At beslutte sig for noget
er at overgive sig til fremtiden
At så en have til er at tro på den.
Disse ord
har jeg noteret i min tænkebog en gang i januar sidste år. Det var da
min have-gensyns-jubel tog et solidt livtag i mig og fik mig til at
indse, at "hjælpen" ofte er lige ved ens side uden at man kan se den.
Eller lige udenfor ens vinduer.
Nu hvor frosten har sat os mere eller mindre skak mat, hvad angår haveaktiviteter, kan jeg finde på mange ting:
- fotografering
- netsurfing
- havebogsredigering
- digtning(skrivning)
- haveblogging
- armchair-gardening
- dvd-kikning
- klargøring af såkasser
- skilteskrivning
- såning
Dagens indesyssel er:
At skabe sig et overblik
Strukturere og planlægge
og:
gøre andre glade
Selv GLAD på vej ind i
fremtiden

MEGET fornuftige have-sysler du har gang i :) Jeg fordyber mig i have-udsendelser i TV'et og havbøger samt have-foredrag
SvarSletsnart go' weekend :)
God idé Marianne
SvarSletDer er jo en masse ting, man kan gå i krig med, selvom man ikke kan gå i haven. Nu er det begyndt at sne på Samsø.
Lige om lidt komme Dage i haven på Dr 1, den går jeg i krig med :o)
God arbejdslyst og weekend
Snydt for Dage i haven, måtte "nøjes" med at se den lille ny prinsesse i stedet :o)
SvarSletSikke en fin orden og system!!
SvarSletJa, det bliver en usædvanligt smuk have hos dig snart:)
Hyg dig og god weekend!
Ha ha har lige netop gjort det samme. Altså samlet mine frø et sted. Istedet for lidt her og lidt der. Så det har jeg også ordnet! Det går jo heller ikke at frøene bliver for gamle, så det mister spireevnen.
SvarSletSå kan jeg se, at der er nogle der bliver glade, og at glæde andre er altid dejligt især her i januar, hvor det varmer i kulden.
Hygge-hejsa og god weekend
Det er nemlig nu hele galskaben begynder. Her kommer frøene væltende ind i postkassen, og jeg lægger an til såning i løbet af februar - omend jeg har sat 'håndbremsen' på i år........ind til videre :O)
SvarSletFrøposer har altså helt klart en positiv terapeutisk virkning på vinter ;-)
SvarSletMan bliver positiv, ser lyset der vender tilbage og underbygger drømmen om at ens have bliver helt fantastisk til sommer ;-)
Go' weekend
Ina
Sikke en dejlig fredagssyssel og hvor er det nogle heldige modtagere af de fine breve, hvad mon der er indeni:)
SvarSletJA, ikk´! Ses vi d. 5/2 i Kbh?
SletSådan skal det være. Jeg er også i gang med at skabe mig et overblik. En skøn, skøn beskæftigelse på en iskold dag.
SvarSletHa´en god fredag - og weekend
Birgitte
Ja, det er herligt at rode med drømme og fremtidsskønheder.
SletGod weekend til dig også.
Overblik skal der bestemt til.. - jeg er bare ikke kommet så langt endnu. Men ingen grund til at kede sig, der er altid noget at gøre for en husmor.... øhhhhh.... gardenwoman!! ;o)))
SvarSletLai lai lai lala. "Venter på far" og "Heksedans" med Rakel Rastenni kører som baggrundsmusik! :D
SletHer er godt nok gang i den ... Tak for kigget.
SvarSletSelvtak :)
SletMine frøkasser er "et stort rod" - måske jeg skulle starte et lignende projekt. Jeg vil prioritere såning af de nye spændende frø jeg har fået foræret her fra blogland og så skal jeg også forsøge mig med egen høst af staudefrø - meeen det bliver godt nok mange potter/bakker der skal i spil til foråret.
SvarSletJa Berit, nu, hvor flere af bakkerne begynder at have en lysegrønt "karsetæppe"-lignende overflade, er jeg også begyndt at gøre mig mine bekymringer/overvejelser!
SvarSletHar faktisk ikke ret mange vinddueskarme med lys nok i.... må udtænke nødplan!
Hej Marianne. Tusind tak for endnu et godt indlæg. Du har så mange jern i ilden. Det var fine ord du skrev med at så er at tro! Det er fuldstændig rigtig. Jeg bliver rigtig glad, når jeg læser sådan noget. Glæder mig til næste gang du skriver et indlæg!
SvarSletIh, Birgitte, du gør mit vinterfrosne hjerte varmt. Tak for de pæne ord. Jeg snyder sådan at skrive, så det er jo en ren WIN WIN-situation!
Slet:D
Hej Marianne, du har evig ret med dine ord! Sikke et dejligt overblik, du får med frøposerne - ... ja, og nogle gange glemmer man helt hvor meget man fik bestilt fra tid til anden, så det er godt med overblik. De øvrige "vintersysler" er nu heller ikke at kimse af...
SvarSletKunne du hjælpe mig med hvordan du har fået sat din "svar" knap på i kommentarfeltet?
Kh Ulla
Ja, Ulla, der ligger meget dernede i gemmerne. Utroligt, at man kan blive ved med at bestille og bytte.... Verden er så mangfoldig!
SletKommentarfeltet får du frem ved at klikke på "pop up"-ikonet under kommentarer i design.
Skidesmart.... håber jeg. Med mindre man bliver spammet med alle de andres kommentarer, hvis man som kommentator klikker på "send mig e.-mail" ved efterfølgende kommentarer. Så kommer indbakken da for alvor til at bugne..... Kan du (eller andre) sige mig, om der sker det?
øh.. jeg er nok lidt blog-analfabet-agtig - jeg kan som Lisbeth altså heller ikke finde pop-up ikonet... MÅSKE burde jeg vente til en anden dag, hvor jeg er mere frisk.
SletHov, jeg har heller ikke forklaret det ordentligt. Her kommer det: Gå ind under design - Indstillinger. Der finder I "Indlæg og kommentarer". Det er et rullegardin, hvor der formentlig står "indlejret". Så ruller i ned til "Pop up-vindue".
SletOg vupsi, så skulle den være der. I hvertfald i den nye indlæg i laver.
Held og lykke med det.
SÅDAN, Marianne - nu skulle den være i orden hos mig. Taaak...
SletOg.... Forsinket tillykke med fødselsdagen :) Det lyder som om du har haft en dejlig dag og sikke dejlige gaver, du fik?
SvarSletKnus Ulla
Uh.... tak - ja dt var herligt sender fotos, men er stadig i gang med "hvad skal jeg nu helst købe"-fasen.
SletGode billeder.
SvarSletHvor har du dog fin orden.
Synes du? Tak. Jeg smadrer ellers nemt min "orden" når jeg så har sået. For så kommer dem, jeg har sået i en anden boks, så jeg kan efterså, hvis ikke dt kommer op..... Bliver vist nemt noget kludder. Men så kan jeg jo begynde forfra med sorteringen. ;)
SletHej Marianne, ville lige fortælle dig, at de orkideer du sendte til mig, nu er begyndt og skyde med nye blade....tror godt de kan lide mit fugtige bryggers. Selvom jeg ikke er så flittig med og skrive her på din blog og på din FB-side, skal du vide jeg nyder og læse dine skriverier. Du skriver så utroligt godt og opløftende.
SvarSletDet bliver også vildt med blomster hos mig i år, det skyldes nok alle de frø vi har byttet os til. Vi må bytte planter når vi når længere hen på sæsonen, hvis nogen er mere heldig end andre med såingen.
Jeg har store planer med mit drivhus i år, hvor jeg har købt hylder og varmeblæser, spændende og se om det lykkes for mig og lave et lille væksthus.
Ha en fantastisk dag
hilsen Helle
Hej Søde Helle, det er jeg da glad for at høre! Jeg tror alle blomsterelskere føler en nænsomhed om deres planter. Og når de så er blevet misrøgtet af den ene eller anden årsag, føler jeg et ubehag - bliver simpelthen ked af det. Så er det godt at vide, at de trives i et nyt hjem, hvor de får den rette omsorg. :)
SletTak for dine varme ord. Det gør mig endnu mere glad.
Hvor lyder det spændende med dit drivhus. Det vil jeg gerne følge med i. Her er det helt uset med varmeblæser i drivhuset. Et eller andet med "at fyre for gråspurvene". Og jeg gider ikke tage diskussionen op lige pt. Er imidlertid på udkik efter en LED lampe, der er til at betale til indendøres-såninger.
Og JA da, vi bytter bare løs af de planter som lykkes.
Hej Marianne
SvarSletJa alle kommentarerne kommer i indbakken, når man har tilmeldt sig på e-mail.
Jeg kan ikke finde hverken pop up vinduet eller kommentarfeltet i design, jeg er altså ikke for smart til det teknik, øv.
Ok, så kan jeg godt se, at man skal tæænke sig om og være sikker på, om man vil følge svarene i tråden. Ellers kan det godt blilve rigtigt mange.
SletMen så har du også fået svaret på det med kommentarfeltet, ikke? Ellers får du det også lige her:
Hov, jeg har heller ikke forklaret det ordentligt. Her kommer det: Gå ind under design - Indstillinger. Der finder I "Indlæg og kommentarer". Det er et rullegardin, hvor der formentlig står "indlejret". Så ruller i ned til "Pop up-vindue".
Og vupsi, så skulle den være der. I hvertfald i den nye indlæg i laver.
Held og lykke med det.