tirsdag den 22. marts 2011

Den spæde start - en vinter trækker i langdrag

Kender du det?
Nu synes du, du har ventet på foråret i mere end et halvt år. I hvert fald mere end en måned. Og du har  kulde, blæst, grå morgenhimle, isbunker og snavset julepapir i vejkanten på nethinden.
Sådan har jeg det. Forleden vågnede jeg ALT for tidligt og efter en time eller 1½ i morgenmørket, hørte jeg en solsort sige godmorgen. Klokken var vel omkring halv 5, himlen var lige akkurat skiftet fra sort til grå og i den næste halve times gry, underholdt han mig ved fuglebrættet.

Så var det jeg tænkte: Nu er det ved at blive forår! Senere på dagen, mens sneen smeltede flirtede to - til tider tre musvitter med hinanden i luften under vores hasseltræ, og i løbet af formiddagen susede egernmor frem og tilbage efter vinterens forråd i græsplænen til sine nyfødte uger, som sikkert lå og skuttede sig et sted i naboens fyrrekrat. 
 
Er det ikke bare livet? Sådan at være i stand til at kunne iagttage sådanne vidundere? Lægge mærke til dem. Og nyde dem. Det kan jeg ikke huske, jeg har gjort. Længe.

Det meste af min barndom har jeg tilbragt udendørs. Forekommer det mig! Så studerede jeg, boede i byen i en årrække ind til jeg ikke længere kunne finde ud af, hvilken årstid, det var. Så måtte jeg ud. Så langt ud jeg nu kunne komme. Med en gadedreng til husbond.

Dette hus på en halvkedelig, helalmindelig villavej i Bagsværd har jeg ejet i mere end 10 år sammen med Per. I den forløbne tid, har vi begge arbejdet, været optaget af livets forskellige genvordigheder og udfordringer. Og ellers har vi haft travlt med at være forældre og par og alt det der sammen med vores 3 nu næsten voksne børn.
Læs: Haven var noget, der lå omkring huset. Mit ønske og mit gebet. Men der har hverken været tid, penge eller overskud til at gøre noget seriøst ved den.



Haven var traditionelt indrettet, da vi flyttede ind. I forhaven var der mange spændende stauder i lige bede langs kanten, som desværre alle i løbet af årene groede til i kvikgræs, forældremøder, fodboldkampe, overarbejde, bærbare computere og stress. I baghaven var der en tilgroet køkkenhave, nogle forkølede bærbuske, opmagasinering, et hønsehus og et ramponeret drivhus.



Udgangspunktet var godt nok. 

Bevares. Det er ikke sådan, at der ikke er sket noget i haven. Der er blevet fjernet noget jord her og der, fældet skyggefulde træer, som alligevel sendte nedfaldsfrugt i bunkevis ned i græsset. Og pæonerne - både silke- og træpæon, bonderose har jeg satset hele butikken på og flyttet. Selv om jeg jo godt ved, at jeg nok ikke ser dem i blomst igen de næste 5 år. Måske altså. Håber selvfølgelig. Nu må vi se..
Der er også blevet lagt en terrasse, som så er vokset til en større og sidste år fik vi en længe savnet havedør, som vi nu nyder i fulde drag HVER dag. Hele året rundt.

Men nu skal der altså andre boller på suppen. Nu skal vi "have ryddet hele rosenbedet". Nu skal der ske forandringer.

Jeg har været sygemeldt i snart 1 år nu med wihplash og senskader efter hjernerystelse. Jeg kan ikke læse eller koncentrere mig om samtale i ret lang tid ad gangen. Centralnervesystemet er i ubalance og sender alarmsignaler op i hjernen, så min krop bliver stresset. Min hørelse og mit syn er skadet og skal trænes langsomt op. Rask VIL jeg være! Selvom det nok kommer til at tage sin tid.

Så et eller andet skal jeg jo have timerne til at gå med.

Et eller andet, som kan holde depressionen for døren.

Og hvad er så mere oplagt end at gå ud i haven og genoplive min gamle passion for planter, haveindretning og krydderurter?

Da jeg kikkede ud i haven i morges så det imidlertid sådan ud:



og sådan:

Og sådan ... Ikke just havevejr, vel?



Men det forhindrede mig altså ikke i at gå i gang.

Faktisk har jeg været i gang længe. For nu kan jeg være lidt mere oppe og i min "udestue" (= et køligt trapperum) står allerede potter og bakker med spæde spirer, som tripper for at komme i jorden.




I kælderen ligger kartofler og dahlia og spirer og jeg har klippet samtlige pelargonier ned, plantet de fleste af dem om og har et genoplivningsforsøg i gang.

Og forleden kom glarmester RASK (det hedder han virkelig!) og erstattede to smadrede ruder med nogle nye, så nu er det bare nattefrosten, der hindrer mig i at flytte alle spirerne ud i drivhuset. Har overvejet en varmeovn, men det forhindrer min globale samvittighed mig i at gøre.

I mellemtiden sidder jeg selv i mit drivhus og vegeterer. Venter på virkningen.

Og i dag så jeg en citronsommerfugl!

3 kommentarer:

  1. Åh, hvor er det dejligt at se alle de fine små planter du har gang i.
    Jeg har også sået en masse , det er så livsbekræftende at se det titte frem.
    Jeg har haft en stor brumbasse i min julerose igår, det er også forår synes jeg..:-)

    SvarSlet
  2. JA, det synes jeg også Conny. Det spirer også inden i en selv, når man ser alle de små enfoldige planter række sig mod solen.

    En brumbasse siger du - fantastisk!

    Kh. Marianne

    SvarSlet
  3. To not allege of the neighbours as well as abutting hublot replica watches actually your own adored spouse, adherent or even accomplice may assume this actual. For those who have not really purchased the reproduction to date, purchase this at this omega replica sale and become the uniform. Every tag heuer replica awash reality may be created using the greatest from the recycleables, which may be commissioned within home from the replica rolex uk aboriginal supplies. Please see photo's attached of the rolex replica watches received, they are rolex replica sale and I specifically requested women's rolex replica watches when I placed the order. Please confirm return policy and let me know if you have the ladies rolex replica watches in stock. This hublot replica watches order was placed and I have only just received this rolex replica watches order, although coming from overseas rolex replica expect it to take so long and then be incorrect.

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!