onsdag den 21. november 2012

Mit djævlehegn og drømmene

ADVARSEL! Dette indlæg indeholder skadelige stoffer, rædselsfulde kik, forvrænget billedkvalitet og en smule flovhed.

Selvom jeg bedst kan lide at fokusere på det, der virker, er smukt og alt det, så skal vi i dag til at kikke om til den del af min have, som du aldrig har set og som du ikke kender som fra andet end det, jeg har kaldt "skvalderskoven". Den hedder vesthaven - og dér, ved siden af skvalderskoven står djævlehegnet.

Kast lige et blik på haven set fra oven:


N



S

Det er den Helbredende have dér i midten. Billedet er ca 7 år gammelt, og mangler derfor en masse nyere tiltag. Men illusterer hvordan det ligger på grunden (samt hvor fantasiløse folk var, når de bebyggede de små matrikler i Gladsaxe). Verdens hjørnerne er således:

Nordhaven (baghaven, hvor vi faktisk opholder os en hel del) - det er her drivhus og hønsgård er, og her vores havedør og store terrasse er. Det er herfra du ser de fleste fotos fra Den helbredende have. Og det bedste: Vi kan være relativt ugenerte.

Sydhaven er forhaven, du kan se kæmpehøjs-stenen trone åndsvagt som en grå prik. Det er dén, jeg er i gang med at omdanne til et forhaveparadis, som Ina mener, man får lyst til at kaste et ekstra blik efter på sin gåtur. Jeg håber, jeg håber, Ina!

Mod øst er der den lange indkørsel, en plimskæv og sammensat hæk af: tjørn og div andet selvsået, der er blevet klippet i hækfacon samt et langt bed langs indkørslen. Desuden præges hele østsiden af vores matrikel af: i rækkefølge fra vejen og bagud: carport, garage, skur, hønsehus og hønsegård.


Og nu kommer vi så til djævlehegnet i vesthaven. Du skal kikke i venstre side af fotoet. Hele vestsiden af forhaven (sådan en 22- 25 meter) er hegnet ind af et metalhegn. Sådan ét de hegn. man for mange år siden ville have revet ned på alle landets kirkegårde. Eller noget. Sidste år stod det som vinden blæste, men nu har naboen flinkt nok sat nogle støttepiller op inden det helt dejser omkuld.

Jeg ved det, jeg ved det: Jeg skal ikke være ked af det. Alt i haven er en proces og den bliver man aldrig færdig med. Og det er det, der er så dejligt! og så videre og så videre. Men for hulen da - man skal jo også i gang. Jeg vil ikke kalde det en fiaskohave, for en fiasko kræver lidt, at man har forsøgt sig med et eller andet. Det har vi ikke. Vi er simpelthen ikke kommet dertil endnu! Men det er virkelig Gudsjammerligt at have sådan et område for en haveelsker som mig. For haven kan ingen ting dér. Som i überhaupt nicht!!!


Dette foto er taget fra gaden, gennem naboens indkørsel, som naboen (det er et tofamilieshus) passerer mange gange dagligt. De kan kikke lige ind - og gør det. Også når jeg ligger og luger eller hvad jeg nu kunne finde på: "Nå, ligger du nu der igen? At du gider".

Så vesthaven er bare, hvad det er: Drømmenes holdeplads. Uden dem, ville jeg ikke kunne holde det ud. Kan du se dem, drømmene?

Nå ikke. Det kan jeg godt forstå!

Men det er noget med en urtegård og endnu et drivhus og lidt mere - men det vil jeg alt sammen fortælle om om en uges tid.

De er et rør til himlen! Drømmene!



18 kommentarer:

  1. Jeg glæder mig til at læse om dine drømme, for der er da bestemt muligheder. Kan godt forstå, at du er træt af såvel indkik som kommentarer. Jeg ved ikke om jeg er nærtagende, men når vore i øvrigt venlige naboer kommer med lignende kommentarer ind gennem rionettet, som er en del af vores hæk, så føler jeg de snakker lidt ned til os. Som til en teenager, der hænger over pc'eren eller nørden der sidder og pusler med frimærkesamlingen. Altså venligt overbærende med en opgivende hovedrysten. Men det er nok bare mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror det er vigtigt at vi kan følge os helt "hjemme" i vores haver. At vi dér kan være helt fri til at gøre, præcis som vi har lyst til, hvor og hvornår uden kommentarer udefra. Jeg selv har det sådan, at jeg har brug for at være privat - ikke at skulle stå til rådeighed eller skulle tale med nogen, hvis jeg ikke lige er i humør til det.

      Så dit behov er slet ikke så mærkeligt. Haven er jo vores HELLE! Og i et helle er vi urørlige.

      Slet
  2. Trøstesløst syn er hvad jeg tænker. Jeg kan godt forstå, du sætter roser alle vegne for at mildne det syn. Jeg håber, du får held med dine drømme. Det bedste er at få lavet noget, så du ikke skal arbejde så meget i den del af haven, men nøjes med at beundre, når naboerne ikke er hjemme. Men det har vist ikke meget med urtehave og drivhus at gøre.
    Held og lykke med dine drømmen.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, gisp, som du dog kan sige det lige ud, Søde Lisbeth! For det er jo det, der er. Trøstesløst! Drømmene og ønskerne er dog min trøst, det er dem, jeg ser for mit indre blik, når jeg går forbi.

      Din smukke Spirea er nu med i "billedet".

      Læs i øvrigt med på HAVEFOLKET på søndag om, hvad det er jeg ser!

      Slet
    2. Glæder mig til at læse i morgen, hvad du ser, godt du har drømmene, så skal det nok blive godt.
      Knus

      Slet
  3. Drømmene kan jeg se, der er muligheder - rigtig mange endda, drømmene og planerne hjælper os med at komme igennem, til foråret kommer igen.... Klø på, og så har vi forår... God dag :) Bente

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde. JA, drømmene bærer os på sine vinger gennem den mørke tid.

      Slet
  4. Djævlehegn. Godt navn. Sådan et har jeg også, det er bare lavere, sådan ca. 30 cm, og halvvejs skjult af græs. En af mine sønner og jeg bar det for efterhånden adskillige år siden væk fra forhaven og op til Ødemarken. Detr har det næsten slået rødder, og jeg banden jævnligt over det, når jeg kommer forbi - hever dag, flere gange om dagen. Suk.
    Ja hvor var vi uden drømmene?

    SvarSlet
    Svar
    1. Bande og svovle. Et lavt hegn lige til at snuble over. .... Men, "ødemarken", det må være godt at have. Sådan én ville jeg gerne have at "forsvinde i". Men det må vist også bliver ved drømmene i min lille 800 m2 parcelhus-forstadshave.

      Slet
    2. Ja, det er et bande- og svovlehegn. Min "ødemark er sådan ca 2 x 10 meter, men den ligger gemt omme bag en rædsom garage, hvor der er skrammel og hvor hønsene bor. Den er overbevokset med brombær, så ja, man kan føle sig helt alene derude, og proppe sig med brombær i konkurrence med hvepsene. Min ødemark er kun helt øde i mine drønmme, når jeg sidder på min blå mælkekasse og plukker brombær og digter sjove digte, der aldrig bliver skrevet ned.
      Det er drømmen at garagen forsvinder og erstattes af et hønsehus og en pergola til brombærrene, og så helst også et redskabsskur og en udvidelse af vores sø. Den er nu 2½ x 1½m, men beboet af frøer, tudser, salamandere og guldsmedelarver. Jeg fik vist aldrig sagt det, men hele min have er på helt præcist 1007 m2 ;)

      Slet
  5. En positiv ting; Det kan kun blive bedre. Men faktisk rart at se en uperfekt have, med en perfekt ejer, som gør hvad hun kan, elsker den trods dens fejl og mangler og bevarer håbet og drømmene.. You rock girl !!!
    Knus Lena

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har så evigt ret, Lena. Bunden er nået - herfra kan det kun gå oppad. Har bare slet ikke tålmodighed til det! Eller øjne. Mine er i virkeligheden sarte og vil helst se alt det smukke og lækre og bløde og runde og frodige.

      So I gå rock´n roll!

      Slet
  6. Ja det er jo en have med muligheder, som jeg ser det. Du har altså den sødeste indgang, med alle mulige dimser og søde sager, der tager imod dem, der vover sig ind i haven, altså.
    Djælvehegnet kunne jo skjules af en hæk, så man slipper for indsynet. Men jeg får altså også sjove bemærkninger, om min gøren og laden i haven. Men ved du hvad, min energi koster gratis og bliver ikke brugt i fittnescentre og jeg ved ikke hvad.
    So I couldn't care less!! De får en smiley, og så undlader jeg at sige, hvad jeg mener om den sag iøvrigt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også tilhænger af smilies. All the time. OG fred på jord! Især min egen.

      Ja - muligheder - du har helt ret. Jeg glæder mig til at vise, de muligheder, jeg selv ser. De kan ses i morgen på Havefolket. ;)

      Slet
  7. Hej Marianne.
    Så har du lagt op til et spændende indlæg i næste uge. Det glæder jeg mig meget til at læse om.
    Det er helt dejligt, at se der også er andre, der har sådan nogle grimme ting at se på. Man vil bare gerne ha' det skulle ha' været væk for længe siden, ikke?! Drømmene er gode nok at have, men det er så frygteligt træls, at gå og se på den slags rædsler i årevis, indtil man har råd til at gøre noget ordentligt ved det. Jeg kender det bare alt for godt.
    Sjovt med sådan et billede taget fra oven. Det giver et rigtig godt indtryk af hvor stor din have er, og i hvilken type område du bor i. Jeg tror jeg vil prøve at gøre dig kunsten efter, når jeg vil lave et indlæg om min nye haveplan, som jeg er i gang med at lave nu. (Går på haveplanskursus ved havearkitekt Carry Roorda via Vejen havekreds).

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rart at have en lidelsesfælle, Malene!

      Billederne fra oven af dit eget hus, kan du se af din egen have på Google earth.

      Og orv manner! Det indlæg, du taler om, vil jeg da glæde mig til! Jeg er selv en knold til ternet papir eller digitale programmer med haveplaner. Egner mig bedre til at planlægge IRL.

      Slet
    2. Hej Marianne.

      Tusind tak for tippet.

      Jeg glæder mig også rigtig meget til at have indlæget klart. Jeg skal bare lige have tegnet det rent, og så skal jeg have løst et nyopstået problem med, at jeg ikke kan få lov til at uploade flere billeder. Træls på godt jysk.

      Jeg har også altid været mere praktiker, end planlægger. Men nu har jeg pga. min sygdom været nødt til at drømme i længere tid af gangen, fordi kræfterne ikke rækker til så meget af gangen. Det kender du jo også godt. Jeg har så valgt at tegne og skrive alle mine ideér ned, når jeg syntes jeg havde fundet på noget genialt. Det har så vist sig, at planerne udvikler sig til det bedre, når jeg når at drømme videre om planerne et stykke tid. Så det har altså sine fordele ikke altid at være så impulsstyret. Så jeg har tegnet og noteret meget.

      Og så var det oplagt, at tage på det haveplanskursus, fordi drømmene er vakt om, at hvis/når jeg får min arbejdsevne tilbage, (man har jo lov at håbe og tro), omend bare delvist generhvervet, så vil jeg gøre hobby til levevej. For jeg har helt klart en autodidakt/faglært havearkitekt/havedesigner i maven, som bare venter på at få lov til at folde sig ud.

      Kærlig hilsen Malene

      Slet
    3. Åhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh. Har set dit sidste indlæg. Godt du bare købte mere plads, og ikke gik i gang emd at "rydde op". Det va<r sådan jeg kom til at slette hele mulletjavsen her på bloggen!

      Malene; jeg tror du har ret i det med ikke at være så imppulsstyret. Det er også mine kropslige begrænsninger, dr har gjort, at jeg ikke abre har lavet, det, jeg fandt på. Og det (pausen) er med til at gøre det bedre!

      Hvor skønt også at høre om dine jobmæssige drømme her, Malene!!! Jeg drømmer om at komme til at leve af at skrive om haver og havetanker!

      Lad os tage hinanden i hånden og træde de første skridt!

      Slet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!