lørdag den 18. juni 2011

Mine rødløg blomstrer - skal de det?

Det med køkkenhave er relativt nyt for mig. Men jeg synes gevaldigt godt om idéen om at kunne forsyne sig selv med alskens grøntsager og melder mig straks ind i "Klubben af kvinder, der drømmer om at være selvforsynende - lidt a la Bonderøven"). - ((Mangler så lige bondegård og B-røv - min mand er Københavnersnude og jeg bor i forstæderne)) ;)

Så det er ret intermistisk det med køkkenhave hjemme hos os. Et højbed og 2 gamle sandkasser, 2 flexikasser, et drivhus + et kartoffelbed på frimærkestørrelse.

Men kommer tid kommer råd (altså både økonomisk, tidsmæssigt og det med at finde på - og så det vigtigste: at gøre noget ved det).

Løgene står bag hestebønnerne

Nå. Det var ikke det, vi skulle snakke om...
Nu står jeg her med de her løg. I alle mine bøger står der, at de er modne og klar til høst, når de lægger stilkene ned. Fint-godt! Det er vist ikke endnu - jeg kan i hvertfald se, at de sagtens kan blive større!OG høst er vel til..... høst - altså efter ferien! - ?

Men nu er de begyndt at blomstre.... Hmmmm, det er da vel ikke meningen, at de skal bruge krudt på noget OVER jorden, når det, jeg høster står UNDER jorden..... Eller hva?


Det var i hvert fald, hvad der fløj gennem mit hoved, og så nev jeg blomsterne af...:




Jeg kan se at resten af løgene lægger an til det samme......Hvad gør en klog - og hvad gør jeg? Har du et bud på det?

11 kommentarer:

  1. Nej, de skal ikke blomstre....jeg ved ikke helt, hvorfor, men en af mine venner påstod engang, at de var lagt for tidligt så....

    SvarSlet
  2. Nej de skal ikke blomstre, mit bud er at de er sat i for god jord og derfor vokser for frodigt over jorden frem for at udvikle sig under jorden. Men vi har også haft et underligt forår med sommervarme i april så måske troede de det var sommer allerede da dengang og nu tror de så det er sensommer. Ha, ha lommefilosofi, men ikke noget du kan blive klogere af:))

    SvarSlet
  3. Hej Marianne.
    Tak for dine kommentarer på min blog.
    Tror du har fået svar, de skal ikke blomstre det er i hvert fald det jeg fik at vide af de gamle kolonister dengang vi havde kolonihave.
    Vores gamle køkkenhave var kun på 12 kvm højbede, men med den rigtige sædskifte og planteplan er det helt utroligt hvor meget man kan frembringe, det tager dog tid at blive rigtige god til det, især fordi man finder ud af hvad der lykkes nemt, og andet der måske ikke synes at være "besværet" værd. Men sagen er den at smagen lige fra bed til bord ikke kan købes, og økologisk frembragt må vel være hovedårsag til egen avl.
    Henrik

    SvarSlet
  4. Hej

    Sikke en dejlig blog, den vil jeg helt sikkert følge i fremtiden

    SvarSlet
  5. Hvornår mon du har sat løgene? Når de går i stok kan det være fordi de har fået en kuldeperiode og derfor tror at det har været vinter, altså er det nu andet år og de løber i stok. Hos mig er der altid en lille del som løber op, aldrig dem alle. Jeg har læst at man kan være uheldig at købe en sending hvor alle går i stok. Jeg tror desværre ikke at du redder dem ved at plukke blomsten af.

    SvarSlet
  6. Kære alle sammen - jeg har være t på et kort weekend-besøg hos min e gl. forældre. derfor tavshed. TAK for alle jeres gode vejledninger og holdninger.

    KORt fortalt:

    Jeg satte rødløgene i starten af marts, og jeg tror faktisk der er noget om den kuldeperiode, der var i maj, (kan I huske den?), så når Lavendell siger, at de nok er lagt for tidlligt, og når Vild med have siger,at de "tror" at dert er 2. sæson, så er det nok rigtigt.

    Nu napper jeg alle toppene (blomsterne) af, oluger grundigt og sørger for vand og næring og så må vi se, hvordan det går.


    Tak alle sammen for jeres anvisninger. Det er f... fedt at have jer ude i blogland at kunne spørge. Jeg har 1000-vis af andre spørgsmål!

    Og har også viden, så kom også bare an her... med et eller andet. :D

    Søndags-seneftermiddags-solstrejf;
    Marianne

    SvarSlet
  7. Kære Dorte - hvor er det dejligt, at du føler dig tilpas her! Det er jo det, der er meningen! Kom forbi, når du lyster! Her er altid plads og interesse! OG ørenlyd.

    Kære Henrik
    Hvor har du ret! Det, man selv dyrker er resten af livet værd! Forstået på den måde, at man har nydt det, da man såede, dyrkede, høstede og tilberedte og man sikrer resten af sit liv med den tilegnede viden og den tilegnede tilfredshedsfølelse af, at man kan SKABE noget, der kan sikre artens (børnenes og vores egen) fremtid.

    Dét er helbredende!

    Sædeskifte praktiserer jeg selv. Men måske har jeg været for ivrig med udsætningen af de løg, selvom de har stået i en tunnel under filtdug.

    Vi ses i blogland!

    SvarSlet
  8. Min erfaring er, at hvis man kniber blomsterknoppen af inden den skyder i vejret, så kan man nå at redde løget. Alle former for stress kan fremprovokere en blomstring, både kulde og tørke

    SvarSlet
  9. Tak Frank, jeg kniber og kniber nu.
    Tankevækkende er det jo, at blomstring i bund og grund er en overlevelsesmanøvre.

    SvarSlet
  10. Ja, jeg ved desværre også kun at det ikke er godt når løgene blomstrer. Men mon ikke de kan spises alligevel?
    Det er en dejlig og frodig køkkenhave du har, og sikke et hyggeligt arbejdshjørne du har op ad huset :-)

    SvarSlet
  11. Ja, Hanne, det er faktisk ret hyggeligt, dér op ad naboens garage. Dog er arbejdsbordet alt for lille til de fleste af mine projekter, når jeg først går i gang. (Har det med at brede mig). Men til de mindre og til opbevaring og sådan går det fint!

    Jeg har læst hos Camilla Plum, at man kan sætte løg hele året. Så nu, hvor nogle af dem (og de ser faktisk velvoksne ud) lægger deres stilke ned, tror jeg, jeg vil høste dem og sætte nogle nye. De skulle kunne nå også at modne. Det er i hvert fald forsøget værd!

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!