fredag den 17. juni 2011

Hvad er havehelbredelse?

Lad det være sagt med det samme: Det her er et langt indlæg. Dem, der helst vil have dejlige fotos, et godt råd og en lille sjov historie, må klikke videre. Andre, der interesserer sig for, hvorfor hulen vi har det så godt, når vi tilbringer tid i haven, kan læse med her. Jeg lover at der er et lille opmuntrende foto once in a while.  

Når haven er et helle
At være til som menneske i det 21. århundrede indebærer for os alle umådeligt store krav til det at være menneske. Deraf en masse sygdomme. Dem vil vi ikke beskæftige os med her, blot nævne, at det for hjernen og sindet, for den emotionelle habitus og for vores helbred i det hele taget er en stor udfordring at leve og arbejde.
Vi løfter den alle - eller næsten alle - med godt humør og med stor entusiasme og engagement. Vi lever for og af at blive bekræftet, at være succesfulde og af at have relationer - være en del af et større fællesskab.



Sat på pause
Det er svært at leve et langt liv i det 21. århundrede uden at vi ind i mellem rammes af sygdom - det kan være nogle af de såkaldte livsstilssygdomme som kræft, blodpropper i hjerne eller hjerte, det kan være demens, traumatisk udbrændthed og stress, det kan være erhvervede hjerneskader eller skader af andre slags, som sætter vores livsudfoldelse på standby. For de fleste for en tid. For nogen for altid.

Uanset om vi rammes af sygdom eller om vi bare drøner rundt i familiefabrikken, mussehjulet, i den daglige trummerum, så er der i vores del af verden store krav til det at være til:

Vi skal løse problemer hele tiden - i hjemmet og på arbejdspladsen. I det private rum og i det offentlige. Det kan være en gummistøvle, der er blevt væk, et barn der græder - eller er snavset, det kan være en vigtig kundeordre, der er ved at smutte i svinget, en lang indkøbsliste, en masse møder, der skal planlægges eller en eksamensopgave, der skal skrives. Det kan være hvad som helst. Ting, der skal identificeres, analyseres, forstås, løses, gøres. Evalueres, fornyes, gennemtænkes, udvikles. Gøre, gøre, gøre.

Vi anvender vores rationelle fokuserede bevidsthed til alle disse ting og i vores bestræbelser på at være den gode mor, den moderne og nytænkende, rummelige chef, partner, veninde eller datter. Vi er flexible, imødekommende, servicemindede, tilgængelige. Vi har - eller efterstræber - kontrol over os selv, det vi gør og det, andre gør. Vi er PÅ og til rådighed.

Hele tiden.

Et sted, vi kan forsvinde
Der er ikke ret mange "heller" i vores hverdag, som vi kan "forsvinde" i. Hvis toilettet er optaget, er vi på den. Vi mangler steder, hvor vi mentalt, kropsligt og følelsesmæssigt kan være i fred.

Vi har brug for at kompensere.Vi har brug for måder at "holde fri" på. Måder at "slukke for hjernen" på. Måder ikke lige at være til rådighed på. Måder, hvorpå vi kan nyde, være og vegetere. Uden forventninger og krav. Uden to streger under resultatet. Uden fuld kontrol.

Haven er sådan et helle.


Hvad er det, haver kan give os?
Haver er defineret som et indhegnet sted nær bolig - en overgang mellem inde og ude - forstået som herinde i det trygge - modsat derude i det "vilde", i det pulserene liv. I verden.

Og når vi er i vores have, er vi ude, og samtidigt inde. I det trygge. I det, der er vores. På vores eget territorie. Dér kan ingen jage os, og hvis vi jager, bestemmer vi det selv - f.eks. ibirske skovsnegle og ukrudt mellem fliserne. Eller klapper efter skaderne.

Her er vi trygge.

Haven er det hjemlige og trygge - udendøre
I haven kan vi have en anden form for bevidsthed og opmærksomhed, end den, vi har i arbejdslivet. Vi er mere intuitive og adspredte. I haven kan vi:
  • falde i staver
    • Det er ikke nødvendigt at skulle noget i en have. Der er ingen konventioner om, at når du er i haven, så skal du præstere. Tvært i mod. Du kan nøjes med at være. Vegetere. Sidde og se frem for dig, lade tanker falde til ro, eller lade dem vandre, lade din bevidsthed opfange af ... en bille, eller en sky, solsortens stangspring hen over plænen. Et edderkoppespind. 
  • følge med i udvikling
    • Hvis du har levet i mere end bare 5 år, har du  lagt mærke til hvordan en rose ser ud, når den springer ud. Eller en mælkebøtte. Det er ikke sikekrt det ligger i din bevidste hukommelse, men du bærer rundt på det som tavs viden. Du har i dit indre kammer af billeder gemt et af, hvordan den ser ud i knop, i næsten sprunget ud, i fuld blomst, som moden og næsten faldet blomst og når den er afblomstret og står med hyben eller stjerneskærm af hvide frø. Du ved det og du følger med i udviklingen af alt, hvad der er på vej, på toppen og på vej væk igen. Ikke særlig nyttig viden, men dybt tilfredsstillende - at følge med i det.
  • undres
    • Du bliver dagligt forundret. Hvorfor blomstrer høstanemonerne allerede nu - det er ikke en gang Sankt Hans, og hvorfor står den nyligt sået lupin allerede med blomst - den er jo to-årig. Hvad får musvitterne til at vælge en glemt kasket som bo og hvordan hulen har de tulipaner båret sig ad med at skyde op her, jeg satte dem jo over i bedet. Naturen har egen vilje. Og den er ikke beregnelig. Den er uendelig mangfoldig og snyder og overrasker os hele tiden. Jo mere vi ved om den, desto større sandsynlighed er der faktisk for at blive (glædeligt) overrasket.
  • fordybe os
    • Hvis du har prøvet f.eks. at forkultivere, som det hedder, altså at så i små drivhuse og minipotter, og så fremdrive velvoksne planter fra frø, så ved du, hvad det vil sige, at være fordybet i noget, der sådan set ikke kræver særlig meget analytisk sans, men i høj grad kræver koncentration og fordybelse. Du forsvinder simpelthen fra omverdenen og er i flow. Den tilstand (af flow) opnår du så nemt som ingenting, når du sysler rundt i haven. Måske lægger du ikke helt mærke til det. Måske er der bare gået 4 timer, siden du lige gik ud for at hente en radise eller et æble. 
Oh at være et æble...
  • være intuitive
    • Når du har "åbne sluser" er du modtagelig for det, som er.  Du er intuitiv, du opfanger ting med din bevidsthed, som din tænkende hjerne måske ikke blander sig synderligt i. Kun ved at registrere, at de der to krukker skal da lige have vand og nu skal jeg have topkappet Phlox´ene inden de sætter blomst. Det intuitive er ikke rationelt - eller det er det, det har bare sit eget rationale. Sin egen fornuft. Så når din ikke-have-interesserede partner spørger til formålet med et eller andet projekt eller gøremål, kan det være svært at forklare. Det er bare vigtigt. Lange sammenkædninger og årsagsforklaringer kan ligge til grund for, at den dersens plante ikke skal stå dér, men hellere skal flyttes derhen og det skal være nu, for ellers..... et eller andet, som er ret besværligt at forklare. Fordi det er intuitivt. 
    • Et rigtigt rart sted at være - i intuitionen altså - fordi det ikke stiller krav til dig. Du er bare i det og er modtagelig for det, du modtager af informationer, accepterer det, du når frem til af resultater uden at dømme og vurdere. Du lader dig bare være til - i en højere sags tejeneste, så at sige. F.eks. at skabe et vidunderligt sted at være.
  • reflektere
    • At sidde på knæ og luge kan for mange virke enerverende, kedeligt, gentagelse på gentagelse. Men sådan er livet jo også - ret beset! Gentagelse på gentagelse. Og når vi er i det 'mode', så er det som at meditere et mantra, bare med hænderne. Vi behøver ikke at tænke over hvilken plante vi lader stå, og hvilken vi fjerner. Vi gør det bare. Og der frigiver en masse energi til at give slip på tanker. Til at falde til ro, til at lade dagens små og store puslespilsbrikker og skærmydsler falde på plads. Signe Wenneberg fortæller, at hun efter et par timers lugning pludselig tænker: Hvad har jeg egentlig tænkt på i al den tid? Og det er afsindigt vigtigt at være i den tilstand, fordi det svarer til - ja til meditation eller drømmesøvnen (REM), hvor du berarbejder dagens og livets udfordringer - blot på et ufokuseret og irrationelt niveau. Det niveau, der får alt til at falde på plads. Og livet til at have med at gøre.
  • spejle
    • En gåtur i en skov, en vandretur i haven, at have et vue over en mark med en efterårshimmel kan alt sammen give os mulighed for at lave sindsbilleder. At lade det, vi ser i naturen spejle vores indre. Vores følelsesliv, vores sindstilstand, vores smerte, lyst, længsel, glæde og tab. Der er uendelige muligheder for at falde til ro og forstå sig selv på et dybere plan, når vi er ude. Du kan finde dine egne rødder, ganske som egetræet hviler i sine. Du skal bare lade det ske. Være åben for det og lade spejlingen ske uden at vurdere og dømme med din tænkende hjerne. Det, du fanges af, er vigtigt. For det afspejler noget inde i dig, som fylder dig på den ene eller den anden måde. Og at lade det komme bare et lille nyk længere frem i bevidstheden er helbredende - fordi din erkendelse på det ubevidste plan kan arbejde videre med det. I mens triller du med trillebøren, vinker til egernet med en nød i munden eller samler ramsløg i en lysning mellem egetræerne, mens du lytter til åens stille rislen. 
Sensommeren er så overdådig i i farvepragt og i høst
  • glædes
    • Thor Nørretranders skriver i sin vidunderlige bog "Glæd dig" om det fænomen, at kunne glædes over noget uplanlagt. At spontan glæde og oplevelser, der ikke er forventede, planlagte og systematiserede, skaber glæde. Og hvis der er noget, der bestemmer selv, uanset hvor meget, vi forsøger at styre og kontrollere, så er det i haven. Der er altid en plante, som selv har bestemt. Krudt eller ukrudt. Eller myrere, der finder udveje. Og omveje. Eller for længst glemte planter, der pludselig spirer frem og fortryller et kedeligt sted i haven.
  • opsamle tavs viden
    • At iagttage naturen og alle dens kloge "overlevelsesstrategier", kan give os mennesker en følelse af respekt, ærbødighed og give os mulighed for at tage "strategien" til os. Det kan være en Hosta, der med sin bladform er skabt til at lede regnvandet ned i jorden så den næres. Det er da genialt ikke. Det vil jeg også gøre. Være ledende for alt det, der nærer mig. 
    • Det kan også være at anvende vandet fra brændenælderne som utøjsbekæmpelse og gødning eller at anvende sædeskifte i køkkenhaven, så planterne ikke kommer til at mangle de næringsstoffer, der er lige dér, hvor de har vokset. Det kunne vi andre såmend også lære af. 

    • være nærværende/mindful
      • At opholde sig i en have inviterer til at være meget nærværende i det, der er. Særligt, hvis vi ikke farter alt for meget rundt, men bevæger os roligt, måske endda slet ikke. Hvis vi bare sidder og får øje på det, der er i umiddelbar nærhed, opdager vi ikke, at tiden går før ungerne står og råber på mad og hunden trækker os i buksebenet. Den tilstand (mindfulness) udvider vores verden. Vores sanser opdager detaljer, vi ikke havde opdaget, hvis vi blot foer af sted.
    • opdage at verden bliver større
      • Mange haveelskere er også amatørfotografer. Og jeg forstår det godt. Hvis man evner at give slip, 'fade' hen og iagttage, - gå i slow - så er det er umuligt ikke at fascineres af naturens store vidunder. Årene i et storkenæb (blomsten altså), aftegningerne på en sten, vandets overfladespejling af trækronerne, sollysets blide stråler gennem et tulipanblad....Og ligesom med fraktalerne, bliver verden større og større - jo mindre detaljer, man dykker ned i. Spændende ikk´?
    • afspænde
      • prøv at genkalde dig lydene fra en have. Blæsten i trærkonerne, enkelte fugles fløjten eller pippen, frøer i det fjerne, et tog, der kører forbi, en græsslåmaskine nogle haver væk, børn, der griner, vand, der løber, høns, der pludrer i den sene eftermiddagsslapperas. Alt sammen lyde, der til sammen udgør et lydtæppe af difuse lyde, som du måske i virkeligheden ikke bemærker ret meget med dit "vågne" jeg. Men din ubevidste opmærksomhed lægger mærke til dem. Og spænder af. Du trækker vejret på en helt anden og dybere måde, og du kommer i en defokuseret tilstand, der på mange måder minder om den, vi kommer i, når vi er i trance, eller når vi mediterer. Afspændte, fredfyldte og genopladelige. "Hvid støj" på den gode måde.
    • se forandringer i det kendte og trygge
      • Vi kender hver en krog af vores have. Eller vores udsigt, eller vores tur i skoven. Den er det samme - og den er forskellig hver eneste dag. Den forandrer sig året rundt. Små forandringer, der med det blotte øje måske ikke ses, men af det trænede, nærværende og opmærksomme øje, bemærkes. Det er trygt at opleve gradvise forandringer. Det at forandringer sker langsomt, "forklarer" vores hjerne, at alt i livet er helt ok. Og så slapper nervesystemet af. Praktisk.
    • kontakte egen spiritualitet
      • At se det store i det små, at mærke, at man hører til i det store fællesskab, at åbne for den kraft, naturen udsender og bibringer kan give én en ydmyghed overfor skaberværket og den forunderlige genialitet, alt levende er gennemsyret af. Det er ikke helt til at sætte ord på. Det er der bare. Det enkelte menneske ved det, mærker det, forstår det med følelserne og nogen er endog heldige at have en anden at dele det med.
    Ingen kommentarer behøves her - vel?
    • skabe succes
      • Alle har brug for successer. Om ikke andet så for ens egen skyld. Bare at mærke, at noget vil lykkes. Det bekræfter os i at der er en mening med, at vi er her. Sådan er til i det hele taget. I haven skal der ikke meget til at skabe selv små successer. Der er hele tiden noget at være stolt over. Især hvis vi lader være med at lade os forblænde af, hvad alle andre kan. Man skal altid sammenligne med sig selv og det man kunne eller ikke kunne tidligere. Det giver mest mening.
    • acceptere, det, der nu er
      • Det er ikke alt, der er i vores kontrol. Særligt ikke i haven. Selvom mange af os nyder at tænke om os selv, at vi har helt styr på det. Det helbredende består i at indse, at vi ikke har den fulde kontrol, og at det er ok. Alt er, som det skal være. Der kommer altid en dag i morgen og en chance til til næste år. Hvis det nu absolut skal laves om. Og det skal det ofte. Det er en del af gamet med at have en have.
    En katedral i en italiensk have
    Listen er meget længere.

    Jeg har endnu ikke fortalt, at man har fundet ud af, at de bakterier, der findes og frigives, når vi graver i jorden bidrager til, at vi danner mere serotonin i hjernen. Du ved, det der lykkestof, som forhindrer depression. Guddommeligt - er jeg lige ved at sige. Ikke for at prakke på, men fordi det da bare er SÅ genialt 'fundet på'!

    Hvorom alting er, så kan man tale om, at vi alle er udstyret med en intelligens og en værenstilstand, der i dagliglivet - og specifikt i arbejdslivet - ikke bliver anvendt og påskønnet så meget (nok), men som er med til, at vi kan reproducere os selv, genoplade vores kreativitet, vores rationalitet og vores effektivitet. Alt det, som skal anvendes i den offentlige sfære - i arbejdslivet. I livet i det hele taget.

    Haver hører til i privatssfæren og det synes jeg, de skal blive ved med. At hospitalsystemerne endelig langt om længe har indset, at det er helbredende at befinde sig i grønne omgivelser (Alnarp i Sverige og Aboretet i Hørsholm f.eks.) er bare rigtig, rigtig godt (og på tide). Jeg håber politikerne vil bevilje mange penge til disse terapihaver. Og at kommuner rundt omkring bliver mere modige og tør tro på det. Imidlertid mener jeg, at vores samfund og den enkelte er bedst tjent med, at vi selv tager havehandsken på og tingene i egne hænder. Og det sker i alle Danmarks haver. Samt inde i hovederne på os selv. For det er jo ikke "hvordan man har det - men hvordan man tar´det".

    Det er min påstand, at haver er helbredende og genopbyggende, energigivende og trivselsfremmende. Og at det at tilbringe tid i haver, er med til at udvikle, vedligeholde og gendanne intelligenstyper, som vi, som menneskehed er lige ved at miste.

    Hvis ikke vi går ud i haven, altså!

    5 kommentarer:

    1. Hold da op hvor har du været flittig ved tasterne, og hvor er det vel talt. Du har ret i hver eneste sætning. Tak fordi du delte dine tanker med os.
      Rigtig god weekend
      Husk at kigge efter billedet jeg lovede i går.

      SvarSlet
    2. JA, det er nogle gode billeder, du har sat ind!

      Tak fordi du havdde lyst til at læse det!
      Måske er mit indlæg her lige lovligt langt til en blog. Egner sig sikkert bedre i en søndagsavis - eller noget. :)

      SvarSlet
    3. ...så må jeg da kraftigt opfordre dig, send det ind til avisen! Jeg læste med fra ende til anden, og vil give dig så meget rte i det du skriver! Smukke ord :)

      Hyggelig blog, og jeg melder mig på banen som fast læser. Tak i øvrigt, for din hilsen om mine moskus :) Ja det er naturens gang, omend lidt trist!!

      Knus <3

      SvarSlet
    4. Tak Rikke - måske har det virket som spam på haveblogsiden, men min artikel blev ved med ikke at virke i linket - så jeg blev lidt knotten! MEn nu ser det ud til at alt er som det skal være. Kan i hvertfald godt csvare dig.

      Mmmmmmmmmmmmmmmmmmm. ja, men hvilken avis? Weekendavisen, politiken, Berlingske weekendtillæg?
      JEg læser jo ikke ret meget selv, så hvis du eller andre har idéer, så sig til!

      Kram og søndagshygge;

      Marianne

      SvarSlet
    5. Altså jeg læser ikke ret meget selv, pga. min hjerneskade efter hjernerystelse, ellrs - plejer jeg jo at læse en masse.... Men hvis nogen har en idé til hvor jeg sender artikel ind, så kom frit frem! :D

      SvarSlet

    Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!