mandag den 12. december 2011

Det som skal komme - om at gå i vinterhi

3. advendtslys er allerede tændt



og bunken af havebøgerne er på vej tilbage på biblioteket. Halvedelen af kalenderlyset skal brændes ned i dag og der skal blødes safran op og sættes dej over til Luciabrød.

Tiden går, men året er jo heldigvis rundt. (Bare ikke min advendtskrans - damn).

For alt vender tilbage - i en eller anden form. Og det er overlever jeg ved at tænke på. At foråret og sommeren vender tilbage. Igen.


Advendt - betyder jo "det som skal komme". Alt det skønne. Kærligheden. Væksten. Livet.

Honningrose Helenae Lykkefund

Skønne oplevelser
Vi kan også genkende ordet advendt fra adventure - en eventyrlig oplevelse.

Og sådan nogle tror jeg, der kommer mange af.... i året som skal komme.

Jubilee Celebration

I min have, som i din. I Danmark,i Blogland og i verden.

Jeg selv har f.eks. sat en del roser (jo jo, der kommer mere om dem), og har netop fået forhandlet min drøm om et hvidt skagensstakit i baghaven til afskærmning mellem bagterrasse og køkkenhave igennem med min mand.

Det bliver SÅ godt.

Tænk på alle de (flere) roser og lathyrus, jeg kan plante for foden af det. Eller skal det være lavendler, som jo både dufter og holder utøj væk? Eller begge dele? Og hvilke?

Der er nok at spekulere over, når man ligger med lukkede øjne og ikke kan andet. Jeg er nemlig begyndt på intensiv samsynstræning og det er sejt. (Man går med klap og ligner Black Mamba).


Men altså.
Det gjorde mig modløs og ked af det. Lå jo bare og lå og kunne ingenting, fordi min dumme hjerne blev overloadet. Kunne ikke se skarpt eller skifte fokus. Det ene øje gjorde (gør) ondt og det andet ser tåge.

Kunne faktisk bare ligge med lukkede øjne. Og prøve på ikke at være svimmel. Hvilket så gør det hele meget værre.


 Men så kom jeg i tanker om kodeordet:

Accept. 

Undskyld hvis jeg lyder lidt frelst.
Men det er altså sådan jeg kommer videre.

Accept af tingenes tilstand. At forlige sig med, hvordan det hele er, og måske oven i købet finde derhen, hvor man glæder sig over det. Ikke direkte nemt. Men føles som en kæmpe lettelse.

Naturen er så klog
Det er den altså. Bliver overrasket over noget, jeg godt vidste. Igen og igen.
Den har fundet ud af det for længst. Gode gamle bedstemor piletræ. Og lille blå anemone. Gærdesmutten, pindsvinet. Og Stauderne.

Den går i hi. Den samler kræfter hen over vinteren, regenererer, for så at "komme igen" med fornyet kraft, energi og glæde om nogle måneder eller 3.

Så det er nok det, der er meningen? Tænker jeg....

  • At finde - og holde - fokus
  • At acceptere tingenes tilstand
og
  • At samle kræfter til alt det, som skal komme.

12 kommentarer:

  1. Kære Marianne. Som du altså kan skrive. Man bliver både rørt, glad og eftertænksom. Du er godt nok en sej og stærk person. Gør det noget jeg bruger nogen af dine mantra, de er ikke så tosset:)

    Ih hvor jeg håber, at din synstræning vil hjælpe dig rigtig meget og du kan komme tilbage på rette spor igen. Det fortjener du.

    Mange tænksomme og kærlige hilsner herfra
    Lise Lotte

    SvarSlet
  2. Å-ja.... det kan vi vist godt blive enige om dig og mig.
    Accept giver ro - og mulig for at komme videre -god tur til dig også ;0)

    SvarSlet
  3. Dejlig læsning Marianne :O)
    At acceptere tingene som de er, er ikke det samme som at 'lade stå til'. Tvært imod. Accept giver energi til forandring.

    Dejlig mandag til dig :O)

    SvarSlet
  4. Hei Marianne, nå har jeg snust litt rundt i bolggen din - nydelig både bilder og tekst! Jeg tror du er en sterk person som har blitt enda sterkere av det livet har gitt deg av utfordringer. Om man ikke tillater seg pauser og ro, visner man. Og så må man aldri gi opp håpet! Fint å sammenligne med en staude! Når det ser som mørkest ut, dukker de opp på nytt som fugl Fønix fra asken. Ja, naturen vet. Det er en sammenligning jeg liker :) Vi har et ordtak som heter 'Gå til mauren og bli vis'...

    Skagenstakitt...hvilken drøm! Det er noe vakkert å glede seg til :)

    Ønsker deg av hele hjertet gode dager og fremskritt!

    SvarSlet
  5. Hej Marianne
    Det var nemlig det rigtige ord, vi skal acceptere, at vinteren også skal være der, og at både planterne og vi har brug for at slappe af.
    Vi skal ikke hele tiden hige efter foråret, det skal nok komme, det er ok at længes, men lige nu slapper vi af.
    Jeg håber accept hjælper for dig, lige nu er alt lidt træls, men du vender styrket tilbage. Det vil jeg krydse fingre for.
    Du kan ligge og tænke på dit Skagens stakit og dine nye roser og lavendler. Synes du skal have begge dele.
    Knus
    Lisbeth

    SvarSlet
  6. Vi er nødt til at acceptere tingene som de er, selv om det ind imellem kan være svært.
    Lad os nyde julen og vinteren og prøve på at slappe af, så kommer kræfterne og energien nok igen, når foråret kommer.
    Ha` det godt.

    SvarSlet
  7. Hej Marianne, kloge ord du skriver. For mig handler det også om at leve i nu'et (og det kan man jo øve sig på...), så selvom dit NU måske ikke er så rart, så er det vel en anden måde at sige Accept på. Håber din synstræning giver dig gode resultater. Hiv stikket ud og gå lidt i hi - det må vel være én forundt.

    Ulla

    SvarSlet
  8. Forstår så godt at det i blandt ikke er til at accepterer Marianne.........og dog må jeg tage hatten af for din livsglæde og ånd.

    Klappen på min pige og så krydser jeg fingre for at det kan gøre en forskel.

    ......selvfølgelig BEGGE DELE ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  9. Hej Marianne
    Jeg synes du er en sej kvinde. Hvor overskudsagtigt af dig, at skrive sådan et positivt indlæg, når livet går dig imod. Jeg håber at det snart vender, og at du får alle dine skønne havedrømme opfyldt. Jeg er sikker på at du vil gøre alt hvad der er i din magt, for at suge livet til dig - og give den gas til foråret.

    Du skal vide, at du er et lys i mørket for alle os herude. Jeg håber sådan du får det bedre, og at du kan komme til dig selv igen, med fornyet kraft.

    Knus og gode vibrationer fra
    Eva

    SvarSlet
  10. Lao Tzu sagde:
    Et helt menneske ved uden at gå nogen steder hen, forstår uden at se og opnår resultater uden at gøre noget.
    Accept er måske din vej videre.....at samle blade og lade dem visne hen, for derefter at blive til nyt liv i haven og i dig.
    Knus fra Bente

    SvarSlet
  11. Julen er hjerternes fest, det fremgår tydeligt af jeres kærlige kommentarer. Så giver det hele ligesom mening på et højere plan! 1000 tak!

    Lise Lotte, du nupper bare, hvad du kan bruge! ;) Det glæder mig meget, at jeg kunne sætte tanker i gang. Det er noget af mit yrke (livsmetier) uanset at jeg ikke er lønnet. Så vil det altid være det, jeg gerne vil arbejde for! Tak for roserne!

    Ja, ro, nemlig Mette og grounding. Tænker, at arbejde med jorden (og hestemøg) også kan give det. Mon også hønsemøget kan graves ned nu?

    Du har så ret Susanne! Og de store froandringer sker ofte, uden at det kan ses med øjet!

    Nini, så mange tak for dit besøg her i haven, du skal være så velkommen! Og så skal du lige vide, at jeg måtte gå til min ex-kæreste, Hugo, som er fra Bergen og spørge ham om den der mauer. Troede det var en afrikaner eller en fra Mauritius, eller sådan noget, men vi fik os et godt Facebook-grin, og nu giver det helt mening. Ja, de myrere, de er kloge. Og det er du også! Jeg forstår så udemærket din anerkendelse. Hjertelig tak!

    Ih, Tak igen søde Lisbeth. Ja, og så kommer jeg til den store udfordring - for rosen, jeg synes skal gro dér er en jagtet lille yndighed,d er ikke findes nogen steder. Det er nemlig Odyssey, somer udsolgt alle vegne. Jeg lå og drømte om Jaqueline du pre - bare i lyserød, og så VUPTi, så findes det faktisk! BAre svær at støve op! Det er ok. Vinteren er jo lang.

    Tak, fru Landbohave. Nemlig, ro og nydelse. Har også smuk himmel her i bagsværd. Men ikke landskaber som hos dig. Nyde nyde til os og alle!

    Ja, Frøken Anemone og Frk. Solhat (Ulla/Dorte), nuet kan så meget. Det er jo en gave (present). Er dog lidt træt af alle de nuer, vil også gerne jule lidt (mindfuldt). Det er der nemlig også så meget ånd i (hvis man lægger den deri), synes jeg.

    Kan allerede mærke Vibsne, Eva. :) Din besked vibrerer i mig som en god gang nældevand.

    Ih. Bente, er det den der bog igen? Det var et godt citat. Det skal stå sammen med alt det andet bag mit øre.

    Jeg har trappet lidt ned med alle de øvelser, de er vist lige en omgang for seje. TÅger stadig rundt, når jeg oppe og kan jo ikke ligge ned i dagevis og have det så skidt. I dag har jeg det lidt bedre... Skal pudse sølvtøj og synge julesalmer.
    Knus M

    SvarSlet
  12. Hej Marianne, nej den lille bitte havebog er det ikke fra. Denne gang var det fra Deepak Chopra's »De syv spirituelle love for succes«. Han har mange fantastiske citater. Jeg bruger meget citater, når jeg skriver kort eller sender hilsener.... det virker for mig... det gjorde det også for dig, og det er jo dejligt.

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!