JA, det lyder ret dramatisk, hvilket det jo også var. Den gang den ikke blomstrede - hvilket mit følelsesliv sådan set heller ikke gjorde. Den gang jeg knaldede hovedet ind i den. Den gang - for nu 3 år siden - den i et splitsekund forvandlede mit liv gennemgribende. Nu er det ikke for at svælge i det, men alligevel vil jeg fortælle jer om, hvordan det hele begynder at lykkes. Altså noget af alt det, som jeg lå og lagde planer om i mere end et ½ år efter at have slået hovedet. e og levende. Da jeg begyndte at komme "i lodret", altså stå op af sengen - og da jeg lidt senere måtte opgive at vende tilbage til mit skønne arbejde - ja, da voksede planerne om, at gøre det sted i haven, hvor jeg snublede i klipklapperen til "noget, der blomstrer". Altså forvandle det fra at være noget forfærdeligt i mit liv, til noget smukt, blomstrende
Og nu er det som sagt lige så stille og roligt ved at lykkes! "Dødspælen blomstrer".
I kender afsnittet i baghaven fra forrige artikler og derfor kan I se, at der er beplantet i sådan et slags dråbebed i et hjørne af min lille villahave. "Dråben"er blevet til ud af det bålsted, som tidligere lå der og så lod jeg det udvidde hen til den ståldrager, jeg ramte i mit fald. For foden af ståldrageren plantede jeg så Eden rose/Willestrup 88 samt en klematis, jeg har glemt navnet på. Måske en Hagley hybrid. Sidste år blomstrede Eden med to fuldstændigt bjergtagende smukke roser helt nede ved jorden. Vi stod og skulle på ferie, så jeg fiuk slet ikke nydt dem. Klematissen fik stængelsyge og visnede ned. Så vidt så godt. Kue lod jeg mig ikke.
"Hm", tænkte jeg, "Så må vi have flere roser og endnu en klematis. Så tænkt så gjort. Meningen var jo, at hele molletjavsen skal vokse op over pælen og den tværplanke, der en gang udgjorde for en muremesters selvgjorte tørrestativ. Overdådigt, blomstrende, slyngende eventyrligt!
Det her bare for at sige, at ens liv kan tage en drejning, der først både bliver både begrædt og forbandet, for dernæst at bringe så meget lykke og liv, sammenfold, fællesskab og glæde, som jeg faktisk aldrig har følt før.
Af jord er du kommet - til jord skal du blive. Ind i mellem de to faser er der: BLOMSTER
Hvor ser der fint og frodigt ud hos dig.
SvarSletJeg kan godt lí den rød/lilla lathyrus.
Det er dejligt, at dit liv også er begyndt at blomstrer. Det er en fin række af billeder, du har lavet.
Fantastisk idé at lade noget gro op af "dødspælen", forvandle stedet til noget smukt og blomstrende, hvem andre kunne da få sådan en idé. Det er bare godt Marianne, og det ser smukt ud.
SvarSletDin clematis kunne godt ligne min Niobe.
Jeg har sat et billede på pb på din facebook af Burgundy Ice.
Knus Lisbeth
Hej Marianne.Dejligt at du kan vende en ulykke til et dejligt blomstrende sted.
SvarSletJeg tror at din clematis er den samme som jeg lige har lagt ind mit nye indlæg.....den er mere bord. end billedet viser.
Altid dejligt at læse dine indlæg......er altid fyldt med overskud og skønne ord.Skal selv til Hampton Court Flower Show på onsdag......tror du lige jeg glæder mig. Rigtig god solskins uge til dig knus Jette
Fin beretning om dit fald og dødspælen. Hvor er det fantastisk, at du har fået vendt en så livsændrende oplevelse til noget smukt og fint.
SvarSletsikken en dejlig og livsbekræftende post. tak :)
SvarSletKH
Marianne
Sikke en forvandling fra noget der er skidt til noget der er godt søde Marianne......din dødspæl er blevet en ode til livet med den skønne blomstring ;0)
SvarSletKæmpe knus Dorthe
:-)
SvarSlet