tirsdag den 3. januar 2012

Giv tid - giv tid

Jeg ved godt at det her indlæg nok er provokerende for en del af jer... Men svar mig lige på, om du finder noget - overhovedet i naturen - som ikke tager sig en pause ind i mellem? 

Isblomst på min rude



Jo jo, jeg længes selv. Efter alt det liv og vækst, jeg finder ude i min helbredende have. Jeg har bestilt frø fra Tomson og Morgan og de kom i dag. 

Og jeg har bestilt rosenkatalog fra Austinroser, som jeg sad og så på 1. nytårsmorgen. (Hvad tænker jeg på? Men har især holdt klikfingeren i ave). Og de 1½ hyldemeter bib-bøger om countrygardening og økologiske haver og selvforsyning er på vej retur til biblioteket IGEN. (Det er bare nogle andre bøger end sidst, jeg skrev om det). 

Jeg drømmer og drømmer og længes og er ved at gå til.

Surfer på jeres haveblogsider især på maj, juni, julio og august.

Har set alle Geoff Hammilton etc. s Youtube-film.Og nu også alle jeres skønne nytårskavelkader...

Taster en blomst eller en rose ind på Google og klikker "vis billeder" og suger det ind som var det en cigaret efter et fabelagtigt godt måltid (skønt jeg ikke ryger længere).

Søvnløshed er ikke godt!
Men i nat kunne jeg ikke falde i søvn (igen). Og så slog det mig pludselig, at ALLE - naturen og også vi mennesker - har brug for en pause for at kunne fungere optimalt. 
Mozart - det nok største geni i musikkens verden - gik da også i stå i sine kreativitet og i sine kompositioner ind i mellem. Han "trak nogle gange stikket ud" og gik ud og flirtede med damer eller spillede pool og spillede åndsvag. Men pause var det. Inden han igen gik ind og var kreativ. Og skabte noget af det mest henrivende fabelagtige musik, der findes.

Fortæl mig lige: Hvordan skal naturen så kunne blive ved med at skabe og skabe? Uden pauser?

Og hvordan skal vi selv kunne? Blive ved og ved. 

Det ved vi da godt, vi ikke kan, Ikke?
En sang fra højskolesangbogen toner i min erindring. Den er  fra "I sne står urt og busk i skjul" og handler om den lille fugl, der sidder alene på grenen i frostvejr og kvidrer:

Giv tid! giv tid! - den nynner glad
og ryster de små vinger, -
giv tid! og hver en kvist får blad,
giv tid! - hver blomst udspringer.

Giv tid! og livets træ bli'r grønt,
må frosten det end kue,
giv tid! og hvad du drømte skønt,
du skal i sandhed skue

At befinde sig i livet - i starten af Januar - 

ER pause. 

Simpelthen. 

Og sådan skal det altså bare være. 
Punktum. 

Milde vintre eller ej.

Mine juleroser blomstrer også. Mine forskellige forårsløg stikker hovederne op. Persillen blier ved med at skyde. Og roserne står i knop. Adskillige af mine såede stauder har nikket "goddag" og hver morgen bliver jeg vækket af fulgefløjt fra en enlig men morgenfro solsort.

Det er snart prikletid

Ligesom i jeres haver. 

MEN: 
Lad jer nu ikke forvirre!

Frost er GODT
Jeg ved, de vil klare det, fulge, blomster, spirer og mennesker. Selvom der kommer en periode med frost eller barfrost.

Faktisk vil jeg hilse frost velkommen. Den løsner den bundne jord. Den tar livet af skadedyr, snegleæg svamp og andet utøj.

Og den giver os havefolk en pause, hvor vi kan søge ned og ind
Istedet for op og ud.

Foråret skal nok komme.

Det gør det jo altid.

Hver ting til sin tid!

Fulgen ved, hvad den synger om-. Det ligger i ur-generne.

Kan i se alle de små nye skud?


Kom eftertænksomhed

Kom pause

Kom kræfter




12 kommentarer:

  1. Os mennesker trænger helt sikkert også til pauser, og helst længerevarende ind imellem, men sådan er årets gang på arbejdsmarkedet desværre ikke indrettet.

    Jeg plejer at sige, at i mit næste liv vil jeg være bjørn, fordi det giver mulighed for at gå i hi hele vinteren og først vågne op, når det igen blev vår ;-)
    Det ville passe perfekt til mit temperament.

    SvarSlet
  2. Hej Vivi
    Jeg ved godt hvad du tqaler om. Har jo selv ligget i overhalingsbanen inden jeg slog hovedet.

    Men det er måske ogs å en bevidsthedsmæpssig ting.

    At være bjørn indeni. Måske hjælpe sig selv til at g're ting langsommere. Ikke at haste hele tiden. Eller at gøre og gøre og gøre. Men at huske også art være. Søge nedad. :)

    SvarSlet
  3. Hej Marianne
    Det er så sandt som det er sagt. Jeg længes også efter forår og sommer, og jeg elsker at gå og se, hvordan det hele pibler op. Men jeg elsker også at sidde stille og roligt her bag skærmen og se på alt det fine andre blogge viser og alt det jeg har gemt i mine arkiver, sådan holder jeg en pause fra haven lige nu. Og haven holder en pause fra mig, bortset fra alt det, der allerede er på vej op.
    En af mine yndlingssange er netop I sne står urt og busk i skjul, men jeg kan også godt lide, sommer, sommer og sol og den er god at synge, når det stormer og regner :o) og man er nødt til at gå tur med sine hunde.
    Kh
    Lisbeth
    håber du sover godt i nat

    SvarSlet
  4. Jeg tror også at vi giver tid hér om vinteren, vi havenørder. For mit vedkommende bruger jeg ihvertfald også meget tid på andet end haven, her om vinteren og det er fint nok.
    Jeg tror grunden til at jeg nyder det milde vejr lige nu, er at de forrige vintre var for lange og kolde efter min smag.
    Og samtidig kom foråret så pludseligt og var så hurtigt overstået. Så jeg nyder virkelig at se små spidser af vintergækker dukke op nu, og så vide at jeg kan glæde mig ved det syn i flere uger, for på denne årstid vil det ikke gå hurtigt, ligegyldigt hvor mildt det er. Så på en måde er det faktisk endnu mere fordybelse, synes jeg.
    Men jeg forstår godt hvad du mener :-) Og jeg tror også at vi har godt af denne pause fra haven. Den skal bare ikke være så lang som de forrige år :-)

    SvarSlet
  5. Kære Marianne
    Jeg elsker din dejlige eftertænksomhed og vise ord. Og ja - giv tid - nyd pausen, - og så bliver gensynsglæden bare det større når man se de kære blomster og smukke natur - lave et endnu skønnere skue i egen - og andres haver.
    Livet er dejligt, - og ikke vi skal ikke bare nyde destinationen, men også forventningen, og glæden ved rejsen.

    Jeg er ikke så god til at formulere mig som du. Men jeg ved LIIIGE hvad du skrev, da du tænkte dette fine indlæg ned på papir.

    kram fra Eva

    SvarSlet
  6. Jeg læste og læste og ventede på det som skulle provokerer mig, - men det kom ikke! ;o) Du har da fuldstændig ret, selvfølgelig skal der være en pause og meget gerne med frost og det ved vi også godt med vores fornuft allesammen. Men som Hanne tror jeg nok at jeg gik lidt i chok over den laaaange vinter og magter ikke så lang en pause igen.

    December, januar og februar er bestemt ikke mine ynglingsmåneder, måske jeg ikke er bjørn men jeg går absolut ned i gear og lidt i hi. Prøver at overbevise mig selv om at tiden inde i varmen skal bruges til oprydning i skabe og skuffer, så vi kan gå i haven igen med god samvittighed til marts. Lidt bliver det til men det er meget nemmere at drømme her bag skærmen eller i en skøn bog.

    Måske jeg bare skulle gå ind i min seng og drømme videre der... ;o)

    Godnat fra fru friis

    SvarSlet
  7. Hvor har du bare ret Marianne, at vi alle har brug for en pause.
    For mange år siden var jeg sådan et hyperaktivt menneske, der næsten aldrig stod stille, eller aldrig sov. Satte jeg mig på en stol, fik jeg straks øje på noget som liiiige måtte ordnes. Jeg KUNNE simpelthen ikke vente, det måtte gøres med det samme.
    Nu er jeg født med en meget dårlig ryg, og i takt med at den er blevet værre, har jeg måttet tvinge mig selv til at geare ned. Det har ikke været nemt kan jeg godt fortælle. For det er imod min natur. Men en dag tænkte jeg, hvad sker der hvis jeg ikke fjerner fks. det jeg lige havde fået øje på. Jorden går jo ikke under, ingen kommer til skade, og jeg ville måske have godt af at prøve at slappe af, og skåne mig selv.
    Nu er jeg endda kommet så langt så jeg har lært mig at holde nogle dage, hvor jeg overhovedet ikke rører en finger. Gevinsten ved det er, at jeg så (måske)kan mere dagen efter igen. Nu får jeg heller ikke længere dårlig samvittighed over ikke, at kunne nogle ting, og spørge om hjælp.
    Nogen gange kan jeg godt tænke, at der måske er en grund til vi får nogle skavanker, at vi har en lektie at lære.
    At ikke alt behøver være perfekt. Se fks. et kroget træ, det kan være smukt i alt sin krumhed, eller en blomst der ved en fejl er blevet tofarvet. Pludselig ser man en skønhed i det der ikke er perfekt.
    Det er i pauserne vi vokser, finder ideér, får øje på det skønne der omgiver os, eller lærer os selv at kende.
    Uha det blev vist lidt langt.
    Håber du får noget søvn.
    Eftertænksom hilsen fra Marianne i Hvam.
    Ps. Jeg er vild betaget af din isblomst. Hvor er naturen fantastisk :-D

    SvarSlet
  8. Jeg føler mig nu heller ikke særlig provokeret over dit indlæg. Du har fuldstændig ret. Vi trænger til en pause, og årstidernes skiften ville jeg ikke undvære. Det betyder også forskellige former for aktiviteter og engagementer hen over året. Men min kondition er nu meget bedre i sommerhalvåret, til gengæld får jeg læst mere om vinteren o.s.v.
    Jeg tror, at det der gør at vi higer sådan efter forår og sommer er vel lige så meget forventningens glæde, og den er som bekendt stor. Vi planlægger og drømmer. Mine (have)drømme er nogle gange lidt fjernt fra virkeligheden, men det er skønt at drømme.
    I november når jeg som regel til et tidspunkt, hvor jeg siger, at nu er haveåret slut. Jeg har gjort, hvad jeg kunne derude, og det jeg ikke nåede er bare ærgerligt. Så falder der altid en særlig ro over mig, og det tænker jeg hvert år på som en helt naturlig pause fra haven.
    Når alt det er sagt, så vil jeg indrømme, at den mørke tid er sej at komme igennem. Det er mørkt, når jeg tager på arbejde, og det er mørkt, når jeg kommer hjem. Julen er en fed flugt fra det, og frøbestilling o.lign. er lidt på samme måde i januar/februar.
    Men jeg er helt enig. Alle/alt har godt af en pause ;-)

    SvarSlet
  9. Jeg har det lidt lige som dig. Det gør ikke noget, at der kommer lidt kulde og frost. Det har naturen og vi også brug for. Sidder her mega-snottet og tænker, at jeg nok fik den snue, fordi det har været for mildt i vejret.
    Glad for at jeg ikke bor et sted med 30° hele året, det kunne jeg ikke holde til.
    Netop nu i den mørke tid, er der jo mulighed for stille eftertænksomhed. Men det er ikke så meget oppe i tiden - det med eftertænksomheden.
    Ok jeg har heller ikke små børn mere, for der er ikke meget tid i en småbørnsfamilie, hvor der er 1000 ting at gøre. Men been there done that. Dejlig isblomst - er den fra i år?

    SvarSlet
  10. Kære Anemone: :)
    Kære Lisbeth: Det gjorde jeg nu ikke. Blæsten vækkede mig men jeg holder nu af de nattetimer alligevel, selom det forrykker hele min dag. Gid jeg havde hunde, jeg kunne gå med. Men dér er vi heller ikke enige - min mand og jeg. UD at gå kommer jeg nu alligevel. Og ser efter forårestegn. Det er vel en del af processen (med at vente).
    Kære Hanne: Jeg kan også bedste lide de langsommes årstidsskift, hvor man kan følge med og nå at nyde.
    Kære Eva: Ja, lad os nyde rejsen mod lysere tider. Det er også bare så skønt at kunne gøre det sammen!
    Kære Fru Fnis. Er du nu iogså blevet en natteravn? Det er sgu nok køkkenskabenes skyld! ;) Selvom - det er jo også rart at få muget ud ind i mellem.
    Kære navnesøster i Hvam: DU har også haft en slags "præstationsstress" inde på livet, hører jeg. JEg tror vi er rigtigt mange, der genkender, hvad du beskriver. Jeg selv kan tage mig i at tørre støv af, mens jeg er på toilettet. Idiotisk! Så det lyder som om du er kommet langt. Og jeg er HELT enig med dig i det måske nok lidt spirituelle synspunkt, at vores skavanker "lærer" os noget om vores liv. SÅ er det bare at forstå budskabet og indrette os efter det!
    Kære Ina. Jeg er helelr ikke vild med de tre mærke vintermåneder, for nu at sige det midlt. Har batlet emd vinterdepression i utallige år. MEn for første gang i mit liv, mærker jeg ikke noget til det, på trods af min situation som sådan. OG jeg er ikke et sekund i tvivl om, at dt er have-helbredelsen og så det fællesskab, vi har her på bloggen.
    Kære Bente: Ja, det med forkølelserne er vi vist mange, der døjer med. MEn de er jo også med til at sætte én på pause. SMøbørn er historie nu. Glæder mig bare sådan til børnebørn, men det handler jo også om at nyde pausen inden de kommer ;) - Ja isblomsten er fraa i år! Lige omkring Nytår. Er taget på mit skråvindue mod nord.

    SvarSlet
  11. Smuk isblomst :) Og tusind tak for din nytårshilsen. Jeg har det fint men må indrømme, at kolonihaven passer sig selv her om vinteren, hvor der hverken er lys eller vand derude. Men en solskinsdag som i dag bringer længslen tilbage :)

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!