lørdag den 12. januar 2013

Nytårsny og planer

I går skete det hele oppe over skyerne. Usynligt for det blotte øje. Det er der faktisk meget, der er! Særligt her om vinteren! Enten under sneen, under jordens overflade, i kroge og aflukker, oppe i vores hoveder.

D. 11/1 2013 Skete det så altså oven over alle skyerne, for da brød nymånen frem som en afklippet negl - smal og lovende. Den første nymåne i det nye år.


Efter gammel folkeovertro er det så dagen (og natten), hvor tanker og planer om det nye år har stærk gennemslagskraft.

Jeg selv lå med hvinende tinnitus og dundrende migrene, fordi jeg var blevet for ivrig med kameraet og var kommet til at gå en 5 - 10 km tilsammen. Men så havde jeg da rig lejlighed til at ligge i mørket og tænke og planlægge. Ikke til at skrive så forfærdeligt meget.

Det kan jeg så i dag - og det er jo også nytårsny i dag, selvom vi ikke kan se månen for den snegrå himmel. Den er der!
Se, min oprindelige plan var at lave en (nyt-) årsopgørelse før jeg begyndte at fortælle om alle planerne for Den helbredende have. Hvad har jeg nået, hvad gik godt, hvad gik mindre godt. Og dernæst: Hvad vil jeg lave om på. Hvad vil jeg fokusere på.

Men nu bliver det altså i omvendt rækkefølge. Håber du kan leve med det. (Mange film begynder også med fremtiden og det er dér mine tanker er lige pt. Med alt det, jeg så gerne vil i min have) ;)

PLANER
Dele/flytte
Ja, jeg har lært at plante tæt. Og det er godt, for så er der ikke så meget plads til ukrudtet. Men det kræver så til gengæld, at man holder skarpt øje med sine planter og når at flytte dem i tide, inden de kvæler hinanden. Så dét er en opgave i det nye år.

Grave nye bede
Det kræver andre steder at stille dem. Dvs: mindre græs. Flere bede. (Kunne ikke drømme om at sige færre planter. Ikke lige pt, for jeg har byttet, opfostret og fået forærende så mange dejlige planter, at jeg først vil lære dem at kende, inden jeg laver det nok ret nødvendige sorteringsarbejde).

Friske op
Havemøblerne er ret ramponerede og stakittet omkring urtebedet har nu stået eden sæson, det ska inden det må males. Så malerpenslen kommer frem i år.

Organisering

Så er der det med vandopsamling. Jeg har haft murerbaljer og grimme vandtønder stående her og der og alle vegne i haven. Lidet smukt, men i fin overensstemmelse med min overbevisning om, at der skal spares på vandhanevandet og udnyttes så meget som muligt af regnvandet. Det handler både om planternes velbefindende, kloarkernes bevaring, min pengepung og i særdeleshed og bæredygtighed. Så et eller andet mere organiseret vandreservoir må der til. Også gerne noget, der er lidt smukkere. Jeg drømmer om store whiskytønder i træ og kæmpe tanke, der kan graves ned. Nu må vi se, hvad det bliver til!

Mere om hvor, hvad og hvordan vender jeg selvfølgelig tilbage til! Og så skal vi selfølgelig også kikke på hvad jeg rent faktisk har nået/overkommet i Den helbredende have (men som jeg ikke lige orkede at fortælle om). Det er nemlig ikke småting. :)





6 kommentarer:

  1. Ja, men så er det da bare om at holde sig til som læser ;-) Det lyder som om der kommer mange spændende indlæg. - Og indtil videre: God weekend!

    SvarSlet
  2. Ja det lyder spændende Marianne, jeg tænkte på dig, da jeg kørte forbi skiltet til Bagsværd i dag.
    Tænk Nytårs ny på min yngste søns 25 års fødselsdag, det opdagede jeg nu ikke.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  3. Sådan en rigtig nytårs-tænketank for, hvad nyt der skal tilføres haven i det nye år! Spændende bliver det at følge med i! Altid godt med planer for, hvordan man ønsker at udvikle sin have. OG mindre græs er jo altid et godt udgangspunkt.
    Jeg har absolut ikke tænkt een tanke desangående. Har været underdrejet af influenza og sygdom i familien og når min familie
    ikke er på toppen, så er det der, mine tanker mest har været og er.
    Men det er også årstiden, der får mig ned i et andet gear, end det jeg plejer at være i, ved jeg jo af erfaring.
    Så jeg er imponeret over al den aktivitet, jeg ser og hører om rundt om på bloggene! Hvor F.... får I den fra, spørger jeg bare?

    SvarSlet
  4. Godaften Marianne.Dejligt optimistisk indlæg.Her selv lige lavet et om bloggernes passion for deres haver.Dejlig med planer til det nye haveår.Ser frem til hvad du får udført i din have.
    God aften til dig knus Jette

    SvarSlet
  5. Hej Marianne

    Fik lige en kommentar på min blog ang. en af mine storkenæb, jeg ikke kender navnet på og Bente (Hun sagde jeg kunne hilse fra Elmbjergs Eden) foreslog jeg spurgte dig, eftersom du har fået en stikling af hende en gang.

    Den er at se her: http://www.ildkat.dk/wp-admin/images/170113_have1.jpg

    Håber du kan hjælpe. På forhånd tak.

    Mvh

    SvarSlet
  6. Kære Marianne.
    Det lyder som nogle rigtig gode planer, og spændende med nye bede. Rigtig god arbejdslyst, når det engang bliver vejr til at få udført nogle af planerne.
    Kærlig hilsen Malene

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!