mandag den 13. august 2012

I paradis - Elmbjergs eden

JA, I paradis, sådan føler vi det nok alle sammen i vores haver, når vi går rundt derude og timerne flyver af sted.

Så er vi "i himlen", og det er godt!
For det er så godt for os.

I dag har jeg været i paradisets have og det er en have, der fortjener en større plads i et indlæg en gang, og det skal I nok få.

Ind til videre skal I se lidt "klip" fra den:

Der er ikke en krog, der står uberørt hen. Her er indgangen til selve forhaven.

Det er tydeligt at det er en glad og æstetisk person, der bor her. Selv tørresnoren er poetisk


Fuglene har gode kår i Bentes have. For ikke at tale om Pelargonierne, som er Bentes absolutte passion.


Der er utallige små hyggelige opstillinger, "altre" og hyggekroge. Og haven er udnyttet utroligt godt! 


Havestuen er superhyggelig og nedsænket, så Bente kan have alle sine blomsterbørn dér når kong vinter gør sit indtog. Derfor har hun flere planteværksteder. Et i haven og et her i havestuen. 



Kom ikke her og sig, at Bentes have er kedelig. (Det synes hun selv den er her i august, se bare hendes indlæg!).  

Men måske er det bare sådan at man selv ikke kan se, alt det, andre ser (og vice verca), og derfor bliver lidt sneblind for, hvilke skatte, man går og gemmer på. 

Et andet af Bentes mange fuglehuse
Mange har i min have sagt til mig at jeg har en rigtig hyggelig have. Jeg siger altid forundret tak, for det er jo "bare" min have. Den kunne jo blive meget bedre, hvis.... Eller: Når vi får lavet....

Hvis du også har det sådan, så skriv til mig. Det kan jo være du ikke er blogger. 
Eller. 
Det kan være du netop er det og gerne vil have andre øjne på tingene. 

Jeg kommer jeg altså gerne og besøger dig! Bare alf lyst! Og hvis jeg må tage kameraet med, så gør jeg også MEGET gerne  det. 

JA, så bare sig til, jeg skal først starte på Center for hjerneskade til oktober. Jeg skal lige sige, at jeg endnu ikke (som en vis hr. Dalby, selvom jeg godt ved der er klasser til forskel, manden lever jo af det) kan tage land og rige rundt, for dels (du ved mit hoved) og dels er det jo ikke mit job (endnu) ;)

Men min gode vilje og en blog. Det har jeg da.

Men bor du i Storkøbenhavn/Nordsjælland og har du lyst til at få besøg af mig til en havereportage, så .... skriv. 

Min mail er: marianne (snabel a) kontekst (punktum) net


Tak for de fine P-gaver, Bente!
Fotografen siger tak for en vidunderlig formiddag i en vidunderlig have med en vidunderlig haveveninde. 

PS. Vinderne er fundet på min sommerkonkurrence! Det blev Christel fra Havehygge og Lisbeth fra Høneballehaven Og så er der en ekstrapræmie til Gitte H fra "Fra frø til blomst" for det vittige indslag.  I er velkommen til at gense indlægget og læse (de nye) kommentarer.

13 kommentarer:

  1. Der ser rigtig hyggeligt ud i Bentes have, og absolut ikke augustkedelig.

    Det må være skønt, sådan at kunne tage på havebesøg hos andre bloggere. En rigtig god idé. Der er vist lidt langt ned til mig ellers er du yderst velkommen.

    SvarSlet
    Svar
    1. JA, Ina, det kan du tro, der også er! Bente er SÅ pertentlig og æstetisk. Hun har øje for den mindste detalje og der er kælet for alle detaljerne. Om det så er i underskoven, endnu før man er kommet ind i haven!

      Du kan da lige tro, jeg gerne vil komme og besøge din have, Ina. JA, der er LANGT derned fra mig af, men måske kan det lade sig gøre, hvis jeg indretter mig og sætter hele dagen af til det. (hvil før, under og efter, du ved).

      Slet
  2. Ja du ser haven med andre øjne end mig. Det billede jeg synes tager prisen, de det fra udestuen, hvor også fotografen er kommet med! Herligt billede Marianne.
    Tak for de søde ord og tak selv for de fine gaver, jeg jo også fik!

    SvarSlet
    Svar
    1. JA, det var med velberåd i hu. Har opdaget, at det er mennesker med detalje-genet på plads, der ser det. Og hver gang jeg ser et spejl i en have, prøver jeg at sætte et lille bitte aftryk (som en signatur, a la Hitchkock i hans film).

      Jeg synes nu selv bedst om tørresnoren. + flere af de andre billeder, jeg tog. Dine foldeblade ved siden af skal nok tages om foråret. Selvom de jo i blomst er statelige fruer!

      OG tak igen for en dejlig oplevelse og den skønneste friske æblekage!(For ikke at tale om IRMA)

      Slet
  3. Ja men det var jo en dejlig tur i Elmbjergs Eden, næsten som selv at være der.
    Rigtig god idé du har fået der Marianne at tage rundt i andres haver og fotografere. Man får også øje på andre ting i sin have, når det er en "fremmed" der fører kameraet. Det ser i hvert fald ud til at Bente og John har en dejlig have. Det er som regel kun os selv, der ser det kedelige :o)
    Tak for et godt indlæg og fordi jeg er vinder i sommerkonkurrencen :o)
    For resten tror jeg sagtens, at du kan lave skønne havebøger, så på med pilen Marianne efter din genoptræning.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, Lisbeth, godt du siger det! Det er meningen med mine reportager. Også selvom jeg har gemt det "bedste" til senere brug.

      Jeps, jeg spænder buen! (Godt billede (metafor), Lisbeth, tak for det!, Det vil jeg bruge under genoptræningen på Hjerneskadecentret, for jeg ved den bliver hård. SÅ vil jeg ligge og tænke på, at jeg jo er i gang med at nå målet).

      Slet
  4. hej Marianne.Dejligt indlæg fra Bentes have.Skønne billeder.En rigtig god ide sådan at tage rundt til andre bloggere på besøg.Og pøj-pøj med genoptræningen.
    Rigtig god solskinsdag til dig.Knus Jette

    SvarSlet
  5. Herligt indlæg fra Bentes have, og som altid virker haven anderledes set gennem gæstens linse. Det har vi vist set en del eksempler på, på bloggene men det er da skønt at se samme have med forskellige øjne.
    Skulle din vej falde forbi Jydeland (over broen, over øen og lidt til venstre!) så er du også hjertelig velkommen her. Faktisk går jeg selv med planer om at lave et indlæg a la "kom-og-sig-din-ærlige-mening-besøg".
    Tak for et dejligt kik over Bentes havelåge :o)

    SvarSlet
  6. Det var dog en fantastisk god ide, sådan at besøge blogger haver for fange stemninger ;o). Man kan let blive lidt blind i egen have. Det bliver spændende at læse mere om det "bedste". Dejlig tur i Bentes skønne have, stort tak for rundvisningen ;o)

    SvarSlet
  7. At Bente har en skøn have, er jeg ikke i tvivl om. Du har så lige slået det fast med syvtommersøm med disse skønne billeder af mange lækre havedetaljer og endda fruen selv. Det er altid sjovt at se haven gennem andres linser så jeg glæder mig allerede til din næste reportage.

    Og når du er kommet over broen og til vestre ned mod fru Friis, så kører du bare nordpå bagefter og lander lige i mit gæsteværelse for en stund :)

    SvarSlet
  8. Fin reportage fra Bentes have. Det er en god idé, du dér har fået, med at besøge andre haver. Hvis du planlægger et besøg til Nordsjælland, er du velkommen til at kigge forbi. Hvem kan ikke bruge en sparringspartner?

    SvarSlet
  9. Beautiful photographs, fantastic garden. I am greeting

    SvarSlet
  10. Jeg kender kun Bentes have fra bloggen og der er den altså skøn. Fruen har jeg mødt og hun var sandelig også skøn :) Herligt indlæg og god idé med havebesøget.
    Kh Helle

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!