fredag den 19. oktober 2012

Læg løg som om du var egern

Nu er jeg ingen ørn til at lægge løg - jeg er faktisk lidt af et 'egern'. Så dette i indlæg skal du høre mine overvejelser over, hvordan, hvorfor og hvor. Set ud fra en "overlevers" synspunkt.

Nå. Men helt ærligt: hvor svært kan det egentlig være? Og hvis det ikke er det, hvorfor så gøre det svært? Det er jo bare: I jorden med skeen, lav et hul, løget i, jord over. Klap klap. Sådan. Og begejstring næste forår.

Men helt sådan synes jeg ikke det er gået. Jeg lagde nogle i store grupper, det så lidt underligt ud, så op med dem. Så "skruede jeg dem ned" rundt omkring i bedene, særligt i nærheden af geraniaerne og løvefødderne, som så kunne dække de grimme blade efter blomstringen. Det lærte jeg af Hr. Dalby og Hanne i haven. Alt blev noteret ned - ikke sådan med ternet papir og centimetermål, men meget ca- agtigt. Det gik sådan set også meget godt. Men det var før jeg begyndte at rette på tingene.

Farver 
Det var, som du nok kan se ikke lige alle farvekombinationer, der var lige heldige. Noget af miseren var fordi nogle af "overleverene" havde klaret frisag fra min razzia og glade stod og smilede rødt, som de plejede. Og så var det fordi farverne på poserne slet ikke svarede til virkeligheden. Photoshop længe leve. 
Men så er det jo så heldigt med tulipaner, at de er så nemme og skønne i buketter. Det er noget - noget - af hele idéen med at have en have for mig: Buketterne. Så de røg ind, naturligvis. JA - og derefter røg løgene ud. De fleste altså, for der er sikkert stadig smuttere. Her og der.

Med de mængder jeg slæbte hjem fra stormagasiner, der holdt "Nu skal vi have plads til julevarerne"-udsalg, skulle man mene, at der nu er løg nok i min have, men det er mærkeligt nok ikke tilfældet. I hvert fald kan jeg huske, at jeg i foråret, mens jeg gik og nød, besluttede at den skulle have en tur til med læggejernet igen til oktober. 'Til næste år skal der system i tingene', tænkte jeg og det skal chancere i farverne, lidt flere pink og orange og lilla her og det blir´ helt Kenzo-fantastisk. Og "til oktober" - ja det er jo altså nu.

Udfordringer
Men så er det problemerne for alvor opstår. For hvor 'uglen i hulen' er det nu, jeg lagt dem? Eller rettere, hvor ligger nogle af dem, jeg ikke hev op eller flyttede eller overså, fordi jeg plukkede dem ind. Hvor er der mon "huller" efter dem, jeg smed ud? Og hvilke farver ligger hvor? Skeptikere og pessimister og måske realister vil her anføre, at "det kan da være lige meget for moderne løg holder kun én sæson. To, hvis man er heldig, så læg du bare flere løg, min skat".

Men jeg har jo hørt Dalbyen sige, at hvis man lægger løgene endnu dybere end de 3x løgets størrelse, så kommer de igen år efter år. Og hvis du drysser et lag grus eller sand i hullet, så forhindrer du råd, som gør det af med mangt et løg i løbet af den våde vintersæson. Det er om at øge chancerne. Så det gjorde jeg naturligvis. De fleste steder.

Så kunne det også være, at de der lå dybt, blomstrede sent på sæsonen og på den måde kunne jeg strække den. Og jeps! Den teori holdt fint. Ikke overraskende. Manden har jo erfaring med løg i industrielle mængder.

Nå men nu står jeg så her og står. For hvor er det lige jeg så lægger hvad? Mine notater kan jeg ikke bruge til ret meget mere. Andet end at de og de farver og sorter ligger der (vist) flest af i det her bed.

Egernmetoden
Og sådan bliver det så. Jeg bruger "egernmetoden". Lægger hist og pist. Over alt. To tre løg sammen i samme farve og sort. Nogle gange møder jeg nogle af dem fra sidste år i muldens mørke, og så må de rykke lidt sammen, som i bussen i regnvejr. Bunken med løgposer er fordelt, så de matcher dem, jeg lagde forrige år. Det ser pænt ud, synes jeg. Forkskudt.

Nogle gange - og det er særligt sket hen over sensommeren, hvor jeg går og flytter stauder - lyder den der forfærdelige lyd, når spaden går gennem et løg. Suk. Men så er det godt at der stadig ligger bunker af  kulørte poser.

Overstandere.
Man bliver man så klog af at læse andres erfaringer. I blogland lærte vi nemlig også at lægge Allium Purple sensation og den hvide skønne - både de store prydløg og middelhavsløgene, honningløgene og de persiske og alle mulige andre løg, så de kunne "svæve over tulipanhavet".

Se dét var et hit! De holdt til langt hen på forsommeren og var smukke længe også med deres frøstande, som jeg så fordelte i bedet senere hen på sommeren og tænkte at 'det her bliver jeg glad for om en to tre år, når de er vokset til'. Så overstanderne er nu også blevet lagt efter egenmetoden - lidt alle vegne, hvor de passer ind i farveholdningen. Og jeg er begejstret, selv om kombinationen Black Knight og Allium Purple Sensation sikkert er ret genkendelig. 


Jamen altså. Hvor er det befriende at give slip på styringen. Det er noget af det, der er allerdejligst ved at have en have.

At slippe (noget af) kontrollen og lade det udvikle sig som det nu gør.




Frit efter Thor Nørtranders: Glæde opstår, når vi overraskes. Og det er så det, jeg vil gå og glæde mig til i de kommende mørke måneder. At blive overrasket. På den gode måde.





12 kommentarer:

  1. Tak for historien Marianne, jeg sidder og nikker genkendende, for hvor er det nu lige løgene som blev sat sidste efterår er henne. Hvor vil der mangle løg til foråret, vi ved det ikke, men så får vi da en overraskelse. Især hvis spaden ryger igennem et løg.
    I eftermiddags fandt jeg liljeløg, heldigvis hele, jeg fandt dem også i går og puttede dem ned igen, og allerede i dag havde jeg glemt det, hm det er ikke godt :)
    Knus
    Lisbeth

    SvarSlet
  2. Sidder her og nikker genkendende til det meste af din fortælling. Tit tror man at man kan huske meeen nix når det skal bruges er det visket væk fra hukommelsen. Hi Hi

    SvarSlet
  3. Hej Marianne.Ja! jeg tror at de fleste kan nikke genkendende til din historie.
    Men som du jo også skriver-det udvikler sig det nu gør.
    Jeg er begyndt at tegne ind på min haveplan hvor jeg ligger div.løg,
    og det fungerer.
    Glæder mig til at se dit blomsterflor til foråret,også selv om det er
    en blandet landhandel.
    Godnat herfra knus Jette

    SvarSlet
  4. Thi hi - ja bare ned med de skønne nye løg og så kan du nemlig plukke tulipanerne/forårsbebuderne til vaserne, hvis de ikke passer i farverne :-) Jeg har selv lidt svært ved at plukke ind af det, som står og ser godt ud i bedene. Men i foråret gik det som en leg at plukke de tulipaner, som ikke passede i farverne.

    SvarSlet
  5. Dejligt at give slip på styringen for det give mange gange et rigtig godt resultat, ikke alt fo velpoleret :)

    Glæder mig til at se dine nye løgplanter til foråret

    SvarSlet
  6. Som du kan sige det, Marianne - og hvor jeg sidder og nikker til det hele... og smiler :) Vi har i sommer ryddet et stort bed med rød/gule Apeldoorn'er for at etablere det hvide bed der. Jeg forventer dog at der popper rød/gule tulipaner op alligevel - så de må selvfølgelig ind i vaserne. Måske skulle man bruge egernmetoden til at putte "forkerte" farver ned i de nøje planlagte bede, så man har en god undskyldning for at plukke ind til vaserne, for det nænner jeg faktisk meget sjældent.... Glæder mig til at se dit blomsterflor til foråret.

    Knus Ulla

    SvarSlet
  7. Sidder med et stort smil Marianne - egern metoden - det lyder nu altså ikke helt dårligt "bare" at lade sig overraske og slippe kontrollen ind i mellem ;0)

    .....og huske - ja det tror vi jo at vi kan - men det bliver modbevist gang på gang på gang også her hos mig - små gule lapper og krimskrams man næsten ikkek an tyde er guld værd ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  8. Ja, hvorfor er det man tror man kan huske alt det man så alligevel glemmer. Og hvorfor hopper man gang på gang på at det selvfølgelig kommer til at ligne præcis det blomsterhav på posen. Måske fordi kloge folk laver poserne netop for at vi skal tro det.
    Jeg har lovet mig selv kun at lægge løg når jeg laver nye bede, for jeg hader det og især mellem alt det andet.......det løfte skal nok holde. I hvertfald til næste fine pose lokker......
    mange hilsner
    Trine

    SvarSlet
  9. Tak for jeres dejlige kommentarer, det er så godt at vide, at man ikke er alene med sin hullede hukommelse og "fejl"farver i bedene.

    Der er jo også andre metoder - dem skriver jeg om i HAVEFOLKET, og så er der Bodils - som er noget i retningen af: "Hej du der, nå så der kommer du? Hyggeligt at se dig"-metoden.

    SvarSlet
  10. Hi hi Marianne. Jeg får helt lyst til at lege egern, for det lyder hyggeligt :-)
    Jeg prøver selvfølgelig også at farveafstemme mine løg. Men her går det også tit galt. Men jeg har det sådan, at på tidspunkt hvor de blomstrer, der er jeg stadig helt i svime over at haven er vågnet igen, så jeg lader som regel de alle stå.
    I foråret prøvede jeg nu også fiffet med at klippe en buket og flytte løgene mens jeg kunne se hvor de var og hvor de kunne passe. Det bliver spændende at se resultatet til foråret.

    SvarSlet
  11. Hej Marianne.
    Det skal sikkert nok vise sig, at blive den aller kønneste måde, som du har lagt dine tulipaner på i år. Jeg kan forestille mig, det kommer til at se naturligt ud.
    Det bedste ved denne årstid, er alle de håb og drømme, som man planter sammen med de løg man ligger, og stauder man flytter til nye kombinationer eller nye bed. Lige sådan, hvis man planter nye barrodede roser, eller nye træer og buske. Til sammen udgør det de håb og drømme, som vi kan leve højt på i den kolde, mørke tid vi har i løbet af vinteren. Det er dejligt livsbekræftende, synes jeg. Meget god sammenligning, med et egern, der samler forråd.
    Venlig hilsen
    Malene

    SvarSlet
  12. Hi hi kære Marianne. Så har jeg meget at glæde mig til i foråret. Jeg flytter stauder rundt - og UPS der var lige et løg. Nå det er der ikke plads til der mere, så flytter det lige over i nabobedet. Som om man kan kende farven på løget. Tak altså. Jeg holder ikke vildt meget af at lægge løg, men elsker til gengæld foråret, når det hele kommer op.

    Knus
    Lise Lotte

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!