mandag den 27. maj 2013

Over de blå bjerge og tilbage igen

Ja, man skulle tro, jeg havde været rejst bort over de blå bjerge i al den tid, I ikke har hørt fra mig her på bloggen.

Det har jeg sådan set også - på en vis måde - for med det misforhold mit mentale og fyske energiniveau har til hinanden (Det ene er mega-stort, det andet er mega-lille), så når jeg kun til pkt 2 eller 3 på min indre liste af, hvad jeg gerne vil.

Så det er bare om at nyde alt det skønne, om at fange nuet og sætte sig ned sammen med det. Det gør jeg jo her på bloggen og det vil jeg jo så gerne dele med jer!

 

HAVEFOLKET er jo efterhånden blevet et hjertebarn - en daglig glæde! Den gensidige inspiration, der kan ligge i at holde ugentlige redaktionsmøder (over SKYPE) samt at chatte over vores testblog sammen, giver vildt meget gå-på-mod og energi. Den energi bliver så brugt - gæt hvor - Rigtigt gættet: I haven! Men familien og parforholdet skal jo også have sit og begge dele giver i øvrigt så meget igen.



De har hjulpet med at male stakittet ind til urtegården, selvom min udkårne faktisk syntes, det så ok-godt ud uden. Men når nu Fru Olsen gerne ville ha´det, så.... Og så har yngstedrengen både gravet langs det nymalede stakit og lagt kantsten - han er virkelig ved at komme efter det med have.

Køkkenhaven er blevet plantet og sået til og vokser og vosker, så det nærmest ligner sidst i juni. Tulipanerne blomstrer samtidigt med knopurten og så er der sørme også kommet nogle prydverbascum op allerede!

Og de unge fløse er søde og hygger om deres fætter (det er ham den seje i midten), der nu er med i klubben af teenagere. (og ups, det var sørme lige et "hovsa-jeg-kom-til-at-vise-jer-et-foto-af-dem-billede")






Der har været tid til at stille div. stilleben op ind i mellem alle gøremålene. Jeg elsker stilleben, men er altså knap så god til det som mange af jer. Men det er jo også mig, der skal gå og se på det, så det går jo nok.



Og hvad er der ellers sket i haven? Der har både været telt oppe og telt nede igen med glade kærestefolk overnattende i. Det blev drivvådt, gjorde det, men sådan er det åbentbart bare i Danmark. Og ellers stormer ejg rundt og prøver at nå at nyde det hele - fastholde det med kameraets linse og i kringelkrogene i min skæve hjerne. Det er nu ok. For sådan er livet jo også. Nogle gange føles lang tid kort og kort tid lang.

Hvad er der mere sket: 



Jo: Nu er der kommet en lille ny til familien og i stedet for det navnkundige bryllup, som skulle have stået i netop disse dage, så har vi fået en lille Karl. Han er noget af det yndigste - verden har simpelthen ikke set mage - (ja, bortset fra mine egne, naturligvis).







I øvrigt er jeg færdig med genoptræningen på Center for hjerneskade og får derved (forhåbentlig) lidt mere tid og energi til alt muligt, inden jeg skal til at genoptage træningen af mit samsyn.  F.eks. tid og energi til at skrive her også. For det kan jeg faktisk rigtigt godt lide. Så hvis I er med, så er jeg også med.

Det er bare om at nyde alle de gyldne øjeblikke, der er!

24 kommentarer:

  1. Sikke et dejligt og livsbekræftende indlæg, Marianne....
    og ELSKER det billede af dig med lille Karl :-)

    Kæmpe kram til dig!

    SvarSlet
  2. Sikke nogle smukke billeder....og ord. Ja, jeg er helt sikkert med. Håber det bliver en pragtfuld sommer for dig. Kh Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder godt, Helle - jeg fandt også dig på Google+

      Slet
  3. temmelig godt skrevet.... jeg har det lidt som dig !! til tider laver jeg INTET i haven, lader det hele gro også ukrudt !!! går bare rundt ude i haven og bare nyde det :) :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Tim - ja, vi blvier gode til at prioritere!

      Slet
  4. Ja men Marianne jeg er altid med, når du skriver. Godt at høre lidt fra den helbredende have her, men ellers har vi dig heldigvis også på havefolket. Jeg håber, du har så meget energi, at vi igen ser dig på Samsø.
    Stilleben er heller ikke mig, men hvis vi bare selv er tilfredse, så går det nok.
    Dejlige unge mennesker, du har til at hjælpe dig. Nu kan du så glæde dig til, at Karl kan begynde at stavre rundt derude. Mon ikke du snart har friske billeder af ham, der er sket meget siden fødslen, det er jeg sikker på.
    Knus
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ved jeg du gør, søde Lisbeth. JA, jeg håber også jeg kan mobilisere energi til Samsø på "rosenholdet" - nu må vi se. Ellers mødes vi forhåbentlig i Geografisk Have, hvor jeg bliver kørt af Lene.

      OG jo da, (ja, det går SÅ stærkt!) jeg har lagt et foto (eller to) mere ind på min private facebookside.

      Knus til dig fra mig!

      PS. alle Portulakkerne klarede vinteren.

      Slet
  5. Kære søde Marianne. Det var dog et helt og aldeles vidunderligt billede af besterne og Karl. Hvor er I skønne. Og sikke da en skøn trold. Elsker det navn. Min far hed Karl men han var nok snarere store Karl :)

    Og ja en dejlig have du har. Flotte billeder. Hvor er det skønt, at vi nu kan komme i haven igen. Her har det så i den grad øset ned, så haven er utrolig våd, men i haven skal jeg. Så må man grave mig op igen, hvis jeg dumper ned i et hul.

    Knus
    Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kender det godt. Jg går også rundt som en anden pippi langstrømpe i regnvejr. Ja, det er dejligt at "være tilbage" i blogland. Har savnet snakkene her.

      Knus søde LL

      Slet
  6. Du hat den skønneste have! Dejlig at se og høre fra den igen ;)
    Herligt billede af dine knægte ;)
    Sjovt som drenge i den alder minder om hinanden. Kommer sådan til at tænke på mine egne 2 når de er sammen. Så er det lige de seje miner der bliver fundet frem :) Skøn alder!
    Og endnu engang tillykke med familieforøgelsen! Sikke en kærlighed der stråler ud fra billedet af jer 3 <3
    Glæder mig til næste indlæg ;)
    Knus Vibeke

    SvarSlet
    Svar
    1. JA, jeg glæder mig også til næste indlæg. Lige pt bliver kloaken renoveret og hulmuren isoleret, så her er knap så smukt! Godt du lige fik smugkikket her, da du afleverede hønsene!

      Slet
    2. OG du skal da også have et knus, skal du

      Slet
  7. Hej Marianne.Rigtig dejligt at høre fra dig igen.....du har været savnet.Dejligt indlæg med dine "krøllede" ord.Og et stort tillykke med den lille Karl.Selvfølgelig er han den skønneste dreng i landet.Jeg synes der ser rigtig dejligt ud i din have.
    Billedet af tulipanerne og knopurten er bare så smukt.Rigtig god aften til dig knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa Jette

      Tak, kære blomsterven, det var sødt sagt! Knus fra M

      Slet
  8. Fantastiske billeder af en smuk have! Det med mindre energi udenpå end indeni er virkelig irriterende, jeg synes også jeg burde kunne tre gange så meget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, men det kommer jo hen ad vejen. Det er jeg i hvert fald blevet stillet i udsigt, så det vælger jeg at tro på!

      Slet
  9. Dejligt, at du er tilbage igen. Jeg elsker kasser, og den du har står der fleur på- Hvor skønt!
    Tillykke med drengen!
    God aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de er så kære. Jeg er ellers selv til runde former, men gamle kasser....? Mums!

      Tak og have det godt!

      Slet
  10. Fuldstændigt fantastisk billede af dig og Karl (Von Linné)
    Du skal da bytte nogle af dine blå knopurt med nogle af mine sorte !

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da det, jeg skal, Karina!!!

      Og von Liné - det kommer han til at hedde, når an begynder at gøre nytte her i haven. Med en lille orange vandkande og kasket. ;-)

      Slet
  11. Hvor var det skønt at opdage et indlæg fra dig, kære Marianne, og hvilket dejligt et.
    STORT tillykke med den lille guldklump, jeg kan godt forstå at du stråler af stolthed over ham :-)
    Jeg har lige haft et par dage hvor jeg har været totalt frustreret over haven, så du kan tro jeg kender det, med ikke at nå punkterne. Når jeg endelig havde lidt energi var det enten regnvejr eller også var der ingen til at hjælpe mig ud i haven. Og i hovedet hobede 'opgaverne' sig op. Jeg orkede ikke engang at læse blogs, fordi det bare mindede mig om alt det jeg ikke kunne.
    Men så til aften fik jeg nok, for sådan gider jeg ikke at spilde hele sommeren . Så i stedet for at stresse med alt 'udstyret' for at komme ud i en time, så satte jeg mig i min terrassedør og bare nød synet. Det var jeg ret stolt af :-)
    Nu må vi se hvor længe jeg kan holde det gode fortsæt, men hvis du prøver, så lover jeg også at forsøge. Knus fra mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg blev da også overrasket da jeg så et indlæg her i kommentarerne fra dig! Skriver du stadig med én hånd? Eller har du fået overtalt den anden til at arbejde samen med dig?

      Det lyder som en rigtig god beslutning Hanne og jeg kan godt følge dig og forstå, hvorfor du er stolt af dig selv! Selvom vi har talt om det før, så er det jo helt nye udfordringer, du står overefor nu. Og mærkeligt nok tager det usigeligt lang tid at lære at kalkulere det, man tror man kan og det man gerne vil med det man faktisk kan og orker. Jeg er selv begyndt at tænke på det som om jeg er ressouce-optimist.

      Så: TOP, jeg forsøger at sætte mig og bare glo og være og nyde. (I stedet for at ligge og ligger og ligge, selvom jeg stadig har brug for det.). Det var faktisk sådan jeg begyndte på min havenydelse. Satte mig, når solen sank og nød. Alt det store i det små.

      Vi må i træningslejr igen;
      Knus og stort vinkesmil fra mig til dig!

      Slet
  12. Dejligt at høre fra dig her igen, hvor er det nogle dejlige livsbekræftende billeder af både haven, sønnerne-de-dejlige og Karl-den-sødeste. Det er jo ikke nemt at nå alt hvad man gerne vil, heller ikke for mig - men vi skal blot huske på ikke at stresse og blive gode til at nyde nu'et, for det er jo det, det handler om.

    Skønt at du kommer til Kolding :) Så ses vi jo "lige om lidt".

    Knus Ulla

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!