Og hvor der er liv er der håb.
For det er der virkelig brug for. Selvom vi har fået ny regering.
Så her er lidt livstegn:
Beklager, men du skal lige have en status: Min dagpengesag er ude i 2. partshøring og vi skal til at anke - her midt i den ny regerings beslutning om helt at fjerne det vanvittige regel om varighedsbegrænsning af sygedagpenge. Fordi 3 speciallæger og egen læge ikke har en "sikker" forventning om helbredelse indenfor 2 x 52 uger. Men blot "forventninger". Som de har skrevet ned i deres anbefalinger. Hvor meget mere sikkert kan det blive?
Når folk er syge, så er de sgu da syge. Ind til de kan blive genoptrænede. Ja, undskyld jeg nyser lidt rødt.
Så hænger jeg altså fast i nettet.
Derfor prøvede jeg med "Ctrl. alt delete".
Der skete så heller ikke noget. Synderligt. Andet end endnu et brev i entreen. Som anviser, at vi har mulighed for at klage.
- Så her går jeg rundt i den store, skønne, fantastiske og forunderlige verden - i min helbredende have. Med mit lille liv.
Og venter og håber ....
Lad os nu se om det bliver nødvendigt at genstarte....
I mellemtiden trækker jeg efterårsluften dybt ind i lungerne og svælger af og til i jeres smukke sensommerfotos og -beretninger, når jeg skal ind og ligge ned igen.
Så: Selvom jeg ikke kommenterer, så er jeg her alligevel.

jamen dog... jeg krydser fingere for dig ;)
SvarSletGodt at du har din have til opmuntring, når der er modvind i det sociale system.
SvarSletHåber at alt snart falder på plads for dig - det er belastende og uretfærdigt oveni alle de andre problemer du har med helbredet.
Kram fra Berit
Tak for kram og kryds!
SvarSletJa, haven er min redning. Bare ikke når det blæser, så bliver jeg for svimmel. Så jeg bakser lidt rundt med frøbyt, blok-kikning og sortering af fotos på harddisken. Også hyggelige "escape"-sysler.
Jamen det er da godt at høre at der er liv i dig endnu.... surt med det offentlige... men godt du har din have at sysle lidt med... pøj pøj Anne Gine
SvarSletDet var rart at høre livstegn fra dig - har tænkt på dig :-)
SvarSletJeg hører bare så mange gange, at syge skal kæmpe mod 'systemerne' samtidig med sygdom - man skal være stærk, for at være syg!
Krydser fingre for, at blæsten aftager, så du kan komme i haven mhp. rehabilitering. God bedring :-)
Knus Susanne
Kære Marianne - jeg ved fra et meget nært familiemedlem at det er en barsk tid at være syg i og at der ikke levnes stor forståelse, men jeg håber at det kommer til at gå godt for dig. Det er godt at du har din have og en episode som i dit forrige indlæg med hønen og egernet er sikkert med til at glemme trængslerne - jeg glemte trætheden da jeg læste det.
SvarSletDu skriver rigtig godt og jeg holder af din humor og dine billeder er dejlige - bliv ved når du kan og orker - pøj-pøj med det hele:o)
Ja, puha, som Susanne siger, så skal man have et godt helbred for at være syg!
SvarSletDejligt at høre at du stadig holder hovedet oven vande, så godt du kan. Jeg tænker på dig, for jeg kan virkelig godt huske hvor ondt i maven, man får, når de rammer én på ens eksistens-grundlag. Det er bare ikke i orden, Men det er desværre sørgelig hverdag.
Jeg kan virkelig anbefale at du bruger de pusterum du kan finde rundt omkring i de lange ventetider.
Jeg krydser også fingrer for at der kommer en masse vindstille dage :-)
Tak for jeres varme og positive ord. Så glemmer jeg blæsten (også i overført forstand) et øjeblik. :)
SvarSletOg ja, Lisbeth, mere af det sjove og finurlige. Ved jo det er der, når jeg kikker ordentligt efter. Og mere af alle mine haveovervejelser. Har 1000 spørgsmål og tanker - og det er godt at dele!
Øv Marianne - den slags afmægtige og frustrerende kampe suger let al den gode energi, man kunne bruge så uendeligt meget bedre. Jeg håber snart der kommer en positiv afklaring, så du kan lægge det bag dig - og indtil da må du bare blive ved med at gøre dit bedste for at gribe og nyde de lyse øjeblikke, der kommer forbi. Sender smil og varme tanker i din retning.
SvarSletKnus Signe
Godt, at du har dit gode humør og er god til at gribe de lyse øjeblikke! Og, hvis du ikke selv har energi til at blive vred, kan jeg love dig, at jeg er det på dine vegne. Vi må håbe, at den nye regering hurtigt får arbejdshandskerne på og forstår at prioritere, så du kan få en positiv afklaring. Forhåbentlig er det nu for alvor slut med at opfatte borgerne som små børn der prøver at snyde "mor og far".
SvarSletVarme ønsker her fra
Birgitte
Hvor er det surt, at skulle bruge de få ressourcer man har under sygdom på den slags.
SvarSletMange tanker og knus herfra.
Kære Signe, Birgitte og Ina
SvarSletJa, jeg sætter også min lid til regeringen. Har faktisk lige sendt en besked til Henrik Dam Kristensen for at få opklaret hvornår fjernelsen af varighedsbegrænsningen effektueres.
Jeg føler stor støtte og varme fra jer og det giver mig de ekstra kræfter til at klø videre på.
Og så det der med at se alt det smukke, varme og positive. Mere af det!
Også selvom eferåret er kommet stormende! :)