torsdag den 1. marts 2012

De små tings GUD


Advarsel.  Jeg er rørstrømsk i dag. 

Bare så i ved det.

Og i dette indlæg er der både  en gammel nyhed og til syneladende også et budskab, der har været bragt før. Men sådan er det med nyhedsstrømmen, er det ikke? Eller med forårsbegejstringen.

"Livet er en morgengave, sjælen er et pilgrimskor.           
Der står krokus i min have, der står øller på mit bord.     
Under himlen hænger lærken som et fjernt bevinget frø,
for en lærke tænker hverken på at kæmpe eller dø
".
(Halfdan Rasmussen: Noget om Helte)  

Halfdan Rasmussen, én af de største poeter og mine børns livsfilosof siger det hele så enkelt. Digtes sidste vers slutter sådan her.

"Livet er en dejlig gave, Jorden er en dejlig jord."

JA
ikke?
Bare JA.

Jeg har nynnet hele morgenen (og den startede samtidigt med solsorten klokken 05:34) for idag begynder foråret. Både ude og inde.

Allermest inde.

For inde i min sjæl kan jeg mærke, det begynder at pible. Og kriple. Folk i Facebooks have- og plantegrupper ved, jeg har været i gang længe. Og i bloggerverdenen, har vi frødimset og sånørklet lææænge!


Vi har talt Vintergækker, Erantis, spredt lykke og glæde ved at dele fotos af de første Krokus.

Fantastisk smukt foto fra Find inspiration

Vi har fortalt om fugle, der nøje udser sig redekasser med " Zimmerfrei" på et virtuelt skilt under hullet.

Jo, min sjæl kan mærke det nu! 

For nu er det som om foråret er sevet ind under huden på mig. Min øjne kan se de små forandringer. Mine øre, høre at kærligheden sidder med vinger på i buskadset og pudser sine fjer. Jeg har konstant tørre hænder fordi jeg hele tiden leger med jord.

Musvitterne "pumper cykel" med deres lange "piiiiihu piiiihu", mit vasketøj hænger og flagrer isvøbt sydvests tågevinger, og hønsene har alle fået deres røde fjer igen efter forårsfældningen. Den var midlest talt ikke var særlig klædelig. Nu nusser de rundt i min baghave i en indhegning, der giver mig ro til at
  • frødimse videre, 
  • vaske priklepotter, 
  • ringe og rykke glarmester Rask, som endnu en gang har LOVET at han vil være der i morgen eftermiddag og sætte de ruder i. "Han blir bare lige en liiiille bitte smule forsinket." (Citat fra filmen "Hannibal og Jerry").

Det virker ikke helt som om han forstår min desperation. Jeg har forsøgt mig med en forklaring om, at jeg har sået stauder, og at der altså snart ikke er plads i vindueskarmene mere, at min mands (og min egen) tålmodighed ikke strækker sig længere. Og at planterne bliver lange og ranglede og at der ikke lkan stå flere under min vækstlampe. Og, og og.

Alt det.

"Så find dog en anden", ku´nogen godt finde på at tænke (eller sige, hvis de kender mig). Men Rask er så sød. Og Rask er billig. Usammenlignelig billig. Hvorfor han jo forståeligt nok vælger at tjene penge frem for at gøre fru Olsen glad.

Nå, men intet kan rokke ved min optimisme og min ildhu.

At se et frø spire, som man selv har sanket, eller endnu bedre, har byttet sig til, modtaget. Af nogen, der har udvalgt lige dem. tørret dem, sorteret dem. Hældt dem på pose, skrevet latinske navne og et lille sødt kort.Til mig. :)

Det er en gave. 

Og at se dem spire.

Det er at se ind i selve livets mirakel.

Uden at fatte det. Med andet end sjælen.



Halfdans mindste heltekvad finder du her. Og du kan høre Otto Brandenburg synge den her.

Glædeligt forår! 

Helt ind i sjælen!





32 kommentarer:

  1. Tak for dette dejlige forårs indlæg :-)
    Jeg holder også MEGET af Halfdan Rasmussen. Og af Solsortens morgen sang. Og af forår og spirer og høns og... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er jo bare naturens gang, men kan føles stort, når der er meget at kæmpe imod ellers i livet. Eller

      Ja. Eller når man lægger mærke til det store i det små.

      Slet
  2. Ja hold da helt op, du er blevet forådskåd! Havde da glemt, at jeg havde lavet det indlæg..Hmmm..
    Halfdan er også min helt, og han er bare en mester udi det danske sprog! Kender ingen, der kan det som han kan. Måske lige Benny Andersen, men alligevel ikke på samme måde.
    Mark Twain er også en jeg holder af. Et citat af ham:
    »Da jeg var 14 år, var min far så dum, at jeg knapt kunne være sammen med det gamle fjols.
    Men da jeg blev 21 år, var jeg forbløffet over, hvor meget han havde lært på de 7 år.«
    Jeg bruger det gerne i et kort til en 14 eller 21-årig. Jeg har brugt det mange gange, og ja
    jeg griner hver gang!!
    Det smitter den der forårsglæde......boble boble

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er også et godt ord, du gør brug af der. De må tænke deres, de teenagere. Når man har den alder er man jo netop verdens 8. vidunder.

      Sjovt du også brugte heltedigtet, Bente. Jeg opdagede det, da jeg ledte efter FOTO af krokus. Orkede nemlig ikke selv at fitle med kamera. Og du havde ovenikøbet postet det på min fødselsdag i januar. Endnu et sammentræf.

      Ses vi til økologisk have-kursus? Eller Karina Demuth-foredraget?

      Slet
  3. Jeg tror jeg kommer til Karina Demuth foredraget. Ikke have-kurset jeg har været på besøg i slottet på Klausdalsbrovej. Jeg dyrker ikke særligt meget til at putte i munden mere. Been there done that. Kræver
    for mange rescourser og får for lidt ud af det (dræber-slimede bæster) Så det er bærbuske, æbler, pærer
    og krydderurter til mig. Alt andet må købes. Man må vælge sine kampe....(prøver jeg på at lære mig selv)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kender godt det med prioriteringen af kampene. Hvad angår økologien forsøger jeg mig ud i at gennemføre, hvad jeg som ung brændte for: At undgå en hver form for unaturlige stoffer i moder jords jord. Uanset, hvad der vokser. At jeg ikke helt kan gennemføre alt (eller måske? ..... har jo købt roser enmasse, og de skal jo også plejes) ja, det vil vise sig om jeg kan. Det regner jeg med Jens fra Slottet kan fortælle mig noget om. ;)

      Slet
    2. Hej Marianne
      Jeg har haft roser en del år, og jeg har aldrig brugt gift til dem. Nu kan det ses, de har dårligere og dårligere blomstring for hvert år, så i år overgiver jeg mig til det giftige desværre. Det er godt nok dyrt at bruge gift, men åbenbart nødvendigt.
      Held og lykke med økologien Marianne.

      Slet
  4. Noget af det første der blev hængt op på ærespladsen i min kolonihave, var lige præcis Halfdan Rasmussens heltekvad - i en fin gammel guldramme og omkranset af håndmalede blomster, fordi det så fint rummer essensen af det at ha have. og ja, jeg kan også mærke foråret. I dag ankom jeg til haven i tusmørke, satte lys på terrassen og gik sammen med hunden rundt i skumringen og hørte solsorten!. Der er så meget at glæde sig til nu :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, hvor lyder det skønt Aito! Jeg nyder selv at vandre i haven om natten. Ved godt det lyder skørt (for andre "uindviede", men det er virkelig en oplevelse!

      MÆørkningstimen er stærkt undervurderet. Imidlertid er den stærkt helbredende. Både inde og ude. <3

      Slet
  5. Hej Marianne. Sikke et dejligt filosofisk indlæg. Jeg tror, der er gemt en lille filosof i dig! Jeg håber glarmesteren kommer og får ordnet opgaven, specielt af hensyn til dine frølinger og stiklinger. Dem kunne jeg rigtig godt tænke mig at se? Jeg kunne rigtig godt lide digtet. Mange tak for et interessant indlæg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte! Det skal du nok få at se. Han hgar været her. Ville lave indlæg, men så kom der andre "opgaver" med gamle forældre og du ved.

      Godt du fik noget nydning!

      Slet
  6. Hej Marianne
    Skønt indlæg. Lige til at blive glad i låget af, for man fornemmer helt klart mellem linierne, at Marianne får det bedre og bedre. Glæden bobler og smitter ud til vi andre. Tak for det :o)Foråret er på vej.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Lisbeth, det er det nemlig! OG ja, jeg har det bedre. Er bare ved at få svip af, hvor langsomt det går. NÅr man fortæller andre, at man har det bedre, så tror de at når de ser én om et par dage eller om en uge eller tre måneder, så er alt ovre.
      Sådan er det bare ikke.

      Men foråret og haven og glæden ved den og jer, det giver energi! OG glæde. :D

      Slet
    2. Hov vi sidder og skriver til hinanden samtidig, sjovt :o)
      Jeg er godt klar over, at sådan noget ikke bliver bedre bare ved at knipse i fingrene, men hen ad vejen kommer det. Det mest irriterende er, at andre ikke forstår, at det ikke går så hurtigt. Selvfølgelig er det mere træls for dig selv, at det går langsomt, men bare det går fremad, så må vi glæde os over det.
      Jeg tror også, at den bedste helbredelse er haven, foråret og glæden ved det hele, jeg kan mærke gennem linierne, at din energi er ved at komme tilbage, det er godt. Kæmp for det og det gør du, det ved jeg, du kæmper meget, godt gået.
      Knus

      Slet
  7. Jeg følte ligesom Lisbeth at det også lyste ud af dit indlæg at du får det bedre. Det er jo god timing her til foråret :-)
    Ja, ham Halfdan har fat i noget af det helt rigtige i det digt, sagt med dejligt simple ord.
    Og så må ham Glarmester Rask da snart til at leve op til sit navn, så du kan få dine plante-babyer ud i lyset :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. HVor dejligt, du siger det, Hanne. Jeg ved, du ved, hvad jeg taler om. Selv om det er lidt forskelligt,m det vi har, så er mange af symptomerne og eftervirkningerne de samme. Og jeg har lige fået stillet i udsigt, at det ikke vil forsvinde. Jeg skal lære at "leve med det". Dvs. at udvikle kompensationsstrategier.

      Som du, gætter jeg. Og når jeg tænker på dig og din have, så fatter jeg mod.

      KNUS!

      Slet
  8. Smitter det at være rørstrømsk?! Jeg synes, jeg kan mærke det hos mig også! Men helt ærligt - det er da godt at lade følelserne styre - bare en gang i mellem. Godt forår til dig!
    Vh. Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig! Det er ok at være úng og følsom´. ;)

      Slet
  9. Kære Marianne,
    skøøøøønt indlæg :-)
    Dejligt at du ville dele det med os
    Knus og god weekend
    Kh Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle-pigen fra Fyns fine land.

      Dejligt, at du havde lyst til at kikke forbi her i den helbredende have. Og dejligt at du kunne lilde det!

      Kærligst
      M

      Slet
  10. Hvor er det bare et dejligt indlæg, har læst hvert eneste ord!!!

    Knus fra mig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Flora-dig. (vidunderlilgt navn):)

      Tak for dine søde ord. De varmer oi en stadig temmelig kold tid.

      Slet
  11. Jeg nynner med på de fantastiske strofer dejlige rørstømske Marianne ;0) Glædeligt forår til dig også :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da det du gør, søde! Ja, let it be.... & oh come all ye faithfull, joyfull and triumphant!

      Slet
  12. Kære Marianne

    Endnu en gang tak for din dejlige positive tilgang til livet. Du er utrolig, - og en stor inspirator skal du vide.

    Håber din mor og far har det godt trods alderdommens øv-skaber. Min egen mor er i bedring. Det er utroligt hvor meget bedre man får det når der tappes 2 liter fra den ene lunge, og man får den nødvendige hjertemedicin.

    Vi var ved at miste hende - men da først der var drænet og hun fik medicin, kunne kroppen igen hele. Men vi var helt nede i ingen kost - kun flydende - og de kunne ikke lægge slangemad, for hun havde en voldsom svampeinfektion i munden. Det var så slemt som man kan forestille sig det. Og jo..når man er så tæt som vi er - en hård omgang at se sin mor lide så meget.

    Men HELDIGVIS efter overflytning fra fire forskellige afdelinger, kom der endeligt skred i det. Tak til de mennesker i hospitalsvæsenet der GØR EN FORSKEL.

    Mor kan nu gå igen. Hun spiser igen og har appetit...og har fint mod på foråret. Det kan KUN gå for langsomt.

    Stort knus og god energi til dig,
    kærlig hilsen
    Eva

    ps. Tak for genhøret med Otto Brandenborg. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, hvor er det godt at høre, det går bedre med din mor. Det har været en usigelig svær omgang, kan jeg godt høre, og det er altid forbundet med megen uro og angst. - ja, bare det, at man ved, de lider sådan. Men nu går det fremad og jeg er som du sikker på, at foråret vil gøre hende rigtigt godt.

      Sådan et heltekvad, som Halfdan Rasmussen har kreeret, er vist også tænkt til alle de (os) der kæmper for livet og for glæden og freden.

      Måske kender din mor også Otto Brandenburgs version af heltekvadet?

      Slet
  13. Hej Marianne

    Mit ynglingsdigt :o) Det rummer alt det smukke i det små :o)Jeg har sendt dig en mail og står klar med klokkeranke frø til dig.

    Rigtig god weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, alt det smukke store i det små.

      Tak for frø, søde Lene. OG morsomt, at du sådan lige kommer forbi. Har sikkert været vågen, jeg vågner som regel ml. 04 - 06 om morgenen.

      NU er klokkerankerne såede alle til hobe og jeg går og taler sukkersødt til potterne hver dag. Skal nok lade høre fra mig mht. spiringen.

      Slet
  14. Hej Marianne.
    Tak for et dejligt livsbekræftende indlæg.
    Kh. Jørn

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Jørn. Ja, Selvom vi alle ved det, at foråret bekræfter at alt vender tilbage og at livet fortsætter, så er det nu helt nødvendigt for mig at sætte ord på.

      Slet
  15. Hej Marianne
    Dejligt indlæg. Igen. Igen. Ja haven gør mange gode ting ved os. Endorfinerne i jorden skal man ikke undervurdere. Elsker at komme hjem fra arbejde (er "lukket" inde på en fabrik) cykle en tur med hunden, og så rode i jorden. Det gør noget ved ens sjælefred. Troede aldrig jeg skulle blive bidt af have, men må sige at bacillen også har smittet mig.
    Dejlig weekend og godt det går fremad med dig.
    VH
    Lena fra Håstrup

    SvarSlet
    Svar
    1. HEllooooou LEna. Sjovt at mdøe dig her også!

      Endorfinerne dapper nu rundt i kroppen, men jorden er med til at give os et kick - helt livsnødvendigt efter sådanne lange og mørke kolde måneder!

      De "baciller, du taler om er måske den haveglæde, der breder sig? Eller tænker du på de der jordbakterier (Mycobacterium vaccae), der har vist sig at styrke serotonin-niveauet (lykkestoffet) i hjernen?

      Nå det blev lidt "videnskabligt. Vi kan jo sagtens nyde og finde sjølefred uden. ;)

      Jo tak. Det går L.A.N.G.S.O.M.T fremad. God weekend!

      Slet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!