onsdag den 31. juli 2013

SNEGLEBEKENDELSEN

HAVEFOLKET, hvor jeg jo mere end jævnligt fortæller, hvad jeg synes om have, hvad der sker i haven og hvor godt det hele er, har vi åbnet en debat om snegle. Jeg ved godt den findes alle mulige andre steder. Men det er næsten lige som vejret: altid et samtaleemne. OG nu har det endelig regnet i det ganske danske land, derfor er det atter relevant!

Du er naturligvis altid velkommen til at klikke HER og læse hele tråden - der er mange gode kommentarer og meningsudgydelser. Ellers er mit bud her:

Personligt, er jeg af den grundlæggende indstilling, at der skal være plads til alle på Guds grønne jord. Jeg er også vild med tanken om padder og pindsvin og andre, der nyder sneglene og dermed holder min lille plet sneglefri og i naturlig balance, men ind til videre er nyttedyrene ikke indfundet sig - og det til trods for flere pytter og vandhuller, kvasbunker og min økologisk drevne og bæredygtige have. Jeg VILLE gerne have "plads til alle",

MEN:
De iberiske skovsnegle, dræbersneglene, kan altså hverken forstå en fin hentydning eller et direkte vink med en vognstang (har egentlig ved nærmere eftertanke aldrig prøvet, men I ved, hvad jeg mener).

Det har faktisk aldrig rigtigt generet mig, skønt min egen plet på jorden ligger ikke forfærdeligt langt væk fra skov og sø. Det er fordi jeg jo er hønemor, og fritgående havehøns støvsuger haven for alt, hvad der bare ligner snegleæg og andet gøgl. Altså ind til i oktober sidste år, hvor Mikkel ræv kom på listefødder gennem ligusteren og nakkede samtlige tøser en nat, hvor deres mor havde glemt at lukke dem ind. :-( Det kan ske. NU har vi nye, men da der skal ske en "event" i haven om en uges tid, er teenagerne ind til videre forment adgang.



Dette forår og sommer har derfor været stærkt præget af snegle, store velnærede og glade orange snegle, der majestætisk (!) gled rundt og mæskede sig af mine hjemmefremdrevne staudebørn, vidunderlige fredgivende hosta osv osv.

Inde i mig selv fandt jeg nu en harme, der ikke helt var til at håndtere - nogen måtte det gå ud over - og efter en kort drøftelse med mig selv, blev vi enige om, at det mest etiske var at ombringe dem, der forårsagede skaderne.
Jeg havde allerede prøvet strategien med at kyle dem over hækken. Ikke ind til naboerne forstås - nej fred være med dem - nej ud på min sovebysslumrende villavejs asfalt. Så måtte de selv om hvilken vej de sneglede sig - og så måtte jeg tage konsekvenserne. Den metode anvender jeg til vinbjeregsneglene, de har alle deres eget (korte) navn skrevet på huset (deres) og når jeg så genser dem får de en sludder og en mild reprimande. Derefter ryger de ind i et buskads, hvor de vist har en slags opslagstavle, hvor der står, hvilken vej til salat, palmekål osv. Og så ses vi igen om et par dage.

De orange sibiriske, derimod har vist noget a la en swingerklub eller noget, for de kommer mere end mangefold retur til udklækningsstedet med alle deres børn, kusiner, tanter og granfætre. (JA - og det er bl.a. DERFOR jeg haaaaader dem).

SÅ DERFOR:
På min mange meget-tidligt-morgen-vandringer eller ditto-sene nattevandringer går jeg rundt med en afdanket lille børnespand i metal og en skovl. Indsamler med stramme nedadvendte læber og lukket mund. Ned i bunden af spanden med dem. IKKE røre! ikke nikkenej!

Når de så optimistisk søger op ad (har de gyrokugle installeret i maven?), får de et puf med skovlen ind til jeg er færdig med dagens runde.

DEREFTER:
Ind og koge vand. Puf puf, ned med jer og undskyld. På med det kogende vand (spanden står i vasken, mit øjemål har forudberegnet hvor der skal hældes.). Øjnene knibes hårdt i, der hældes. Tilbage med vandkogeren - med højre hånds lange- og tommelfinger holder jeg i spandens hank mens jeg vakler ud til toilettet, hvori, jeg hælder "grøden" (bward bwadr)og skyller ud mens jeg stadig gør mig selv den tjeneste IKKE at kikke.

Ja, det var så dagens bekendelse. Pyhhhhh, hvor det lettede! (Og snart er der fest for madammerne i Den helbredende have). ;-)




7 kommentarer:

  1. Jeg vil også gerne have meget liv i min have i form af div. bier, sommerfugle, frøer, pindsvin etc. Men IKKE Dræbersneglene. Jeg vil ikke have dem til at spise af mine hosta, riddersporer og diverse andre prydplanter og også grøntsager. Så jeg samler også pænt i en spand og derefter bliver hovedet klippet af. BVADR.

    SvarSlet
  2. Se det gør jeg jo ikke, jeg vil ikke røre ved de klamme snegle, så jeg hakker hovedet af dem, med min snegledræber (et tidseljern) det er nemt og man skal ikke bukke sig. De er hurtigt væk fra jorden, så jeg har ikke meget bvadr her, det er blevet en vane.
    Men Marianne tak for dine altid gode tekster, det er morsomt at læse og opmuntrende, når man sukker over vandmangel :)
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  3. Tanken om plads til alle er smuk, men ind i mellem må vi lige hjælpe naturen med at bringe tingene lidt i balance - og når det gælder den iberiske skovsnegl (altså det der med dræbersnegl synes jeg jo er liiiiiiige drabeligt nok......) har naturen i den grad brug for en hjælpende hånd. Så jeg forstår dig så udemærket - her hos mig bliver de jo så klippet over, det med kogende vand kan jeg simpelthen ikke få mig til, klippemetoden er mere mig. :o) Eller hakke som Lisbeth beskriver det, det afhænger fuldstændig af hvilket redskab der er tættest på når jeg (heldigvis sjældent) ser en omstrejfende d.....snegl. Og de andre snegle, ja de får lov at boltre sig, så længe de altså overholder de uskrevne regler om ikke at forgribe sig på mine yndlinge. I morges havde det regnet og en del mirabeller var faldet af vores store træ og ned på stien til carporten. Her boltrede sneglene sig og så er de jo ligefrem nyttedyr; for jeg hader at træde i smattede mirabeller næsten lige så meget som jeg hader at træde på snegle...........

    Håber at se dig til et af efterårets plantemarkeder i nærområdet.

    Knus
    Trine

    SvarSlet
  4. Hader dræbersnegle. og kan godt forstå dig. de spiser alt!!!! øv. væk med dem!

    Kh
    Marianne

    SvarSlet
  5. Man bliver da altid så glad af at læse dine indlæg og jeg har trukket kraftigt på smilebåndet undervejs.
    Sneglene, ja dem elsker vi vist alle at hade. Nok om dem.

    Glæder mig over en dejlig weekend, der står for døren.

    SvarSlet
  6. Altså Marianne- jeg hulker af grin - du skriver simpelthen fantastisk:0). Knus fra Bente

    SvarSlet
  7. Vilken härlig blogg du har! Kul att ha hittat hit!

    Önskar dig en skön helg...
    Titti

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!