søndag den 23. juni 2013

3 års Jubilæum - hurra for jernstangen

Så nærmer vi os et skælsættende jubilæum i mit liv. D. 26/6 er det nu 3 år siden, jeg snublede i den klip klapper og knaldede hovedet ind i en jerndrager i min have.

Meget er sket i de tre år og alligevel er det det samme. Haven har, som altid, levet i mit hjerte - den er bogstaveligt talt blevet min "skæbne". Ikke en dag er der gået i de tre år, uden at den har været i min bevidsthed.

Jeg lå jo efter slaget i ca. ½ år og bare lå - med en slags "slukket computer" oven på halsen. Derfor måtte jeg også opgive at genoptage mit drømmejob, som jeg nyligt var blevet headhuntede til, og hellige mig genoptræning.

Det har haven primært været....min genoptræningscentral. At Center for hjerneskade, Daghøjskolen i Centrum, psykologer, osteopater, samsyns-optiker, audiolog og tinnitusspeciallist, fysioterapeuter og kraniosakralterapeuter foruden nu også Gentofte Hospitals rygafdeling har været med ind over, det siger lidt om, hvor mange omsiggribende et kort sekund kan være for én.

Jeg er nu taknemmelig for, at nogen har troet på mig - for det er jo stort set alt sammen det, der kaldes "subjektive" smerter og skader. Dvs. ikke målbare skader. Man kan kun måle på min funktionalitet, som jo mildest talt har været temmelig svingende.















































Stort set alle mine venner og bekendte har udvist stor omsorg og empati, men ind i mellem har jeg også fornemmet at de tænker "nu må det da snart være overstået". Det er der altså ikke noget at sige til! Når man møder mig er jeg "bootet" og klar og virker helt normal. I en time eller tre. Det er altså et lille vindue, de ser. At jeg stadig er i deres/jeres bevidsthed, er jeg utroligt taknemmelig for!













































En særlig empati og omsorg finder jeg imidlertid helt uforbeholdent her i haveverdenen - særligt på Facebook og i haveblog-verdenen. I har fulgt mig, rigtigt mange af jer. Flere har måske været skuffede over, at jeg ikke skriver mere om hekse, urter, naturhelbredelse osv. (som jo egentlig var min plan), men det er jeg vis på kommer på et tidspunkt, for disse emner ligger mit hjerte usigeligt nært. Ind til videre har det handlet om min tilbagevenden til et "normalt" liv via min helbredende have.

Hvad jeg i virkeligheden ville sige i dette indlæg, er, at uden det fjollede uheld, ville jeg slet ikke have mødt jer. Uden det uheld, ville haven og skriveriet om haver og planter og haveliv i det hele taget ikke have fået den plads det nu har. Uden det uheld, havde jeg ikke lært at sætte sådan pris på nuet og de  inderlige små gylde øjeblikke, på skønheden og livets uendelige kilde af overraskelser og kærlighed.

Tak! (For det alt sammen) :-)







PS. Som I kan se, er jeg blevet vant til lay out og korrektur-hjælp. Må lige have filet lidt på kanterne .... (fnis). Og rosen? Det er JUBILEE CELEBRATION - en af mine absolutte yndlings!




41 kommentarer:

  1. PS. Glædelig Sankt Hans til jer alle sammen.

    HVis du vil læse et Sankt-hans/ midsommerskriv, så kik her på HAVEFOLKET:

    http://www.havefolket.com/2013/06/sankt-hans-i-blodet.html

    og her:

    http://www.havefolket.com/2013/06/lkre-hors-doeuvres-til-sankt-hans.html

    SvarSlet
  2. Selv stor Tak Marianne - og tillykke med jubilæet!

    Hjerteligst

    SvarSlet
  3. Passende navn på rosen :-)
    Jeg har også via kronisk sygdom mødt nogle mennesker som beriger mit liv. Mennesker som jeg holder uendeligt meget af, Dem ville jeg ikke være foruden - sygdommen og skaden ja - menneskene nej!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg forstår hvad du siger og jeg ville da også gerne have været foruden alle de smerter, nederlag og den afsondrethed fra det "gamle" jeg, jeg har været igennem. Når det så er sagt, så betyder det "hurra" for jernstangen at jeg har lært at acceptere, hvad der er sket - ja faktisk sætte pris på det.

      For når alt kommer til alt, så har jeg "fundet" ind til mig selv efter denne skade. Og det må siges at være det allermest trygge og gode, der er sket mig. til det kommer så - som du nævner, Mette - alle de skønne mennesker (jer) der er omkring mig, og al den skønhed, der findes i naturen, i haven og i verden.

      Slet
    2. Nemlig! Det er SÅ stærkt at nå dertil hvor man også kan se at skaden/sygdommen også har medført GODE ting. Det kræver sit menneske at acceptere det - nogle mennesker forstår ikke der kan komme noget godt ud af det - men i min verden så SKAL der komme noget godt ud af det. Ellers er der ingen mening med galskaben!

      Slet
  4. Hej Marianne
    Det er godt at du formår at se de positive ting der heldigvis har blandet sig op med alle de besværligheder du har måttet udstå i de 3 år.
    Dejligt at vi også kan dele glæden ved vores haver og opmuntre hinanden, når nogen hænger lidt med næbet.
    Stor havekram fra Berit

    SvarSlet
    Svar
    1. JA, nemlig. Opmuntring, Berit! Det er vidunderligt!
      Kæmpe havekram og vinkesmil fra mig til dig

      Slet
  5. Tillykke med jubilæet Marianne, rosen ved jeg jo hvor du fandt i sin tid og blev dødeligt forelsket i ;)

    Ha' en skøn skt. Hans og nej vi brænder ikke hekse af her.. vi er nemlig vilde med hekse og trolde...

    Haveknus Annette

    SvarSlet
    Svar
    1. JA, det har du ret i - Annette, det var på din blog.

      HAveknus

      Slet
  6. Tak fordi du delte din historie. Det er dejligt at høre at du ser lyst på tingene, selv om du sandt at sige har været igennem et vældigt mørke. Tak også for de skønne billeder, som er meget inspirerende.

    SvarSlet
    Svar
    1. JA, selvtak, Rikke. Skal nu have eksperimenteret lidt med størrelsen på de collager. Er en ged til det (hvilket afslører, at det ikke er mig, der bærer den største del af den slags opgaver på HAVEFOLKET) ;-)

      Slet
  7. Livet er et lille mirakel... Trods alt...
    Selvom din ulykke ikke er helet, og du føler dig forandret, så finder du styrke og sindsro i din helbredende have...
    Tillykke med det, og tak fordi du deler din historie. Jeg er selv en med skjult sygdom, og føler mig ofte anderledes.
    Ikke fordi jeg er glad for at andre også kæmper med subjektive smerter m.m.
    Men fordi det giver styrke, at affinde sig med de ting man ikke kan ændre, og spejle sig i andre skønne mennesker,
    Og tænke" sådan kan jeg også leve"
    Knus til dig Marianne fra mig...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Pernille, livet er i mine øjne et STORT mirakel. OG du sætter lige præcis fingeren på pletten, når du siger at man kan lære at leve med det. Acceptere, hvad der nu en gang er sket. .... og tænke: "sådan kan livet også være".

      Den erkendelse ville jeg faktisk ikke være foruden.

      Varmt knus til dig Fru Leger, fra mig

      Slet
  8. Kære Marianne
    Så sidder jeg her og tænker, der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Jeg er i hvert fald glad for, at jeg har mødt dig, glad for at læse alle dine skønne indlæg her og på facebook og ikke mindst hos Havefolket, men derfor kunne jeg nu godt have ondt dig, at du havde det noget bedre. Sidst jeg mødte dig, kunne jeg se, at du har fået det meget bedre en for godt et år siden, så sammen med dig vælger jeg at tro, at det nu går den rigtige vej.
    Stort knus og på gensyn her eller der
    Lisbeth /alias fru Høneballe :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det siger min mor også altid! Der er ikke noget der er galt uden at det er godt for noget. OG ja, jeg har det oftere og oftere bedre, hvilket må tilskrives, at jeg er ved at lære at "mestre" mine udfordringer.

      Jeg håber nu stadeig vi kan ses i ro og mag i din have en dag - måske bare os to - eller incl. Rikke. Jeg skal jo på "Jyllands-tour" i august, så hvis dt ikke lykkes til blogtræffet, så kunne det måske blive der?

      Slet
    2. Hov - glemte jo knuset! Ser stadig dine glade milde øjne for mig, fra da vi krammede på græsplænen i Geografisk have! <3

      Slet
    3. Hej Marianne
      Tak for at du huskede knuset :) Du er altid velkommen her - også hyggeligt med bare dig og mig og Rikke. Men jeg er bange for, at det bliver for dyrt, hvis det skal være på Jyllands-touren, i hvert fald hvis du vil tage turen over øen, den færge er pokkers dyr.
      Måske er I flere om Jyllands-touren, hvor går den hen?
      Men en tur herover, hvor jeg eller Rikke henter dig ved færgen kan jo også lade sig gøre. Vi ser hvad der sker og håber stadig lidt på gensyn lørdag, måske?
      Knus

      Slet
  9. Jeg vil gerne sende dig et stort kram, for at sige at godt fu fandt en vej / måde at holde humøret og gejsten oppe så du igen kan se en en mening med livet. Er også selv en som gennem haven er kommet op

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ved jeg søde Blomsterhat. Vi er vist i virkeligheden mange (havefolk), der har det sådan. Tak for dine venlige ord!

      Slet
  10. Hej Marianne. Stort knus og kram herfra. Dine ord gik lige ind og rørte mig. Jeg synes, du er en gave for mange med dit gåpåmod og gode humør. Og jeg er i hvert fald glad for at følge dig her på bloggen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så skønt at høre, Birgitte. OG det er så dejligt at vi har sådan et lille "community" her.

      Vink og smil fra mig

      Slet
  11. Det er altid skønt at læse dine indlæg, og jeg følger dig jo også på FB. Du har altid sådan en sjov og lidt skæv vinkel på tingene, det kan jeg godt lide. Haven er bare et helbredende sted, og så givende. Dejligt at du kan se det positive i tingene, på trods af din situation.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Gitte - ja, det er hyggeligt at have flere steder at "mødes". OG tak for dine rare ord, det varmer!

      Slet
  12. Tak for en dejlig blog, og rigtig god vind til dig i frmtiden.
    Midsommerhilsen
    Susanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Susanne - tak for din hilsen og gode ønsker. JEg tror de blæser med mig og ikke mod mig, nu.

      MIdsommersmil og vink fra mig.

      PS. husk det først er nu, sommeren begynder!

      Slet
  13. Jeg syntes godt nok det er en høj pris du har "betalt" for en haveblog, og den jernstang kunne være brugt til noget bedre!! Og med dine kreative indfald burde du nok kunne ha' fundet en anden indgangsvinkel til div. haveforum. Når det så er sagt, er det skønt at høre at du formår at se det fra den lyse og positive side, og jeg er ihvertfald glad for at kunne følge dig på bloggen og fb. Det er en flot række af helbredere du har været i hænderne på, det giver ekstra meget respekt for dit gode humør.
    Stort haveknus herfra og fortsæt den gode stil både på bloggene og i din helbredelse. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, Jette, så kom du lige med "dametasken" og stillede den tungt på fliserne. :-D

      Som du nu kan sige det. Selvfølgelig kunne jerdrageren have været brugt til noget bedre - (fx. sidde i en eller andens stueloft og holde hele huset). ;-) Og du kan tro, jeg gerne ville have undværet en masse smerter, sorg, frustration, familiens bekymringer mm.

      Når det så er sagt, så var det jo sådan, at jeg ræsede afsted i yderbanen med karrierejob og aftener, der blev brugt til forberedelse, udvikling (læs: arbejde). Haven var efterhånden bare en evig smertensbarn, der lå derude og længtes efter mig. OG jeg følte, jeg svigtede en vigtig del af mig selv. Midsommer var en sorgens dag fra nu af gik det kun ned ad bakke og tilbage, følte jeg.

      Efter min ulykke, er det jo haven, der er blevet min redning. Haven og så alle jer vidunderlige, kloge, sjove og dybsindige, støttende havefolk, der giver respons og som inspirerer og lærere mig en hel masse. Om livet og om mig selv. Og i særdeleshed om haver.

      Så tak for din evigt og altid nærværende, viise og kærlige support, "dame-taske-kommentarer", fnis og grin.

      Det blev en lang smøre. Men bare for at forklare, at detpå den måde alligevel er HURRA for "den dag med jernstangen". Giver det mening?

      Slet
  14. Sikken et dejligt og åbenhjertet indlæg :)
    Haven er et fantastisk sted og du deler din glæde og dit gå-på-mod så dejligt. Tak for det du giver.
    KH
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. JA, Marianne, jeg ved godt det måske ikke er så "god stil" at være SÅ åbenhjertig, men jeg har sat mig for at aftabuisere det at have en hjerneskade. Ordet i sig selv er jo skræmmende. Man ser folk for sig, der raller og vakler og ikke kan kommunikere med omverdenen. Det er der jo også en hel del, der desværre kommer ud for, og blandt dem er jeg h.e.l.d.i.g.v.i.s ikke. For så kunne jeg jo ikke komme ud i haven.

      Selvtak, Marianne, det er så hyggeligt at få dine kommentarer - også på HAVEFOLKET!

      Kh. M

      Slet
  15. Kære Marianne.

    Stor respekt for din åbenhed, men også for at du har valgt at leve videre med positive tanker og buldrende livslyst i øverste etage. Ingen tvivl om dit drive og evne til at rejse dig igen (selv efter nærkontakt med jernstang!!! Bitterhed gør intet menneske hverken smukkere eller behageligere - så hvor er det vidunderligt du frasiger dig dette. Du er sgu en vaskeægte knag;0).

    Skøn midsommerdag og massevis af hilsner fra Katinka

    SvarSlet
  16. Hej Marianne.Ja! jeg vil da også gerne sige,
    at jeg synes at du har taklet din ulykke med et åbent sind og et dejligt humør.Altid spændende at læse dine indlæg.Og det har også været dejligt at møde dig rundt omkring til bloggertræf.Herligt i Kolding,hvor du bare ryddede hylden for planter.Glæder mig til fortsat at følge dig her på bloggen.
    Mange haveknus fra fødselsdagsbarnet Jette

    SvarSlet
  17. Ja, som livet hurtigt kan vende. Har selv erfaret det, og har snart også 3 års dag for ulykken. Jeg glæder mig over at følge dig, da vi to har så meget tilfælles. Haven er også min terapi! Glæder mig til at følge dit liv fortsat, gennem havebilleder. Tak!

    Maria
    Den eksperimenterende have

    SvarSlet
  18. Dejligt indlæg kære fru Sol :-) Du er en af de personer, som lever op til et ordsprog, som jeg gang på gang finder sandt; "det er ikke som man har det - det er som man ta'r det". Og du er et meget levende og positivt menneske, som er en rigtig god rollemodel for os (både med og uden sygdom) - vi kan alle lære noget af din skønne tilgang til livet.

    SvarSlet
  19. Søde Marianne, som du dog kan sige det :) Et vink med en vognstang var det måske i aller bogstavligste betydning... medlidenhed nytter ikke noget, og det er også et forkert ord, for jeg er bare så fuld af beundring over hvordan du har kæmpet dig tilbage til en fornuftig, dejlig, god tilværelse med andre værdier i første række end før ulykken. Du er jo bare så sprudlende og livsglad i det, du foretager dig sammen med "os", hvadenten det er på FB eller her på bloggen og ikke midst dine skønne skriverier på HAVEFOLKET.

    Stort cadeau til dig og en ordentlig krammer herfra :)

    Ulla

    SvarSlet
  20. Kære Marianne
    Tillykke med jubelæet! Jeg er også lidt i den situation at hvis ikke jeg var kommet til skade, så havde jeg heller ikke kommet ind i denne dejlige verden af havekvinder og blogge, så forstår så udmærket din udlægning. Det er altid til stor fornøjelse og glæde at læse dine skriverier, så blev endelig ved med det :-)
    Jeg pg Kjeld skal til høneballehaven på lørdag, og Lisbeth skriver du mangler kørelejlighed. Kan du ikke skrive til mig på haveflora@gmail.com om hvor du bor? Så kan vi måske samle dig op et sted på vejen.
    Knus Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, Rose, du er da en skat! Og, jeg skriver, hvis jeg trorpå, at jeg kommer afsted. Og 1000 tak for muligheden. Nu må vi se, ved jo aldrig hvornår og om, jeg kan.

      Slet
  21. Kære Marianne
    Jeg vil ikke ligefrem ønske dig tillykke med dette jubilæum, for uanset hvad så har du ikke fortjent at skulle gennemgå så meget sorg og smerte. Men jeg glæder mig over og ønsker dig tillykke med at du ikke mere ligger ned hele tiden, har fundet værktøjer til at "holde det ud" og er i gang med et andet liv og en anden karriere end den du troede du skulle have. Du er et forbillede for andre og det er så godt at du taler lige ud af posen. Jeg er sikker på at du hjælper mange ved at turde.
    Tak for alle de dejlige indlæg og artikler, det er altid en fornøjelse at læse både her og på HAVEFOLKET. Ha det forsat rigtig dejligt ude i den helbredende have, vi ses:o)
    Knus
    Lisbeth

    SvarSlet
  22. Altså Marianne
    - du skal bare have et kæmpe stort smækkys på kinden af mig.
    KNUS OG KRAM....

    SvarSlet
  23. Ps. Det er jerndrageren, I ser på det venstre billede yderst.

    SvarSlet
  24. Det passer vist, at der er ikke noget, som er så skidt, at det ikke er godt for noget:-) Uden dine ord, som sætter gode tanker i gang, da ville haveblogverdenen ikke helt være den samme...Kh Bente

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!