torsdag den 31. januar 2019

SOMMERSYNER FRA HAVEN




TITTE BØH
Den helbredende have har levet et delvist skjult liv de seneste par år, derfor letter jeg lidt på "sløret" og viser de så velkendte hjørner frem igen, blot i 2018-look. Det er billeder af haven, som den så ud, da jeg fik lyst til at forevige den. Derfor er der ikke "pyntet" på tingene, den er som den er.

Men hey, alt det ved du jo godt, hvis du har været forbi min blog en gang før: Sådan ER den bare hos mig. Et billede på virkeligheden. Ikke et billede, som de bliver vist i havemagasiner. ... Ikke at det gør noget at kunne betragte smukke haver, men jeg har en slags mission, som jeg først nu er blevet mig selv rigtigt bevidst: At afbillede haven og livet i haven ganske som det er. Ingen opstillede arrangementer til ære for kameralinsen. Ingen censur. No nonsense. Bare en have. :)



FOD I UDU
Tidligt på sæsonen satte jeg mig for at få lagt klinker rundt langs alle bede, sådan at min husbond blot kunne trille det ene af græsslåmasinens hjul på en flise og så få kørt græsset af helt til kant. Men her forregnede jeg mig ganske gevaldigt. Hvor jeg tidligere bare lige ville have svunget et stribe kantsten på, havde jeg glemt, et og andet. F.eks, at når man de sidste 6-8 år ikke rigtigt havde brugt sine fodmuskulatur sådan ordentligt, så kunne man ikke bare gå rundt i træsko eller bare tær og lægge tunge kantsten uden at få skavanker ud af det.

Det forårsagede, at jeg lidt før tørken og mit første åbenhave-arrangement modstræbende måtte sætte mig ned med foden oppe. Skanninger, røngten og deslige konstaterede "en fortykning" som af min læge blev tolket som "marchbrud". Dvbs. at en fodknogle bvar brækket pga. overbelastning. Argh. Det kunne altså ikke bare "løbes væk". Det har senere vist sig at det er en nedfalden forfod. Nu har jeg aldrig! Er det noget GAMLE mennesker får? 

SKRÆK OG ADVARSEL
Men altså, man skal ikke gå i haven og lave tungt belastende arbejde så som at lægge kantsten uden at bære affjedrende og støttende fortøj. Uanset alder og slet ikke når man har passeret de 50 og har haft perioder, hvor kroppen har været ude af drift. For når ens forfod først "faldet ned" så er der ingen vej tilbage. Det hedder "daglig træning og skoindlæg til r.e.s.t.e.n af livet". Så er dét sagt, og nu ved du det. Lover ikke at nævne det igen (hvis jeg kan) Men del endelig oplysningen. .



Men man får jo betragtet sin have fra alle mulige og umulige vinkler på den måde. Og ordnet frø og skrevet på manuskripter og så videre. Ganske glimrende, faktisk. Når det nu skal være. Og det skulle det åbenbart. (Smilie med et blink i øjet). Derfor kommer du nu med på en "kikke på haven fra mærkelige vinkler"-tur.


Flere vinkler:


Mange ret så okey kik, faktisk. Se nu f.eks. den uægte og helt og aldeles velduftende jasmin sammen med den røde spidsløn. De kan noget sammen, synes jeg.

Og jeg er i hvert fald også ret tilfreds med det naboskab, som skærmplanten Valisisk Seline og den vidunderlige Hosta "ll" udgør inde under en af mine yndlingsroser "Aïcha".

Udekøkkenbordet, som min bonussøn Oskar og yngstesønnen Andreas lavede for et par år siden funker stadigvæk.


Den terracota farvede nuance er der tilsyneladende en del af, til min egen overraskelse. Jeg har elelrs længe været i gang med at sortere ud i alle nuancer af "laks", men man har jo sine yndlinge. F.eks. den der "brændende kærlighed", som kom med ved et tilfælde i et plantebytte for en del år siden. Dén er jeg blevet virkelig glad for.



CLIFF HANGER
Meget ligner sig selv, men noget er ændret. Vores vestlige del af haven (sidehaven, som har været og stadig volder en del udfordringer rent indretningsmæssigt). er ved at blive taget i brug. VI har sat rækværk op og indrettet en grushave. Den er ikke helt færdig, mangler lidt indhegning, for at der opstår lidt mere læ. Det vil jeg vise mere fra i kommende indlæg. Lover, du ikke kommer til at vente et par år på det


Vinkesmil fra M

4 kommentarer:

  1. Hej Marianne
    Godt at dig og din have igen, det ser vældig godt ud det hele. Jeg håber dit nye år bliver bedre med eller forhåbentlig uden skavanker som nedsunket forfod, det kender jeg.
    Knus fra fru Høneballe :)

    SvarSlet
  2. Nedsunket forfod, av av. Det har min gemal osse. Håber du kan finde et indlæg der passer dig, så det er til at holde ud, i hvert fald det meste af tiden.
    Men det er nu nogen dejlige billede du har fået taget "hvilelejet".
    Hilsner Gunvor

    SvarSlet
  3. Det nye område er vildt hyggeligt og ja, det er hele din have altså! Selvom der ikke er billedredigeret, så har du en have der emmer af hygge og det er tydeligt at den ikke står og passer sig selv:-)
    Den der brændende kærlighed er så sød i al sin mørke laksefarve.

    SvarSlet
  4. Hej Marianne, nu håber jeg haven har været helbredende, så du er klar til en ny sæson. Dejligt ser det ud hos dig.Der ser dejligt ud hos dig - en individuel have med stauder og planter der skiftes ud af og til. Skøn er din mørke Hyld, og den passer ind i stemningen af en smuk villahave med Marianne touch. Glæder mig til at se mere til grusbedet.
    God lørdag aften.

    SvarSlet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!