søndag den 25. november 2012

Den grundlæggende optimisme

At være havemenneske udspringer for rigtigt manges vedkommende af behovet for skønhed, fred og balance. Ro på øverste etage og i hjertet.

I lige så høj grad er det trangen til at skabe, kreere noget kreativt, og trangen til at have en tid for sig selv uden at vi er til rådighed og "på".

Jeg ser det alle steder; på blogs, i øjnene på mine havevenner og veninder, i bøger og i artikler. Det er et lykkeligt match - mennesker og haver!

November er en udfordring af de større for mange havemennesker. I julen bliver det endnu værre. Dér findes "skal", "bør" og forventninger både ude omkring os og ikke mindst ind i vores eget hoved. Det er bare om at holde snuden i rillen og nå det hele. Men hvad så med havenydelsen? Er der tid og overskud til den? Og roen oven i roen?



At skrive på HAVEFOLKET har mange fordele. MANGE! Dem vil jeg vende tilbage til i et andet indlæg. Men at skrive et havemagasin kræver jo, at man er en smule forud for sin tid. Også med juleriet. Derfor er der allerede en del af juleaktiviteterne, der er på plads i mit hjem, selvom jeg våndede mig gevaldigt og have ultrasvært ved at komme i gang. For ikke at sige i "J"-gear!

Jeg kunne simpelthen ikke mentalt svinge mig op til "J". Særligt ikke, når der stadig lå staaudefrø til tørring, og jeg endnu ikke havde sendt til alle dem, jeg bytter med.

Jeg mangler stadig nogen, men glæder mig så over, at de fleste stauder jo kan sås længe - lige ind til februar. Stokroser, akelejer og digitalils er stadig ikke priklet, så det går jeg ud i drivhuset og gør i dag, for det blæser ½ pelikan.

Jeg er dagligt inde på nogle af de mange have-grupper, der er på Facebook og dér er man jo også blandt "venner". I dag kom vi i "Den helbredende Have"-gruppen til at "tale om havefolkets grundlæggende optimisme. Vores alle sammens Ole skrev i dag så poetisk:

"Jeg har bemærket og erfaret, at havefolk er noget af de mest optimistiske personer der findes, der bliver planlagt, der bliver lavet forsøg, noget mislykkes og noget lykkes fantastisk godt. Jeg har aldrig hørt havefolk sige, jeg gider ikke mere alt mislykkes, nej der bliver sagt, det her gik ikke som jeg ønskede, men vent bare til næste år, så er det helt i top. Dør nogle planter bliver der sagt, nu ved jeg hvordan man skal gøre, det mislykkedes men jeg fik erfaring."



Jeg kan kun give ham ret! Da vi lærte at gå som små, rejste vi os jo også hver gang vi faldt. En grundlæggende optimisme, som havefolk er i god kontakt med!

Skulle du have lyst til at deltage i nogle af grupperne er du hjerteligt velkommen. Havefolk er det mest rummelige, givende, hjælpsomme og hyggelige folkefærd, der findes, tror jeg. På min side i topmenuen: Links ud af huset, finder du nederst en masse af Facebookgruppernes havesider.

Desuden kan du også i topmenuen finde et skriv om havehelbredelse set gennem fru Olsens solbriller.

Velkommen til søndagslæsning i novemberstormen. 

8 kommentarer:

  1. Hej Marianne
    Det første i dit indlæg greb mig især,trangen til at have en tid for sig selv, uden at vi er til rådighed og "på". Hvor er det sandt, bare at gå rundt i sine egne tanker og få nye idéer, det er det, som gør det så dejligt at have en have.
    Og så må jeg endnu en gang beundre dig, tænk at lave indlæg både til sin egen blog og til Havefolket er virkelig godt gået, for jeg ved det kræver meget af dig, men jeg tror også det virker helbredende for dig. For et år siden kunne du ikke have klaret det, men det går FREMAD, hvor er det dejligt.
    Ja og vi elsker at læse dine indlæg, tak for dem.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Allersødeste Lisbeth, hvor er det dejligt at have nogen, der lægger mærke til fremskridtene, det gør jeg ikke så meget selv. Nok fordi der stadig er så langt til at jeg kan det, jeg kunne før jeg slog mit hoved.

      Men, men..der ER fremskridt, også selvom jeg jo må "krybe til korset" og afsløre at de indlæg, jeg er ophavskvinde til på HAVEFOLKET, er nogle, jeg har skrevet forlang tid siden. Jeg bliver stadig nødt til at skrive max ét om dagen.

      Tak for dine glade og optimistiske ord - se du, Lisbeth, er noget af essensen af HAVEFOLKET: Glad, givende, gemytlig og optimistisk! Dejligt at være i blandt dig!

      Slet
  2. Jeg har egentlig altid dyrket min have uden at dele haveglæden ret meget med andre. Siden jeg lavede min blog for en god måned siden har jeg oplevet at det er rigtigt dejligt at dele havetanker og - oplevelser med andre. Og jeg har allerede erfaret det du skriver: At havemennesker er optimistiske og venlige. Der er så meget god stemning i haveblogland. Og jeg er glad for at være på vej ind i det land :-) Tak for indlægget. - Også de skønne valmuebilleder som man da kun kan blive glad af!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har også været en ensom afære for mit vedkommende ind til jeg gik ind ad havebloglandets havelåge. Nydelsen alene i min have er stadig uforlignelig, men at dele glæden med andre, gør, at jeg kan mærke, at jeg er i et stort fællesskab, som jo i øvrigt er langt større end de få, der kommenterer på vores blogge, det skal vi huske!

      Og endnu større er glæden også for mig, ved at tænke på alle de store og små lykkeoplevelser, der sker rundt omkring i haver i hele verden, ude og inde. Det varmer sådan - især på en blæsende, kold novemberdag som i dag.

      Så er det godt at have et fotoarkiv at kikke i. OG alle de tidligere indlæg rundt omkring på bloggene. Ork, der er have-hygge-læsning nok til mange dage som denne!

      Slet
  3. Hej Marianne og tak for et tankevækkende indlæg, dejligt at læse din oplevelse af behovet for lidt tid i haven, for jeg tror du rammer plet der. Da mine børn var mindre, og jeg sku forklare min mand hvorfor jeg liiiige skulle... var det, der faldt mig ind at sige: at jeg havde brug for den "flydende tid" jeg oplevede i haven. Jeg kom selv til at holde meget af det udtryk :)
    Det er ihvertfald noget med at komme i "kontakt" med sig selv igen, og jeg tror det er noget rigtig mange kunne bruge i dagens samfund. Dejlige billeder af dine valmuer.
    Hilsen Alice

    SvarSlet
  4. Jeg kan godt genkende dette med at være alene i og om haven og dens væsen. Det er jo det, jeg i den grad nyder. Jeg har en enkelt veninde, som forstår, at jeg bruger min have meditativt. Når jeg er ked af det, noget går mig på eller jeg blot har brug for at rense hjernen for alle de tanker der rumsterer, så skal jeg bare gå en tur i haven. Så snart jeg aktivt pusler i og omkring haven, forsvinder alle de mørke skyer, som dug fra en klar himmel.
    Ikke engang en gåtur i skoven kan gøre helt det samme, som min have formår at gøre ved min hjerne...so to speak. Så at den har en helbredende effekt, er jeg ikke i tvivl om.
    Jeg har som dig også stor glæde af at være i kontakt med andre havebloggere, fordi de taler samme sprog som jeg, og man kan næsten tale sammen uden at sige noget. Der er en forståelse og fornemmelse for andre, og det er ærligt talt befriende på en måde, som kan nærme sig lykkefølelse. Måske lidt storladent at sige, men ihvertfald en glæde selvom man jo ikke har mødt ret mange IRL. Men det er dybest set heller ikke nødvendigt, fordi vi kommunikerer og forstår hinanden på vores måde.

    SvarSlet
  5. Tak for et godt indlæg.
    Hvor har du ret.
    Gode billeder.
    Ha´ en dejlig aften.

    SvarSlet
  6. Du er altså ikke alene om at gå "i sort". jeg fik også ryddet lidt for meget op og må nu lede efter fejlene.
    Op på hesten igen.

    Havehilsen
    ole

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!