torsdag den 11. august 2011

Lidenskabens farve: RØD

Jeg ved ikke havd det er med mig. Måske er det fordi jeg er på vej mod de 50. Måske er det fordi jeg har været lidt knibsk i et stk. tid. I hvertfald mentalt.

Lidenskaben har været.... jeg ved det ikke..... glemt. Det har været tone i tone. Rosa. Blegt.
Eller i hvertfald har rødt ikke været til stede i min have.

Det kan også være fordi jeg ikke rigtigt har turdet?

Men RØD kan altså bare noget, Og nu vil jeg finde ud af hvad.


Rød har også bare "villet" selv: 


RØD er da bare en farve, der sætter skub i haven. Har jeg fundet ud af.
Se nu bare denne her ubetydelige klatrerose. Kan ikke huske navnet. Sådan er det med amatører som jeg. Den har heller ikke rigtigt fundet ud af at klatre endnu.
Metaforisk!
Men RØD det er den. Og jeg kan nyde den helt inde fra køkkenvinduet, når den står op ad voillieren helt omme i baghaven. I mens jeg står derinde ved vasken. Og nyder.

For det er først her på mine gamle dage, at jeg kan finde ud af at overgive mig til ægte RØD.



Prøv at se.

Og døm så selv. Her er f.eks. staudelupin. Den skabte jeg allerede i marts  i år. Og troede at jeg først ville have glæde af den til næste sommer.

Men ..... her er den. Og hendes søstre har allerede lyst haven op og andre er på vej.

Herligt. Jeg gemmer selvfølgelig frø til bytte. Sig til, hvis det er.

Nedenfor finder I ribsne. De er IKKE sure. NEj. De er søde. Og hønsene står på tæer og strækker hals og rækker højt efter dem. Men får tynd mave, kan jeg se. Sådan er det med lækkerheder. (Ja, undskyld). MSåke skal solsortene bare have glæde af dem? Rubinerne.


Græsplænen har skullet klippes i mere end en uge nu.
Men min teenagesøn kommer op fra kælderen og er TRÆÆÆT o. Og Orrrrrrrker altså ikke (mor).............. (!)   Selv når det er tørvejr.
Ind i mellem. 

Ja.
Så på den måde kan man have røde, sexede, rådnende æbler liggende.

Længe.


Og de er jo skønne i sig selv.


Er det skønt?

Ja. Synes jeg. (MEN lad være med at fortælle ham det).

Nu må vi se om han når det inden han skal på efterskole. På søndag.

I mellemtiden går jeg barfodsgang i vådt græs. Det siges at være SÅ sundt og nærende for en slidt og flosset sjæl.



Men så er det godt at have lidenskabens farve at kikke på. 
RØDT og kærligt langt ud i hele verden fra mig!

M

6 kommentarer:

  1. At gå en tur rundt i haven i bare fødder, er godt for den mentale helbred, kender det fra mindfulness behandling, jeg gør det også gerne når man trænger til en mental opkvikker ;)

    go' weekend

    SvarSlet
  2. Ja, og ved du hvad: I et gammelt trebindsværk fra 1906 "Den nye naturlæremetode" står der, at det hjælper et sårbart og udsat sind til at finde ro og lindring. Det er jo så sandt som det er sagt!

    Gør det selv daglilgt i disse måneder. Nu også emd paraply.

    SvarSlet
  3. Jeg kan også godt lide rød i min have :-)
    Jeg bruger den i mit orange bed og i et andet bed, hvor jeg har purpur-farvede blomster og mørkbladede planter.
    Den er svær at passe ind andre steder, men i disse to bede passer den perfekt, og jeg synes det er syndt at snyde sig selv for denne dejlige dybe farve :-)

    SvarSlet
  4. Rød er flot. I foråret kan det være for meget af det gode, men nu her i august kan man ikke få nok af de stærke farver.
    Rød neglelak ville også have gjort sig godt i græsset ;-)

    SvarSlet
  5. Du har helt ret Ina, jeg tænkte selv på det, men når man sidder ved PCén og får en pludselig indskydelse om, hvad man skal skrive om, og ikke har et foto af egne tæer i græs med rød neglelak, må man bruge, hvad der er. ;)
    Men til en bogudgivelse skal de selvfølgelig være røde. ;))

    SvarSlet
  6. Forresten Ina; så tror jeg må må have noget at gøtemed det "knibske". At neglene blegner....

    Har nu gjort noget ved sagen ;)

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!