan selv give en skærv, ved en donation fra 100-999 kr. - som tak får du en tegning, som kunstneren Kathrine Ærtebjerg har doneret
    3. Du kan starte en indsamling på din arbejdsplads eller studie. 100 kolleger giver 10 kr. hver / 50 kolleger giver 20 kr. hver = 1 stk Asylhave-'jordlod'. http://asylhaver.dk/sponsorer/jordlodder/
    4. Du kan også henvende dig til din chef, alle virksomhedsejere du kender, din håndværker eller din yndlingsforretning... der er ingen grænser. Og henvise dem til vores Asylhave-'aktier' , som består af et professionelt indrammet nummeret fotografi fra Kongelunden, hvor der står at virksomheden støtter Asylhaver. De kan trække det fra i skat og sætte det på Goodwill kontoen. De får omtale og vi linker til dem fra vores website.
    5. Du kan henvende dig til nogle kendte du har en kontakt til og spørge om de vil dele, twitte ...hvad som helst der kan gavne Asylhaver. Bare ideen bliver spredt for alle vinde i det ganske land.

    VH Hekla

    SvarSlet
  4. rigtigt godt initiativ :)
    KH
    Marianne

    SvarSlet
  5. Fantastisk initiativ.

    Haven helbreder. That`s a fact. Hvor er der mange grupper af mennekser med ondt i livet, der kunne have gavn af lignende initiativer og projekter.

    De kærligste hilsner og tanker

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!