torsdag den 4. oktober 2018

MIT VÆRESTE DAHLIA-ÅR EVER




Pyh, jeg ved godt, at det er et stort kor, jeg synger denne sang i, men for "ind-i-kompostbunken", hvor har dette år været et vanskeligt Dahlia-år for lille mig. Hør her, hvorfor:



Ok. Det begyndte med at jeg stik i mod alle mine gode erfaringer med vinteropbevaringen af Dahlia, gjorde noget, jeg overhovet ikke plejer denne vinter 17/18: Jeg opbevaredede mine samtlige ca. 60 møjsommeligt samlede yndlingsknolde i vores garage. Alle de øvrige år har jeg slæbt dem ned i min "kolde kælder", som udgør en lille "skakt" i vores ellers velisolerede kælder under vores murmestervilla i Bagsværd.

Tanken var oprindeligt, at de skulle ned i den "grøft" som vi har installeret i garagen, fordi de forrige ejere godt kunne lide at ordne bilerne selv. Men da jeg stod og skulle til at slæbe alle kasserne derned, syntes jeg, at graven
så så fugtigt ud, at jeg ikke turde. Derfor blev alle mine flamingokasser stående med en skønsom blanding af aviser, halm og tæpper omkring. For længe. Siger og skriver måske et døgns tid.




Og det var jo i marts 2018, som ved Gud var en af de allermest froststrenge marts-måneder i mands minde. Jeg fik simpelthen ikke reddet dem ned i kælderen under de varme stuer i tide. Jeg tror det handler om en enkelt nat, men det er jo sådan set også nok.

NYORINETERING
Ok. Op på hesten igen: Fra dyre nyindkøb på Aldershvile, plantebytte og begavelse fra søde haveveninder, fik jeg alligevel stablet nogle glade dahlier i bede og i særdeleshed krukker og baljer.
 

Men så kom tørken.

Ikke at jeg ikke vandede og gødede. Og talte med dem og nussede. Det gjorde jeg. Som i "big time".

Og jeg fulgte også interesseret med i Facebook-gruppernes diskussion af, hvad der dog kunne være årsagen til disse frygtelige indtørrede og forkrøblede topskud. Mange mente, at det var ørentviste. Selv var jeg ret så sikker på, at insekterne (alle mulige) sugede fugt fra skuddene i et rent anfald af tørst. De stakler. (Både blomst og dyr).



Uanset hvad, måtte jeg nedklippe størstedelen af mine dahlia midt i juli. Et katastrofalt tidspunkt. Det er på det tidspunkt, hvor knopperne plejer at være rigtigt godt på vej. Nu var mine slået tilbage til start. Og jeg spillede ikke en gang ludo!

OK. Lidt blomster har jeg nået at nyde. Men dette Dahlia-år går ikke over i historien som et af de gode. Kan man godt antyde.





Heldigvis har der da været en smule andet, jeg har kunnet glæde mig over. F.eks. denne etårige Phloks "Phlox Drummondii Cherry Caramel". Hun sætter heldigvis frø, så hun får lov til at følge Dahlia "Polka", som du så ovenfor, fordi de nærmest er skabt for hinanden.

Men med som så meget andet i haverne, så bliver næste år jo meget, meget bedre. Gør det ikke også?

10 kommentarer:

  1. Hej Marianne

    Sikken en historie:(
    Den er ellers flot den med den røde kant!
    Og jo, næste år bliver endnu bedre, vi har under alle omstændigheder gjort erfaringer i år vi tager med os:)

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Jow tak, Karsten. Og undskylkd, at du først får svar nu. Får ikke notifikationer mere i min mailboks. JA, erfaringer skal man ikke kimse ad. De er guld værd for os havefolk

      Slet
  2. Helt sikkert! Næste år bliver meget bedre både for Georginer og alt det andet.

    Pøj med det hele!
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og der er så meget at glæde sig til. Vejret, f.eks. I varmt lige måde med det hele.

      Slet
  3. Art altså en enkelt nat med frost kan ødelægge meget! Men jo næste år bliver et fantastisk dahliaår hjemme hos dig :-)
    Hvordan det bliver hos mig er jeg spændt på, for da begynder jeg helt forfra. Mine møjsommelig overvintrede dahlia blev nemlig efterladt min gamle have i den varme sommer. Jeg magtede ikke at tage dem med da det kom til stykket, så forhåbentlig har de glædet de nye ejere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja lad os håbe det, jeg kan næstenikke forestille mig andet, end at de har haft glæde af dem. Der ser pænt ud, når jeg kører forbi og jeg tænker tit på, at det m være en stor tilfredsstillelse (dog) for dig, at kunne give haven videre til nogen,d er sætter pris på den. De vil naturligvis gøre den til deres, men dit kæmpe store forarbejde giver jo de perfekte rammer, som de så selv kan udfylde. (Hvis de da overhovedet vil lave noget om).

      Ja, nu står du overfor et helt nyt kapiltel i dit liv. Hvor er det dog skønt! Jeg ved ikke om det er "tabula rasa", du står overfor, men jeg ved, at det ikke vil afskrække dig, med dine kompetencer. Rigtig god fornøjelse med planlægningen. At glæde sig er en af de største glæder.

      Kh. M

      Slet
  4. Det har heller ikke været et godt dahliaår her!De dahlia jeg har i krukker har kun blomstret sparsomt.De er meget smukke de dahlia du viser os.Vi håber på bedre held næste år!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og valget af at sætte dem i krukker har jo gjort det dobbelt slemt, da de så var fuldstændigt afhængige af vandværk og vandslange og os. Vi håber det bedste for 19

      Slet
  5. Sikke en dahlia skæbne. Mine blev først gnasket ned flere gange af snegle og så kom tørken. Godtnok vandede jeg men der var jo osse andre planter der skulle have nødvanding, sååe, dahlia var meget triste. Dog er der et par stykker der ser ud til at komme med blomst snart, hvis vi ikke får nattefrost. krydser fingre.
    Næste år bliver altid et bedre haveår.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. JA, søde Gunvor. Nattefrosten kan nære sig, kan den. Et krydset vinkesmil herfra!

      Kh. M

      Slet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!