onsdag den 23. marts 2011

Alt på deres rette plads og hver ting til sin tid

Sådan sagde Alfons Åbergs far!

Og hvor HAR han ret!

Klokken var 08:52 og jeg ville ud! Solen skinnede og mine 2-do-lister var lange! Mit energiniveau var på 4-5 stykker. Bare om at udnytte det!

Startede med at lave mig en lille hyggelig kurv med te, vand, banan, mobil, skriveblog og pen. Og nogle af de bakker, jeg netop har skoldet, så de kan bruges til såning. Det gik fint. Så hængte jeg en tørresnor op - og tøj på den...

Det ligner lidt mere en bondehave, synes jeg. I stedet for det forhadte tørrestativ.


Næste skridt var Oxalis i jorden. Godt så. De stod inden døre. Havde jo låst hoveddøren, for at uindbudte ikke kunne gå lige ind. Og for at man kunne findes. Hvis nogen ville mig noget.


Men ak. Hvor er nu nøglerne. Og saksen..

Det gik der er ½ time med.

Efter et hvil og en kop te kom jeg i tanker om, at jeg faktisk ejer et haveforklæde. Ikke sådan et Dalby-et, men et Isabella-et. Tror jeg nok. Det har hængt i skuret siden jeg købte det for et par år siden.
Vi lader den stå et øjeblik. For jeg fandt det. Og føj. Turde fandme ikke en gang stikke hænderne ned i lommerne. Fat i børste og væk med edderkoppemumier, æggefnuller, spindelvæv og andre uhumskheder.

Organisere, ordne og gøre ved.

Nu er der styr på tingene. En lomme til saksene, en til planteskeen, en til mobilos, en til nøglerne (!), en til havehandskerne. Og en fast plads til forklædet. Lige ved døren, så det er det første jeg tager på.
Det er næsten som en anden børnebog, jeg har læst til hudløshed. Lise Lommeløs, hed den. Om en kænguromor, der ingen lomme havde. Men fik et forklæde med et utal af lommer.

Til ALT muligt.

Herligt!

De fleste andre værktøjer (hedder det det?) er også på plads nu! Med snor i. Fandt nemlig gammelt gavebånd i kassen med diverse. Som også blev ryddet op i.


Nå. Fat igen. Oxalis kom i jorden omkring et gammelt skævt skovfogedæbletræ i baghaven.


Jeg havde købt 8 poser til 8 kr. stk. i Netto den anden dag og der var 10-11 løg i hver. Det kunne godt blive smukt! Op med alle poserne og ned i en spand, så jeg ikke skulle bakse med poser og saks og affald i mens jeg var i gang nede på knæ. 


Nu var det gået 2 timer siden jeg gik ud. Var udmattet nu, kunne jeg mærke. Måtte nok lige ind og hvile lidt inden næste punkt på listen.

Kastede lige et blik på den inden jeg rejste mig. "Hente lerpotter i gammelt skab i garagen" stod der. Nå, det kunne jeg da godt lige på vej ind.

Men det kunne jeg ikke:



Ingen kommentarer.

Andre end, at jeg da nu har skår nok til at lægge i bunden af resten af potterne. Og sparer på budgettet for Lecakugler.

At jeg - da jeg VAR kommet ind kom i tanker om, at jeg havde lagt de sidstindkøbte Dahlia i skuret på mit pottebord... var godt. Tænk hvis jeg glemte det og det alligevel sneg sin ned under frysepunktet. Så ville de være tabt. Ud igen. Ordne ordne ordne. Et lille skilt i kanten ved hver type (farve) knold, så jeg vidste, hvad, der var hvad.

Ned i den kolde kælder og stille dem på en hylde, som er ved siden af kælderdøren.... som imidlertid ikke kunne åbnes nu. Pokkers.
Og hvad skete?

Gider ikke at tale om det. Tog heller ingen fotos. Kameraet lå oven på.

Hver ting til sin tid, fru Olsen.

Man skal lære at "læse tegnene", som de siger i "Alkymisten". En herlig bog, der har fået mig videre her i livet på et vigtigt tidspunkt. Og når først fumleriet er sat ind, bi-sværmen oppe i hovedet summer og tinnitussen sender et par hylende el-guitarer ind i kraniet på én. Så er det tid at stoppe.
Lå med havedagbogen og noterede, hvor jeg gravede Oxalis ned.

Man kan jo aldrig vide, hvad en hjerne som min kan huske. Og hvornår.

Al ting på deres rette plads.

Og hver ting til sin tid.

Fru Olsen!

3 kommentarer:

  1. Hold da op, fru Olsen, der bestilles da noget!! Kender du den svenske havebog, der hedder "En lisa för sjælen"? den er rigtig god. Fortsat god arbejdslyst!

    SvarSlet
  2. Nej den kender jeg ikke. Tak Lavendel, Må have bestilt den på biblioteket!

    Men de kan jo det der med helbredende haver der ovre i vores søsterland.
    Og tak skal du have. I lige måde :)

    SvarSlet
  3. Its truly worth mentioning the cartier replica uk that real gem inlaid titanium stainless steel company belt by using buckle, in combination with be sure a wellbeing of your person wearing them, a titanium stainless steel lower the probability that so that you can induce dermis itchiness. This year cartier replica this series to a very strong sense of line audemars piguet replica sale building, very elegant, and abandon cumbersome features, practical style is extremely compact disc. Regardless of whether within official replica watches uk or even informal events, you will find really replica rado materials options. It was within hearing a significant leader within watchmaking style idea has already been shown to be the actual gold guideline. Traditional custom, whilst replica watches uk has got the bravery in order to innovate traditional betrayal, as well as continuously replica watches brand new classics. Today, the new precision rado replica watches series carries the replica watches sale of another classic, bright and raw!

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!