HVEM SKRIVER HER

Jeg hedder Marianne Selvig Olsen og bruger min have som nydelsesrum, genoptræningscentral og afstressnings-rum. Der går stort set ikke en dag året rundt, uden at jeg går ud i haven. Nogle gange bare for at trække vejret. Være til. Det er ikke hver eneste dag, jeg blogger, faktisk langt fra, - for jeg økonomiserer gevaldigt med min energi og skal hele tiden prioritere hårdt. (Måske er det noget du kender?). Desuden får jeg hjælp til lay out, korrektur m.v. Særligt, når jeg skriver på  "HAVEFOLKET".

BAGGRUND
Jeg er officersdatter og opvokset med skovens mange lyde i ørerne og årets rytme i mine årer. De første år i Tisvilde Hegn på "sandet", som ligger mellem havet og Arresø, senere i Nyboder, atter senere i Espergærde ved Øresund. Jeg er første- og enestefødte, og har altid elsket at være alene i naturen: Haver, natur og planter gør, at jeg "lander i mig selv". En gave at opdage! Det er først de seneste 6-7 år, at haven er blevet min alt overstrålende hobby! 


UDDANNELSE
Jeg er 52, har tre børn på 21, 25 og 30, bor i en muremestervilla i Bagsværd nord for København og er gift for anden gang - nu med mit livs udkårne. Jeg er uddannet cand. mag. i dansk og erhvervsøkonomi og har bl.a. PR, HR og faglig formidling som hovedområde. Desuden har jeg arbejdet som journalist, underviser, coach og mentor. Er vild med begrebet storytelling og har en 2 årig efteruddannelse som NLP Business Master med stresscoaching som speciale fra NLP Huset. Herud over har jeg en del viden om eventmanagement, salg og servicestrategier. Særligt indenfor havebranchen. 

FORMIDLLIGNSERFARING
Jeg har bidraget med mange tekster til hhv. personaleblade, web-sites, artikler m.v. Er tekstforfatter på det nu nedlagte Huset&haven, samt have- og plantestoffet på Ask-alex. PT. er jeg aktiv administrator i flere Facebook-havegrupper og er desuden co-founder, medforfatter og -redaktør på blogmagasinet HAVEFOLKET Dér vil du også kunne finde mine artikler om årets gang i hhv. Haven i Hune, Tivoli og Haverne på Frilandsmuseet. 

Nogle vil vide, at jeg i 2010 snublede og slog mit hoved mod en ståldrager (H-stål) nedgravet i min have. Det har  afstedkommet en hel del gener i form af udtalt udmattelsestræthed, lyd- og lysoverfølsomhed, kronisk tinnitus, samsynsproblemer, vanskeligheder med hukommelse, struktur og overblik, foruden stærke tilbagevendende smerter i hoved, nakke og skuldre.

Selve mine skader i hjernen fokuserer jeg ikke så meget på her i bloggen, men det gennemsyrer selvfølgelig mit liv og min nye tilgang til verden. Hvis du har PCS og Whiplash (eller lign.) som jeg, er du velkommen til at kontakte mig. Jeg er altid klar til en "snak" men kan desværre ikke kaste mig ud i det helt store. Gode behandlere eller en "har du det også sådan"-snak, er jeg altid klar til.

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte mig, hvis du har et budskab til mig privat eller der er andet du vil tale med mig om - fx. noget som har med haver og havehelbredelse. 

Jeg kan nås på mailen: marianne [snabel a] kontekst [prik] net
Jeg poster også på INSTAGRAM under code-namet: stjernevrimmel





















32 kommentarer:

  1. Har du fået samsynstrænning mod dine synsproblemer?

    Mvh

    Claire
    http://whydoesmyheadache.wordpress.com/

    SvarSlet
    Svar
    1. Undskyld jeg ikke har svaret. Ja, jeg har gået i Region Storkøbenhavn og privat hos Anne Preisler. Er ikke "helbredt" men har fået styrket mit samsyn, så jeg nu kan køre bil, læsse i kortere tid ad gangen uden at få hovedpine m.v.

      Slet
  2. Jeg er netop gået i gang. Starter i Region Storkøbenhavn med optometrisk træning, hvor også fysioterapeuter er i involverede. Derudover er jeg begyndt på et balancekursus i Den tværfaglige sundhedsklinik, der er tilknyttet House of Hearing. Her er det såkaldt psykomotorisk træning.

    Du er meget velkommen til at skrive til mig på:

    Marianne SNABELA kontekst PUNKTUM net

    SvarSlet
  3. Meget fin og oplysende løsning.
    Held og lykke med genoptræning. Viljen er der da vist i høj grad!
    ;-)
    Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du tro! Tak for din hilsen!

      Slet
  4. læsning, selvfølgelig.....;-)

    SvarSlet
  5. Hold da op!! Jeg er temmelig overvældet over din historie og dit sygdomsforløb, godt nok en ordentlig mundfuld at sluge både for dig og din familie. Så dyb respekt fra mig, både for dette informative indlæg og de kommentarer du lægger ude i blogland. Alle vidner om et positivt menneske med masser af gå-på-mod og livskraft. Glæder mig til at møde dig engang... :o)
    Stor havehilsen fra fru friis

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din (som altid) hjertevarme og glade besked, Jette. Ja, jeg glæder mig også til at mædes med dig. Det går nok i opfyldelse til sommer!

      Slet
  6. Kære Skipper og Fru FNIS

    Tak for jeres små beskedder! Gå-på-mod og vilje er der helt sikkert.
    For det meste.

    Haven holder mig jo "til ilden" :D

    SvarSlet
  7. Fru Fnis, ILM. Det bliver jo nok til noget til sommer!

    SvarSlet
  8. Hej Marianne.
    Tak for din kommentar på min blog,det gjorde jo at jeg lige måtte ind og se "hvad du var foe en".
    Jeg synes da nok du har pådraget dig en del, men jeg fornemmer også at du bearbejder dem godt selv.
    Jeg har selv fornylig haft en grim omgang efterveer som følge af en fejlslagen operation, men når jeg er i haven, både rent fysisk eller på bloggen, så kan jeg da gå hen og glemme generne.
    Som du selv skriver - andre kan jo ikke se hvad vi fejler.
    Vi skal huske at se fremad - livet bliver jo ikke genudsendt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig Ole, den indstilling, tror jeg vi kommer langt med. Og som havefolk tror jeg også, at vi får optrænet det, som dem, der er med på moden kalder; MINDFULNESS, nemlig evnen til at være tilstede i nuet.

      Og sætte PRIS PÅ DET STORE i det små.

      Tak for din besked her. Mange er lidt "berøringsangste", og det er så dejligt, når man møder nogen, der IKKE er det.

      Smil på en tirsdag i februar
      M

      Slet
  9. Hej Marianne!
    Ligesom Ole foroven skulle jeg også lige ind og se, hvem der sendte en hilsen til min relativt nye blog. Hyggeligt at møde dig! - Og respekt! Jeg kan forstå, du har dit at slås med. Held & lykke til! Jeg kan kun gi' dig ret i, at være i haven/naturen bestemt kan have helbredende og terapeutisk virkning.

    SvarSlet
  10. Hej Helle
    Tak for din besked. Ja, vi er mange, der nyder godt af den virkning. OG det har yderligere effekt at dele den med andre!

    Jeg har lidt besvær med at anvende Wordpress, så jeg kommenterer ikke dine indlæg, men jeg læser (og hygger mig med) dem.

    Hilsen mig :)

    SvarSlet
  11. Kære Marianne
    Vi er åbenbart ikke de eneste, der oplever, at vi får helse ved at sysle i haven. Jeg er handikappet på mine bentøj og fødder efter operationer, der ikke rigtig er lykkedes. Jeg kan ikke mere følge min mand på traveture, men jeg kan ligeså stille ordne firkant for firkant i haven og nyder sommeren igennem at høste mine krydderurter, binde blomsterkranse og tørre, hvad tørres kan. Jeg er en rigtig havetosse, og det hjælper mig meget, selvom jeg bliver straffet af alt, hvad jeg gør.
    Jeg ønsker dig alt vel og mange tak for, at jeg faldt over din skønne side, som jeg vil finde ind på nu og da og måske får jeg komme med spørgsmål hen ad vejen.
    Kærlige tanker til dig fra
    Bibi i Almind

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Bibi. Hvor et det dog dejligt at få sådan en umiddelbar tilkendegivelse. Både ommin blog, om mig (min tilstand) og om, hvordan du selv håndterer det, ikke at kunne det samme som før.

      1000 tak for dine gode ønsker og i lige måde. Det lyder som om du har fået indrettet dig med et system, der fungerer. Det er godt at høre.

      Du skal være mere end velkommen med spørgsmål. Jeg er nu ikke specialist. Bare meget erfaren med at tumle glad og entusiastisk rundt i en have og så få det bedre af det.

      Kærlige og varme tanker i din verdenskrog. Almind. Det må jeg ha Googlet. Aner jo, at det ikke lige ligger i nærheden af Bagsværd. ;)

      Slet
  12. Hej Marianne
    Tak fordi du deler så åbent ud af dit 'sygdomsforløb' og dit liv iøvrigt. Så kan vi andre jo tage ved lære af dig, og nyde det vi har og hver dag.
    Har meldt mig som læser hos dig...
    Hilsen Susanne

    SvarSlet
  13. Hej Susanne

    Du skal være så velkommen her i den helbredende have (som jo også er en metafor på alle de haver, der virker helbredende på jer) ;)

    Det med at være åben omkring min skade, bliver jeg nødt til for at kunne være mig. Det er jo til dels en "usynlig" lidelse, og så hjælper det at kunne henvise til det her skriv. Nogen - og jeg siger NOGEN går jo rundt og tror at man er hypokonder. Og det gider jeg ikke batle med.

    Nå, der kom lige en skruptudse hoppende ud ad munden. Den var heller ikke rar at have derinde.. ;)

    SvarSlet
  14. Hej

    Dejligt du sætter fokus på dette tabubelagte emne om erhvervede "usynlige" hjerneskader. Jeg har den dybeste respekt, for mennesker der kæmper med disse lidelser. Jeg arbejder selv indenfor området (dog med børn), og at se hvor meget energi der skal bruges til at klare dagen, når hele ens krop og sanseapperat konstant er på overarbejde, det er imponerende. Stor respekt til dig og alle andre der må kæmpe lidt ekstra for det gode liv. God søndag

    Vh Dorte

    SvarSlet
  15. Hej Dorte. Tak <3 for din kommentar!

    Der er ikke så mange,d er har det helt inde på livet i hverdagen sådan som du har gennem dit arbejde. Så det betyder emget for mig, at du giver din oplevelse af, hvordan det er til kende.

    JA, hvis bare vi kunne få informeret noget mere om disse sene erhvervede hjerneskader og eftervirkninger fra hovedtraumer, så ville meget være vundet. Især for dem (os) hvis liv er betinget af dem.

    Folk ser jo et lille vindue af vores liv, når de er sammen med os, og kan hverken se eller mærke (+ høre i fht. tinnitus og lydoverfølsomhed) hvordan verden opleves indefra.

    JEg har kikket ind på din blog. Den ser dejlig rolig og jordnær ud. Og jeg vil helt sikkert kikke forbi ofte hos dig. Det er ikke altid jeg får skrevet kommentarer, men nu ved du jeg er her. :)

    SvarSlet
  16. Puuuh... der har været dage hvor jeg har tænkt jeg er lykkelig for, jeg IKKE landede på hoveden den dag for nu over seks år siden hvor jeg væltede og slog min albue som jo så nu stadig er skadet.

    DET kan du saftsuseme tro jeg er endnu mere taknemmelig for nu. Og hvor er jeg glad for jeg lærte at cykle med hjelm efter mit styrt, selv om det nu er sjældent jeg cykler i dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette

      Det skal du være glad for. Jeg har også mange ting at glæde mig over, IKKE skete for mig. At slå sit hoved er ligesom at have fået virus i sit styresystem på pcén. I hvert fald lidt sådan. Eller som at have tømmermænd og nakkemigrene og div andet på een gang.
      På de slemme dage. Men der er også gode ind i mellem.

      Heldigvis.

      Brug du bare cyjkelhjelm. Min ældste søn på 21 og min datter på 25 + hendes forlovede på 30 bruger den også hver dag. Nu mangler vi bare min mand og yngstesønnen på 16.

      Slet
  17. Hej Marianne faldt lige over din side, har nu tit set dine indlæg rundt omkring, men idag blev jeg så nysgerrig fordi det du skrev i et indlæg til Hanne lød så meget som det jeg kæmper med i dagligdagen, det med at hver gang man gør noget så har det en omkostning. Mit er så fordi min krop er blevet al for hurtig nedslidt, så jeg har kroniske smerte der svare til 5 på en skala til10 og det mindste jeg laver stiger dette tal. Noget de bruger inden for smertetakling. Men syntes det var flot du tog til Samsø, jeg fravalgte det da jeg lige i en periode har kørt mig selv alt for hårdt, med konfirmatio(tog næsten 1 uge og komme over)jeg er så desværre blevet pensionist her fra januar, gik heldigvis på smerteklinik da jeg fik den, så fik god hjælp til at finde ud af hvad mit liv så skulle indeholde.HAVEN er en stor hjælp, kan vi kun blive enige om. Mange hilsner fra en som også kæmper hver dag. Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Kæreste Helle. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke har set din kommentar her før nu. Men vil egentlig ønske dig tillykke (altså i ordets egentligste forstand) med din ny tilværelse som pensionist. Bare det ikke at bruge år efter år på ikke at ane om man kan arbejde på at være uafklaret, det slider og giver hamrende dårlig livskvalitet oven i alt det andet.

      Det er selvfølgelig en hån nød at sluge (!) men når der lukkes en dør, åbnes en ny.
      Jeg ønsker dig alt muligt godt i livet!

      Slet
  18. Hej Marianne.
    Dejlig måde du udtrykker dig på. Godt at se at så mange har opmuntrende ord med på vejen. Du har fuldstændigt ret i at have og natur har en helbredende effekt. Jeg håber også at du, ligesom jeg, har erfaret at når man åbner op omkring "usynlige lidelser", så er folk almindeligvis søde og forstående. Jeg er vild med have - også af den utæmmede slags, med høns, højt græs og planter der bare lige pludselig er der.
    Dejligt at du holder humøret oppe og nyder have og natur.
    Mange hilsner Lisa

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Lisa for dine smukke ord. Det føles pludseligt så underligt at komme "tilbage!" å¨denne side, men den er jo min HELT EGEN. Ligesom min nydelse af haven er det, selvom jeg skriver og skriver om den (mest på HAVEFOLKET).

      Din kommentar får mig til at tænke på at det er så vigtigt at mærke efter. Tak!
      Knus; M

      Slet
  19. Hej Marianne, hvor er du inspirerende og hvor er det dejligt at du har en have som du kan gå på bare fødder i ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tante GUGGI. Hvor er det sødt sagt! Og du kan lige tro, jeg kan lide at gå på bare fødder. Jeg går faktisk - i sommerperioden - kun med sko, når jeg skal noget uden for matriklen.

      Håber vi "ses" en anden gang.

      Slet
  20. Hej Marianne, hvor er du inspirerende og hvor er det dejligt at du har en have som du kan gå på bare fødder i ;-)

    SvarSlet
  21. dejligt med dit mod på at finde din vej til at få det bedre.
    naturen er god til at helbrede, både den vilde og i form af have og hus/kæledyr
    kender til lidt af din kamp med min PTSD, men selvsagt er nogle af udfordringerne jo anderledes.
    ville nu ønske jeg havde egen have, og ikke kun dele have med de andre i huset, håber at få et lille rækkehus, ikke at jeg er god til have som du er, men bare det at kunne gå ud med bare tær og mærke græsset vil være skønt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære dig, der har en "servicehund" <3 (Eller hvad det nu går ud på) ;-)

      Ja, naturen er viis. Også i form af firbenede. Husk, at "have" også kan være i vindueskarmen. Lav et lille hjemmelavet "stakit" hav potteplanter, som du indretter med osv. På den måde kan du altid "overleve emotionelt og mentalt!

      OG snup så lige en tur i en park en tidlig morgenstund. UDEN SKO PÅ.

      De varmeste og kærligste hilsner fra mig;
      M

      Slet
    2. Hej, park har jeg ikke meget af her (men kan jo tage til stranden ovs.) det bare noget andet med en egen have.
      heldigvis kan jeg også altid melde mig frivilligt til at hjælpe med min mors nyttehave, specielt i høst tid.
      ja jeg har en servicehund, mit navn er Anette... rart at "møde" dig

      Slet

Læg rigtig gerne en kommentar, hvis du har lyst. Det er desværre ikke altid, ejg har kræfter til at svare hver enkelt, men jeg læser og genlæser dem ofte og glædes hver eneste gang!