Her til morgen stillede jeg mig i den spæde efterårssols første stråler midt i min Cosmosskov. Af de stolte kavalerer.
Ja jeg har kæmper, lige som Signes - meter høje og som tidligere her i den Helbredende Have er blevet omtalt som "store dovne drog", fordi de ikke gad danse ( = blomstre).
Nu er rigtigt mange af knopperne i fuld firspring, (tror det er polka - ha ha magen til tosseglad dans skal man lede længe efter!).
Der står jeg så midt i blomsterskyen og bare står. Suger med øjne og sjæl af blomsternes lette skønhed og spejler mig så godt jeg formår. Så synger det lidt i mig. Og duver og vugger.
Og da jeg gik ind for at færdig gøre dette indlæg (som jeg startede kl. 03.28, fordi jeg sover dårligt) opdagede jeg, at jeg faktisk nynnede til "hen til kommoden og tilbaws igen"... vist nok toppen af poppen i 30érne. :D
Så nu danser vi altså.
Også indendøre......
For forleden, da det stormede voldsomt rundt (både inde i mig og i haven udenfor), væltede nogle af mine Cosmos-træer. Jeg skulle lige til at blive ked, men det er der jo slet ikke grund til.
Efterår ER jo efterår, og her fik jeg lige for fødderne serveret en særlig god anledning til at hente noget af alt det skønne indendøre.
Jeg klippede og klippede, så stammen endte sådan her:
![]() |
| Sutsko og haveslange er for at du kan se, hvor tyk stammen er... ;) |
Og nu står de i stuen sådan her og giver mig blomsterskyer at spejle mig i.
| Bemærk lige bogen på bordet. Laver en anmeldelse af den en dag...Den bliver positiv! |
Og danse polka og hopsa-sa med.
Eller en stille vals, som nok er bedre for mit hoved, humør og helbred. Når alt kommer til alt.
Og det gør det jo!
Frydefuld fredag til hele jordkloden!

ja de er skønne... dejligt med buketter fra haven:) godt at se at der er "gang" i dig. God weekend Anne Gine
SvarSletLyserød polka - det var en dejlig solrig historie fra cosmos-hjørnet. Jeg kan også lide at sidde helt tæt på skønhederne og nyde dem - min famillie griner af mig, når jeg sidder på min lille strandstol med kaffekoppen for at være i rigtig højde til de ca 60 cm høje blomstrende stauder.
SvarSletGod Weekend
Jeg nyder også alle mine Cosmos lige nu. Syntes dog de hurtigt 'falder sammen' i vaser!
SvarSletHar du bemærket Jule slikket på hylderne i supermarkederne........det virker sku skørt nå man stadig har sommerblomster i haven :O))
Jeg danser med :-)
SvarSletSkøn Cosmos vals og skøn buket :-)
SvarSletGodt at dine dovne kavalerer har taget sig sammen og er blevet så smukke :-)
SvarSletVi må lave os et mentalt vinterforråd af skønne blomsterbilleder på nethinden. Men ellers har vi jo heldigvis også vores dejlige bloggerbilleder, vi kan hente energi i.
Knus, Hanne
dejligt at hører / læse at dit humør er godt ovenpå igen :) og flotte billeder du har taget ;)
SvarSletSå smukke dine cosmos er og tak for dansen;0)
SvarSletKnus
Annette
Hej Marianne. Tak for din kommentar vedr. slyngplanter, jeg vælger lige at svare her :o)
SvarSletDet jeg skrev om fangarme var vist bare ment som et billede på at jeg blev fristet til noget, jeg egentlig allerede havde derhjemme ;o)
Jeg har ikke prøvet at overvintre Rosenslyngen, men næste år tror jeg den skal ind hos mig igen. Alle klatrestativer har været optaget af klokkeranker i år, og forandring skal der til.
Dine stolte kavalerer er da helt forrygende, så store når mine bestemt ikke at blive.
Stor havehilsen fra fru friis :o)
Jeg kan lige se valsen for mig. Det er virkelig nogle flotte buketter du har fået dig dér. Det med stolte kavalerer er også løvet. Jeg kan lige så godt lide deres løv som blomsterne. Jeg tror også jeg vil gå ud og se om mine også danser!
SvarSlet@ anne Gine: ja, der er lidt mere gang i mig ...
SvarSlet@ Berit: Kender godt det med at være kilde til familiens morskab
@ Susanne: mine holder faktisk op i mod en uge. Jeg deadheader dem også indendøre. ja, for dælen. julekalendre, Cosmos og tallerkensmækkere - det er et helt forkert mix.
@ Signe - ja, det gør du jo ;)
@ Lisbeth: tak :)
@ Hanne: ja, det der vinterforråd, det er utroligt vigtigt. Både vores eget og alle vores bloggervenners. :)
@ Tim: Det er lidt som en tur i rutsjebanen, men jeg VIL glæden. Og når man lyder glad, er det ofte, at man faktisk bliver det.
@ Annette: Selvtak, Søde.
@ Fru Friis: Åh, ja de fangearme kender jeg rigtig godt! Og nej, det bliver mine helelr ikke til næste år. Der er alt for mange knopper, der ikke når at springe ud. Men det var fordi jeg kom til at gød dem.
@ Birgitte: Gjorde de så det? Ja, løvet gør dem til noget helt særligt. Lidt som Broncefennikel.
Vidunderlig søndag aften!
M