Knald på farverne gennem sommeren

Det er ikke blevet til meget skriveri denne sommer, for de fleste blogs er blevet "skrevet" inde i mit hoved. Det er de jo altså ikke kommet på nettet af. Jeg kan dog ikke holde ud, at de bare skal ligge der helt uden at glæde andre end mig selv, når jeg kommer forbi dem.

Derfor har du en fotoserie her, som bærer præg af min 'angst' for at haven blev for alt for blegrosa i år.

Har nemlig haft sådan et liv det seneste års tid, at der altså skulle knald på farverne. De skaber godt humør, synes jeg. Og det må man sige, der er kommet.... Knald på!

Her Haveklinte, som virker flouriserende selvlysende i et bed. Og min elskede blå Hibiscus eller syriske rose, som blomstrer overdådigt selvom den står helt oppe i hjørnet på min forterrasse.

Eller hvad siger du til min "Patricia Guild-buket" som jeg vist har vist før. Dem plukker jeg nærmest hver dag, for Hr. Dalby siger jeg skal plukke og plukke og det passer! De kvitterer ganske rigtigt med et væld af blomster. 

Dahlia, Cosmos, Buddeleja, Appelsintagetes

Der er næsten noget mexikans over dem, synes du ikke? Jeg kommer faktisk til at tænke på Frida Kahlo - ét af mine kvindeidoler og en stor kunstner med selvindsigt og et mod, der ikke kan sammenlignes.

Så har vi min hjemmesåede Klokkeranke, som er så vidunderlig, at du skal se den i modlys:

Capaterklokken, som ellers ikke har vist sig i haven i et par år, blomstrede også og jeg har sanket frø af den - både den blå og den hvide.

Og selvom jeg har skrevet om de GULE, så får I lige en gang Appelsintagetes, fordi jeg er blevet helt forelsket i dem. De står i drivhuset og sender deres aromatiske "skræmme-skræmme, gnæk-gnæk"-duft ud, så jeg overhovedet (7,9,13) ikke har haft utøj dér.

Nå, jeg stopper, før jeg farve-forgiver dig.

Er allerede selv i meget bedre humør. Hvad blomster dog ikke kan gøre!

Dejlig sensommeraften til dig!